Afdeling for attraktive bydele

Det startede som en drøm. Da Gellerupparken vest for Aarhus blev opført i slutningen af 1960’erne var betonblokkene et luksusbyggeri og et prestigeprojekt.

”De nye lejligheder var omgivet af grønne områder, der var ekstra kvadratmeter og eget bad. Mange lejligheder har endda to badeværelser. Det var ren luksus i begyndelsen af 1970’erne, det var fremtiden,” fortæller Anders Glahn, der er leder af ”Klubberne i Gellerup” og har fulgt området i årtier.

Arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo var inspireret af funktionalismen, modernismen og den franske stjernearkitekt Le Corbusier. Området blev en internationalt prisbelønnet arkitektonisk enhed, og vejene, der har navne som Gudrunsvej, Dortesvej og Bentesvej, lyder som en ung blond pige.

Berømt og berygtet

Men i dag er Gellerupparken, som huser omkring 80 forskellige nationaliteter, Danmarks mest berømte og berygtede ghetto. Jeg går hen ad Gudrunsvej i området, som jeg har besøgt mange gange før, for at skrive om drenge og piger på vej ind i – eller ud af radikalisering.

Det er en skyet dag, men lyset smælder et kort øjeblik i parabol-flokken på Verdenspladsen i starten af Gudrunsvej. ”Vi har hele verden lige her,” siger en ældre mandlig beboer, oprindeligt fra Tyrkiet, der går tur med en lille hvid hund. ”Hvad der end sker i verden, så mærker vi trækninger af det i Gellerup.” Han lader sin cigaret hænge i mundvigen og peger med en hånd ud over området.

Gellerupparken og Toveshøj huser omkring 7.000 beboere, hvoraf mere end 80 procent har flygtninge- og indvandrerbaggrund. ”Mjølnerparken i København er et hyggested i forhold til Gellerup,” fortæller Anders Glahn.

”Gellerup har ofte ført i alle statistikker: Fra den laveste indkomst til den hårdeste kriminalitet og til de dårligste tænder,” tilføjer klublederen, ”men Gellerup er også et fantastisk sted, fuldt af håb. Vi skal huske på, at folk er dårlige, allerede når de kommer her.”

Fejlslagen integration

Jeg går en tur gennem Gellerups kendte blokke, der med Corbusiers swung strækker sig op mod den matchende grå himmel. Områdets stier, krat, beton og smadrede ruder bliver et billede, der genfortæller og gør status over Danmarks erfaringer med indvandring.

Området skærer det ud i beton, at integrationen i Danmark er gået grueligt galt. ”Integrationen har slået fejl, det er en sandhed,” siger Anders Glahn. I Gellerup er andelen udenfor arbejdsmarkedet steget fra 49 procent i 2012 til 55 procent i 2014. Og andelen af selvforsørgende er fra 2010 til 2014 faldet fra 30 procent til 21 procent ifølge tal fra Aarhus Kommune.

”Vi har en stor gruppe af unge, som vi har tabt for vores uddannelsessystem. Og når jeg læser om terroren i Frankrig og Belgien og ser de karakteristika som arbejdsløshed, marginalisering, håbløshed osv., der kendetegner gerningsmændene, så slår det mig, at de passer på en 20-30 stykker herude.”

Gellerup har altid været kendt for sin grønne frodighed og sine vilde krat – udpønset af funktionalisterne, som ikke kun tænkte i kasser. Men buskadset og miljøet omkring det voksede sig så vildt, at området har arrangeret ture for beboere for at gøre dem trygge og fortrolige med det.

Antiradikaliserende

En af de unge mænd, som har trådt sine barnesko i Gellerups vildnis, er den 25-årige Syrien-kriger Abu Zakaria, som var kendt for at være en relativt fredelig dreng, ”nærmest en peacenik,” siger en tidligere kammerat. I dag har Abu Zakaria sluttet sig til terrorgruppen Islamisk Stat, bor i gruppens hovedsæde Raqqa i Syrien og er efterlyst internationalt.

Venner, der voksede op med Abu Zakaria, fortæller, at første gang, han for alvor kom i karambolage med loven og det danske samfund, var, da han efter genoptrykningen af Muhammed-tegningerne satte en container i brand i Gellerup i 2008. ”Derfra gik det ned ad bakke,” siger barndomsvennen. Lokale unge har også reageret på internationale begivenheder ved at lade Islamisk Stats sorte flag med hvide arabiske tegn smælde mellem blokkene.

Men Anders Glahn skyder ikke skylden på religionen. ”Mange af mine bedste samarbejdspartnere her er religiøse muslimer. Og nogle af de kriminelle unge, som jeg næsten selv var bange for, har haft godt af at komme en tur i moskeen. Så længe udøvelsen af religion sker indenfor moskeens rammer med moderate imamer, kan det være antiradikaliserende.”

Mange lokale er vrede over debatten om imamer, som nu har ført til skærpet lovgivning om, hvem der må rejse ind i Danmark. TV 2’s afsløringer af, at lokale imamer i Grimhøj Moskeen i lukkede sessioner blandt andet anbefalede afstraffelse af børn og talte for stening, har sat ild i miljøet og vakt megen vrede. Men en veluddannet ung kvinde, der tilhører den unge moderate generation, konkluderer, at:

”På sigt kan der komme gode ting ud af alt det her postyr.” Chokerende for mange i Gellerup har det været, at det ikke blot var Grimhøj Moskeen, som blev taget i at tale med to tunger – men også Freds Moskeen, der ellers regnes for at være åben og moderat.

Imamen Radwan Mansour sagde, at kvinder ikke må sige nej til sex. Som en leder i området udlægger det: ”Det blev vi meget vrede og skuffede over.” De fleste ser det imidlertid som et farligt og uhensigtsmæssigt træk, at Aarhus Kommune har aflyst at bygge en ny stormoske i området. De ser aflysningen af byggeriet som kollektiv afstraffelse. ”Det, jeg er bange for, er, når de går ned i kældrene,” siger Anders Glahn.

Kafkask fornyelse

Jeg går langs Gellerup Å’en, som bugter sig gennem det grønne område og er lyst op om sommeren. ”Førhen satte folk guldfisk og skildpadder ud i åen. Men nu har kommunen fjernet dens kilde,” fortæller en ung kvinde med et rødt tørklæde.

Gellerup gennemgår under Aarhus Kommunes fornyelsesprojekt Helhedsplanen drastiske forandringer. Tanken i kommunens nye ‘Afdeling for attraktive bydele,’ der lyder som et kontor i en Kafka-roman, er at gøre Gellerup mere attraktiv og skabe luft og gennemstrømning mellem blokkene.

”Ideen er, at hvis man bygger noget pænt, så vil folk opføre sig pænt. Forhåbentligt,” forklarer kvinden og dasker videre ned langs den tørlagte å. En stor del af krattet og det grønne vildnis er røget.

Gellerup afspejler en historisk cyklus; Danmarks brydningstid med traumatiserede flygtninge og integration. ”Mange har gennemlevet krig, terror, tortur, vold og tab. De har været gennem ting, som de færreste af os kan fatte. Gellerup er et hospital med en respirator,” siger Anders Glahn.

Elendighed og talent

Rambøll har i en rapport fra 2009 blandt andet konkluderet: ”En af hovedudfordringerne for unge i Gellerupområdet er, at de ofte mangler voksenkontakt og voksenstyret tid. Det betyder, at normerne for rigtigt og forkert udvikles på gaden.”

Anders Glahn ser det som sit vigtigste arbejde at fiske i menneskehavet, som han kalder det. ”Udfordringen er at finde stærke voksne, der kan støtte de unge og få dem på ret køl. Der er heldigvis bunkevis af dem.”

Og der er et stort behov. 44 procent af Gellerups befolkning er under 18 år. Gellerup har i dag en fraflytningsprocent på 26 procent om året. ”Det ser jeg som et sundhedstegn. Det betyder, at vi har rustet dem til at komme videre,” siger Anders Glahn. ”Husk på, at ghettoer som Gellerup både har dyb elendighed og lysende talent. Jeg har aldrig mødt så meget kærlighed noget andet sted – men heller aldrig så meget had.”

Narkomaner og drab

Ironien er, at Gellerup faktisk gennemlevede sin første nedturstid med hvide danskere. Det nye funklende Gellerup viste sig hurtigt at være for dyrt for danskerne, og kommunen brugte derfor sin ret til at fylde en del af bygningerne op med udsatte.

Samtidig flyttede mange tyrkiske gæstearbejdere ind i blokkene. ”Kriminaliteten var højere i starten af 1980’erne, hvor jeg begyndte at arbejde herude, end i dag. Ungdomsarbejdsløsheden var massiv. Der var social elendighed, narkomaner og drab. Folk var stinkende kriminelle,” fortæller Anders Glahn.

Fra midt 1980’erne blev en bølge af statsløse palæstinensere, der flygtede fra borgerkrigen i Libanon, indkvarteret i Gellerup. Gellerup huser i dag den største danske koncentration af statsløse palæstinensere.

Hertil kom kurdiske flygtninge, der flygtede fra Irakkrigen i 1990-91. Og fra midt 1990’erne kom somaliske flygtninge, der flygtede fra borgerkrigen i Somalia. De godt 17.000 somaliske flygtninge i Danmark i dag er den største afrikanske flygtningegruppe, som har været en af de sværeste af integrere med en arbejdsløshed, der er over indvandrergennemsnittet.

Fokus på robusthed

”Mange fra flygtningegrupperne havde oplevet alt muligt frygteligt; de var blevet tortureret og skudt på. Dengang anvendte Danmark passiveringsstrategien, som var en katastrofe,” fortæller Anders Glahn.

”Det er først de sidste fem-seks år, vi har lært, hvad en flygtning er, og hvordan man håndterer flygtninges traumer. Det har hjulpet på den danske indsigt, at en dansk soldat ofte også lider af posttraumatisk stress, når han eller hun er kommet hjem fra for eksempel krigen i Afghanistan. Men dengang brugte vi bare den almindelige danske velfærdslovgivning. Problemet er, at også børnene ofte er smittet af den posttraumatiske stress. I dag ser vi det som vores ansvar at indarbejde robusthed. Vi træner den enkelte voksnes øvebane for ikke at gå i sort; for ikke at gå i panik.”

Indsats bærer frugt

Problemer er der masser af i Gellerup, men samtidig vurderer Anders Glahn og andre eksperter, der har fulgt udviklingen tæt, at de nu ser årtiers arbejde bære frugt.

Ifølge tal fra Rigspolitiet er kriminaliteten i Gellerup styrtdykket det seneste år, hvor antallet af anmeldelser pr. 1.000 indbyggere er faldet fra 126 til 60. Der er dog stadig en hård kerne af kriminelle, og nye bander har gjort deres indtog.

Anders Glahn oplevede for nyligt en lille revolution under et møde i Gellerup om TV 2’s imam-dokumentar, der har ført til ny selvransagelse. ”De unge, veltalende og veluddannede – som Gellerup også har mange af – de sagde stop til de ældre imamer.

De gjorde opmærksom på, at imamerne havde sagt noget vrøvl om stening og afstraffelse osv. Mine nakkehår rejste sig. Starten på et generationsskifte er skabt. Vi ser nu resultatet af det arbejde, vi har lavet i 20-30 år.”

Forandring gennem islam

21-årig Israa Maarouf og 19-årige Fatina Maarouf, der begge går med hijab; tørklæde, er repræsentanter for den nye generation og fører mig på en tur gennem Gellerup. ”Vi bliver frustrerede, når imamerne siger rabiate ting, og det vækker stor opsigt, for i virkeligheden har de ikke særlig stor indflydelse,” fortæller Fatina Maarouf.

De to unge, succesrige kvinder, der læser henholdsvis Organisation og Medicin på Aalborg- og Aarhus Universitet, er et eksempel på, at forandring og modernitet kan komme fra islam selv.

Jeg spørger kvinderne, hvorfor de har klaret sig godt – i modsætning til mange andre: ”Vi har klaret os godt, fordi vi har fået lov til at dyrke vores religion og kender den ud og ind. Vi ved for eksempel, at en kvinde ifølge islam ikke skal lade sig undertrykke og bare rydde op efter andre, men gøre sit ypperste for at dygtiggøre sig,” siger 19-årige Fatina. ”Jeg er typen, der ved alt om alt,” ler hun.

Foreninger er nøglen til integration

Søstrene er vokset op i Gellerup og er medlem af utallige godgørende foreninger, bl.a. Fritidspatruljen, som tager sig af områdets børn mellem seks og 12 år.

Israa Maarouf står op klokken fem hver dag for at passe studierne på Aalborg Universitet. Hendes vision er at bringe professionalisme ind i organisationsarbejde. ”Vi er gruppen i midten; de helt almindelige muslimer: dem, der går på universitetet, er under uddannelse eller arbejder. Vi er den store gruppe af muslimer, der sjældent er synlige i medierne. Derfor har vi stiftet Facebook-gruppen ”De Ordinære Muslimer”.

Fatina Maarouf peger over på en ny kunstgræsbane, hvor to fodboldhold spiller mod hinanden, omringet af hujende og grillende tilskuere. ”Der er både kamp og grillfest,” siger hun og smiler skævt.

Gellerup har mere end 60 foreninger, der er blevet så danske og demokratiske, at de ifølge Anders Glahn ”skændes i bedste Hal Koch-forstand.”

Foreninger fra Gellerupbadet – som har kvindesvømning – til klatreklubber, somaliske kvindeforeninger og katolsk-vietnamesiske foreninger er en effektiv del af integrationen. ”Det er vigtigt at kunne give folk en nøgle til et lokale og på den vis aktivere dem og give dem et ansvar,” siger Anders Glahn.

Sport modvirker kriminalitet

En af Gellerups succeshistorier er idrætsforeningen ACFC, der ligger i hjertet af Gellerup. ”Problemet er, hvis de unge bruger deres fritid forkert. De unge her bliver mere påvirkede af deres venner end af familien, som tit ikke har mange ressourcer. Der er en generation måske, der er gået tabt,” siger Afif Abdallah, der er formand for idrætsforeningen.

Men sporten er en effektiv vej frem og har været medvirkende til at nedbringe kriminaliteten. ”Faktisk er det lykkedes os at få nogen af rødderne i de store BMW‘er til at spille fodbold. Og der er flere og flere voksne, som begynder at hjælpe frivilligt. Det er store fremskridt.”

ACFC har bl.a. fodbold, basket, boksning og gymnastik og arrangerer teltture, kanoture og internationale turneringer. På et tidspunkt boede der seks jyske mestre i boksning på Gudrunsvej.

”Men et af de store problemer er stadig, at vores unge ikke føler, de bliver anerkendt som danskere, selv om de har dansk pas,” siger Afif Abdallah. ”Omgivelserne ser os stadig som indvandrergrupper. Det er først, når vi er i udlandet til turneringer, at vi bliver kaldt danskere. Der er vi ‘the Danish team.’”