Solen er gået ned for Gyldent Daggry

Så klappede fælden. Efter en fem år lang retssag er det græske parti Gyldent Daggry blevet kendt skyldige i at drive en kriminel organisation. Partiet, der tidligere har været Grækenlands tredjestørste, er blevet kastet på porten. Sammenlagt har 68 mennesker været på anklagebænken, inklusive hele Gyldent Daggrys lederskab. Partileder Nikos Michaloliakos kan efter alt at dømme se frem til en fængselsstraf på op til 15 år.

At kalde Gyldent Daggry for et kontroversielt parti ville være en underdrivelse. Selvom partiet ikke betegner sig som nynazistisk, er det næsten så tæt på at være nynazistisk, som man kan komme. If it talks like a duck og alt det der. Én ting er, at partiprogrammet består af hardcore nationalisme, anti-immigration, anti-globalisme og anti-EU-synspunkter (med slogans som ”Grækenland for grækerne”). Noget helt andet er, at deres logo kort og godt ligner et nazi-flag.

Bevares, det er ikke en swastika, men en mæanderbort, der pryder logoet; men brugen af det røde, sorte og hvide farveskema efterlader vist ikke megen tvivl om, hvad man prøver på at imitere. Michaloliakos har desuden gjort sig bemærket med flere pro-nazistiske synspunkter, ligesom han har benægtet holocaust. Og så er han endog blevet taget i at heile (hvilket han så forsvarede med, at det blot var den hilsen, man brugte i ungdomspartiet for Ioannis Metaxas, den græske diktator – et ret dårligt forsvar, hvis du spørger os). Det hjælper vist heller ikke på det, at medlemmer af Gyldent Daggry tidligere har hyldet nazisten Rudolf Hess, eller at partiets parlamentsmedlemmer er blevet set med nazistiske tatoveringer.

Nynazister i parlamentet

For ja, utroligt nok har Gyldent Daggry altså været stemt ind i det græske parlament, endda af flere omgange. Det store gennembrud kom i finanskrisens kølvand, da partiet i 2012 blev stemt ind med syv pct. af stemmerne og fik 21 mandater. Gyldent Daggry havde siden grundlæggelsen i 1980’erne levet i periferien af græsk politik. Men det økonomiske kollaps havde nu pludselig gødet vandene for partiets nationalistiske, populistiske agenda – og resultatet blev en overvældende demokratisk blåstempling.

Ved siden af partiets parlamentariske succes fortsatte Gyldent Daggry imidlertid en række dystre, nærmest paramilitære aktiviteter. Sortklædte tilhængere af Gyldent Daggry stod bag ugentlige overfald på indvandrere, og i 2013 kulminerede det hele, da rapperen Pavlos Fyssas blev dræbt af Gyldent Daggry-tilhængeren Giorgos Roupakias. Det er det mord, samt overfald på kommunistiske fagforeningsmedlemmer og et drabsforsøg på en egyptisk immigrant, som Gyldent Daggry nu blandt andet er blevet kendt skyldig i at stå bag. The Guardian beskriver retssagen som ”den største mod fascister siden Nürnberg”.

Historien om Gyldent Daggry kan – og bør – blive set som det ultimative skræmmeeksempel for, hvordan fascismen igen kan vinde indpas i et ellers demokratisk land (ja, endda i landet, hvorfra demokratiet oprindeligt stammer). Men kulminationen på den årelange retssag tegner heldigvis også et mere positivt billede. Som europæisk regionalchef i Amnesty International Nils Muižnieks påpeger, vil dommen mod Gyldent Daggry formodentlig kunne mærkes langt uden for Grækenlands grænser. Populismen har i årevis haft kronede dage i Europa, men dommen viser, at der altså også findes en stopklods for galskaben. Det er da en helt lille solstrålehistorie. /David Dragsted