Nyhedsanalyse

Johnson overlevede corona første gang. Hvad med anden gang?

Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix

Mens de fleste voksne nyder den smukke sommermåned juli, så kan det være en hård tid for børn. For i et barnesind er der fra juli nemlig uendelig lang tid til højtiden jul. Lang tid til gaverne under træerne, til de duftende kager i ovnen og til sneen i parkerne.

Boris Johnsons politiske modstandere har ofte beskyldt den britiske premierminister for at være barnlig. Hvorvidt det er sandt, skal vi ikke kloge os på, men det er helt sikkert, at Johnson for få måneder siden glædede sig lige så meget til jul, som børnene gjorde. Ikke på grund af julekalendere og julegodter, men fordi Johnson i juli måned var sikker på, at coronavirussen i december ville være under kontrol i en sådan grad, at briterne kunne vende tilbage til deres hverdag, som den så ud før COVID-19.

Sådan kommer det med al sandsynlighed ikke til at gå. For der er nu kun lidt mere end to måneder til juleaften, og situationen i Storbritannien er kun gået en vej: den forkerte. ”Anden bølge” har ramt Det Forenede Kongerige lige i smasken. Briterne registrerede 13.972 nye COVID-19 tilfælde mandag i denne uge, og der er nu flere indlagt, end der var i marts, da den britiske regering besluttede at lukke landet ned. Mere end 40.000 COVID-smittede briter har mistet livet.

Johnson selv har også været smittet med corona. Han blev alvorligt syg, men overlevede. Til gengæld er det ikke sikkert, at han som politiker overlever denne anden bølge. For vælgerne bliver stadigt mere utilfredse med premierministeren, som mange mener famler for meget i sygdomshåndteringen. Imens er politiske modstandere såvel som allierede begyndt at slibe knivene, der skal placeres mellem Johnsons skulderblade.

Uvenner med alle

Den britiske regering har for nylig indført nye restriktioner i kampen mod corona. Storbritannien har fået et nyt alarmberedskab, hvor diverse regioner kan inddeles i tre kategorier, alt efter hvor voldsomt de hver især er ramt. Fokus er altså på lokale restriktioner.

Især det nordlige England er ramt hårdt, og i går måtte barer og pubber lukke ned i Liverpool, efter storbyen var endt i den højeste kategori i det nye alarmberedskab. Byens borgere må nu også vinke farvel til socialt samvær på tværs af husstande.

Som Politico skriver, er problemet for Johnson, at mange er utilfredse med det nye kategori-system. Nogle mener, det er for meget. Andre mener, det ikke er nok.

I den første gruppe finder vi flere af Johnsons egne partifæller. De mener, at restriktionerne har taget overhånd, og man i stedet skal overlade ansvaret for at undgå corona til de enkelte borgere. De ønsker en mere laissez faire tilgang, hvor man beskytter de svageste og lader de raske bevæge sig ud i samfundet for at blive smittet – i håb om, at de så overlever.

En af dem, der ønsker en sådan tilgang, er den tidligere brexitminister Steve Baker. Han fik forleden lokket Johnson til at sige, at man ikke kan være sikker på, at en vaccine vil virke efter hensigten, og det gav ham mulighed for at sige, at ”undertrykkelse indtil vaccination ikke er en levedygtig strategi meget længere.” Han mener nu i stedet, der er brug for en ”strategisk plan B.”

En anden af Johnsons konservative kollegaer i parlamentet, Philip Davies, langede ud efter sin partileder ved at sige, at ”en konstant storm af arbitrære regler kun vil hjælpe med at få økonomien til at kollapse og ødelægge virksomheder og jobs.” Ifølge Davies må Johnson i stedet stole på borgerne: ”At tro individer tager bedre beslutninger end staten på vegne af dem selv, deres familier og deres samfund er vel centralt i, hvad det vil sige at være Konservativ?”

Kritikken rammer hårdt på Johnson, der længe har tilhørt den mere radikale del af det konservative parti, hvor sådanne holdninger netop hører hjemme. Men ikke engang på den anden side kan han finde hjemme. For oppositionen raser over, at Johnson ikke gør nok – og de videnskabelige embedsmænd giver dem ret.

Englands ”Chief Medical Officer” Chris Witty sagde mandag, at han ikke følte sig overbevist om, at regeringens restriktioner i de hårdt ramte områder var tilstrækkelige til at gøre noget ved virussen. Witty lod i stedet til at prøve at få de lokale myndigheder i fx Liverpool til at indføre endnu strammere restriktioner.

Mandag dukkede der desuden et notat op skrevet af regeringens ”Videnskabelige Rådgivningsgruppe.” De konkluderede for tre uger siden, at ”ved ikke at handle nu og reducere antallet af smittede, ender vi i en meget stor epidemi med katastrofale konsekvenser.” Gruppen foreslog at lukke Storbritannien ned for at skære smittekæderne over. Men først tre uger senere gjorde Johnson noget, der ifølge videnskabsfolkene alligevel ikke er nok.

Imens opfordrer Labour-formand og oppositionsleder Kier Starmer regeringen til at lytte til videnskaben. Han vil have lukket Storbritannien i to eller tre uger for at få styr på den uregerlige smitte. Han har utvivlsomt lugtet blod, fordi en svag Johnson med sine nye restriktioner har gjort sig uvenner med alle.

Måske Johnson i år får rigtig god tid til at holde jul med familien. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12