Det franske mareridt fortsætter.
I sidste uge blev en fransk skolelærer halshugget i en forstad til Paris. Historielærerens ”forbrydelse” var, at han havde vist tegninger af profeten Muhammed i forbindelse med en lektion om ytringsfrihed. Det skabte vrede i det muslimske miljø omkring forstadsskolen, og det hele endte ud i, at den 18-årige muslimske flygtning fra Tjetjenien Abdoullakh Abouyezidovitch Anzorov dræbte læreren Samuel Paty.
Det brutale mord på Paty skriver sig ind i en efterhånden lang rædselshistorie om islamistiske terrorangreb i Frankrig. De seneste 5 år har mere end 250 mennesker mistet livet som følge af islamisk terror i Frankrig. Bedst huskes nok angrebet mod tegnerne på satiremagasinet Charlie Hebdo og spillestedet Bataclan, der begge fandt sted i 2015 men alligevel stadig står som åbne sår i den franske folkesjæl. Men både før og siden har der været utallige angreb udført af islamiske terrorister på fransk grund. Stikkerier, skuddrab, lastbiler i folkemængder og nu også en halshugning foran en skole.
Franskmændene har for længst fået nok, og det nye angreb har atter fået den voldsomme debat om indvandring og udlændinge i Frankrig til at blusse op.
Højredrejningen af Frankrig
Faste læsere af Feuilleton vil huske, at der allerede i seneste udgave af dette lille europamagasin var en artikel om, hvordan den franske præsident Emmanuel Macron er gået i gang med at iscenesætte sig selv som en hård negl på udlændingeområdet. Allerede uger inden mordet på Paty sagde Macron i en tale, at republikken skal kæmpe mod de islamiske ”separatister”, der findes i det franske samfund, og samtidig annoncerede præsidenten en række tiltag, der skal gøre op med muslimske parallelsamfund i Frankrig.
I Feuilleton blev Macrons strategi kaldt for ”en halv Mette Frederiksen.” For ligesom Mette Frederiksen har annulleret udlændingedebatten i Danmark ved at overtage store dele af Dansk Folkepartis udlændingepolitik, så forsøger Macron at lægge en tilsvarende hård linje, der kan tage brødet ud af munden på den stærkt indvandrerkritiske Marine Le Pen, der er leder af partiet Rassemblement Nationale, og som håber på at blive Frankrigs næste præsident, når der er valg i 2022.
Men hvis Macron inden mordet på Paty så sig nødsaget til at lave en ”halv Mette Frederiksen”, så skal han nok nu indstille sig på, at der er brug for en hel Mette Frederiksen. For det voldsomme mord har vist sig som en ny åbning for Rassemblement Nationale. Le Pen holdt mandag et pressemøde, hvor hun sagde, at Frankrig nu er i krig mod den islamistiske terror, og derfor bør der indføres ”krigstidslovgivning” for at kæmpe mod en ”organiseret og allerede tilstedeværende styrke”. Hun langede også direkte ud efter Macron: ”Vores præsident har foreslået en inadækvat og anakronistisk inddæmningsstrategi”, lød det. Hun fortsatte: ”Denne situation kræver en generobringsstrategi.”
Selv på den yderste venstrefløj er de begyndt at gå i rette med islamismen. Jean-Luc Mélenchon, der er partileder for La France Insoumise, er gået i rette mod den ”islamistiske terror”, og han har foreslået, at man går efter den tjetjenske immigrants lokalsamfund.
Denne pludselige yderligere højredrejning af udlændingedebatten har tvunget Macron til at skrue op for retorikken – for han håber stadig at kunne overvinde nogle af Le Pens indvandrerkritiske vælgere.
Den franske indenrigsminister Gérald Darmanin sagde mandag, at han vil arbejde på at få forbudt en række organisationer, som den franske regering mener er ”separatister”, og som anklages for at modarbejde den franske republiks sekulære opbygning. Blandt andet vil han forbyde organisationen ”Kollektiv Mod Islamofobi i Frankrig” og en humanitær nødhjælpsgruppe, der hedder BarakaCity.
”Du kan se, hvordan politisk islam kombineres med radikal islam og så i sidste ende leder til terrorisme,” lød det fra indenrigsministeren i et interview til radiostationen Europe 1. ”Vi må bekæmpe politisk islam med den samme stålsathed, som vi bekæmper terrorisme.”
Samtidig har regeringen foreslået, at der skal strammes gevaldigt op for de sociale medier, hvor mange unge mennesker bliver radikaliseret. Inden han blev myrdet, blev Paty hængt ud på de sociale medier, og det er den franske regerings overbevisning, at der skal dæmmes op for det, som indenrigsministeren har kaldt ”sociale mediers terrorpropaganda.”
Giftig valgkamp
Emmanuel Macron har slået sig op på at være et bolværk mod højreekstrem populisme. Men det lader mere og mere til, at hans nye analyse er, at han kun kan fungere som et bolværk, hvis han overtager en del af højrepopulismens retorik og politik.
Valgkampen op mod 2020 kan derfor godt ende med at blive en giftig kamp på indvandrerkritiske ord mellem Macron og Le Pen. Macron har efter terrorangrebet lovet, at han vil gøre noget ved sammenhængen mellem en forfejlet integrationspolitik og de mange terrorangreb. Men han får ikke lov til at gøre det på sin egen måde. Presset fra højre tvinger ham til at bekæmpe det med hårdere ord og endnu skrappere midler, end han nok selv havde forestillet sig.
Macron vil prøve at holde igen. I 2022 vil det fortsat være tydeligt, at der er forskel på Le Pen og Macron, når det kommer til indvandrerpolitikken. For nok skal Macron vinde højrefløjsvælgerne over, men han skal også sikre sig, at hans egen progressive base ikke bliver skræmt væk. Det bliver en ekstremt svær balancegang for præsidenten, men der er ingen tvivl om, at terrorens tidsalder i Frankrig er i gang med at presse Macron ud på den indvandrerpolitiske højrefløj. Uanset om han vil det eller ej.