Den amerikanske valgkamp er ved at udvikle sig til en nervepirrende omgang russisk roulette: Trump har stadig en sjettedel chance for at genvinde magten som USA’s præsident – om præcis 14 dage. Det er faktisk ganske gode odds.
Ja, det lyder måske ikke af meget, men det betyder reelt, at totale tilfældigheder såsom corona-smittetal, vejrforhold og medieskandaler fra nu af kan udgøre udslaget for, hvem der i de næste fire år vil indtage hovedrollen som verdens mest magtfulde gamle mand.
Rent sandsynlighedsmæssigt svarer Trumps vinderchancer til risikoen for at skyde sig selv i hovedet, hvis man tager en revolver med plads til seks patroner og nøjes med at lade én patron – og derefter klikker ud for tindingen.
Det lyder ikke særligt betryggende, vel? Eller mere fredsommeligt: Hvis man tager en almindelig terning og bare ikke må slå en sekser. Udfaldet ville næppe føles sikkert på forhånd.
Fire stater afgør valget
Selv om Demokraten Joe Biden fører stabilt i meningsmålingerne – som tilmed er blevet teknisk forbedret siden præsidentvalget i 2016 – er det således langt fra urealistisk, at Donald J. Trump kan gentage overraskelsen: Han skal så at sige bare være superheldig med at ramme en sekser. Igen.
Sidste gang var det også usandsynligt, at han rent faktisk kunne slå Hillary Clinton. Ifølge det mest troværdige valgbarometer, FiveThirtyEight, som samler og vægter samtlige meningsmålinger efter deres tekniske kvalitet og tidligere præcision – og derefter laver avancerede simulationer – er der lige nu 88 pct. sandsynlighed for, at Joe Biden vinder valget. Men hvis man tilføjer lidt ekstra usikkerhed, har Trump en sjettedel chance.
Opgjort mere klassisk har Biden opbakning fra 52,5 pct. af vælgerne, mens 41,7 pct. støtter Trump. På grund af det amerikanske valgsystem, hvor vinderne i den enkelte delstat tager alle valgmændene, er nationale målinger imidlertid ubrugelige.
Præsidentvalget i USA er ikke en landsdækkende folkeafstemning, og der er værd at huske, at Hillary Clinton i 2016 jo endte med at få lidt over 2,7 mio. flere stemmer end Trump og alligevel tabte. Man er i stedet nødt til at dykke ned i de afgørende svingstater, som står og tipper mellem Republikanerne og Demokraterne.
Ifølge valgguruen Nate Silver, som står bag FiveThirtyEight, behøver Trump ‘kun’ at genvinde fire stater – North Carolina, Arizona, Florida og Pennsylvania – for at fortsætte i Det Hvide Hus. Fire stater, som han altså vandt i 2016, og hvor han lige nu kun er bagud med, hvad der svarer til den statistiske usikkerhed.
Den uhellige alliance
Den gamle joker har flere trumfkort i ærmet. Hemmeligheden bag Trumps overrumplende vælgerappel er nemlig, at han har formået at engagere og sammenflette en uhellig alliance af vidt forskellige vælgergrupper, som nu udgør et massivt kludetæppe af ildsjæle på kryds og tværs af Amerika.
På en helt anden og langt mere spektakulær facon end både Hillary Clinton og Joe Biden har Donald Trump en fabelagtig evne til at kommunikere til forskellige målgrupper, enten på én og samme tid eller via vidt forskellige medieplatforme. Selv om corona-pandemien og den økonomiske nedtur burde have ødelagt alle præsidentens vinderchancer, er en stor koalition af vælgere stadig trofaste.
Trump evner at begejstre både de mest religiøse vælgere og de mest sjofle sidegadevekselerer. Han har fat i både de mest skydegale hillbilly-bonderøve ude i skovene og de mest tryghedssøgende forstadsfruer. Han favner både de unge, ærgerrige handelsskoleelever og de ældre arbejdsløse helt uden uddannelse.
Den tidligere tv-realitystjerne har fingerspidsfornemmelse for moderne marketing, og kan med den ene hånd mobilisere den yderste kristne højrefløj med udpegningen af Amy Coney Barrett som kandidat til at blive ny højesteretsdommer, mens han med den anden hånd genvinder opbakningen hos den lavere hvide middelklasse, når han sender militære tropper ind i gaderne for at stoppe hærværk og plyndringer i forbindelse med Black Lives Matter-optøjer.
Trump kan virke selvmodsigende, dobbeltmoralsk og uvederhæftig. Men dét er netop hans styrke: Som en garvet købmand formår Trump at sælge sig selv på vidt forskellige præmisser til ligeså vidt forskellige vælgergrupper. Og han mangler altså blot at rykke nogle få hundredtusinder i North Carolina, Arizona, Florida og Pennsylvania.
Tilbage i 2016 sagde Trump – påfaldende nok uden at skræmme folk væk: ”Jeg kunne stå midt på Fifth Avenue og skyde en tilfældig person, og jeg ville stadig ikke miste én eneste vælger”. Og denne gang er hans vinderchancer altså de samme som at skyde knoppen af sig selv i russisk roulette: Der bliver knald på i de næste to uger. /Lars Trier Mogensen