En ulykke kommer sjældent alene

Sikke en uge. Det føles allerede som en evighed siden, at der var terror i Wien, og Nye Borgerlige fik nej fra det franske satiremagasin Charlie Hebdo til at trykke deres Muhammed-tegninger i danske dagblade. Men det er ikke en evighed siden. Det var i mandags.

Generelt har det været et ret udmattende år, skal vi ikke sige det sådan. Den ene dårligdom efter den anden har ramt verden. Vi behøver næppe ridse dem op – du var der jo selv.

Heldigvis kan det jo ikke blive ved. Med al den ulykke, som 2020 har båret med sig, så må der snart være lys på den anden side af tunnellen. 2021 bliver noget helt andet. Vi kan mærke det. 2021 bliver vores år!

En ny amerikansk præsident kommer til at genskabe den liberaldemokratiske verdensorden. En vaccine lukker os ud af den kollektive karantæne. Terroren forsvinder, CO2-udslippet dykker, og radioen stopper med at spille bras for i stedet udelukkende at spille Fleetwood Mac. Det hele bliver godt igen. Det kan ikke være anderledes. For efter mørket kommer lyset. Vi ved det. Vi har selv læst det på et humørkort.

Desværre kan man ikke stole på alt, hvad humørkort siger. Og faktisk er det ikke engang bare humørkort, der snyder os til at tro på en bedre fremtid. Det er vores forbandede hjerne.

For et par måneder siden udkom der et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift ”British journal of Social Psychology”, og det viser, at vi mennesker har en tendens til at tro, at hvis en person lider meget, så har den person en øget chance for at være heldig på et senere tidspunkt. Når lidelsen rammer, venter lykken lige om hjørnet.

I studiet har forskerne fremlagt en historie for en gruppe forsøgspersoner. Historien handler om en person, der har hareskår. Nogle af deltagerne får at vide, at personen lider meget som følge af hareskåret, mens andre får at vide, at vedkommende lider ganske lidt. Dernæst får deltagerne at vide, at personen med hareskår er med i en konkurrence, hvor vedkommende kan vinde gratis lægehjælp, der vil fikse lidelsen. Deltagerne skal så vurdere, hvad chancen er for, at personen med hareskåret vinder den konkurrence.

Studiet konkluderer, at de, der har fået at vide, at personen lider meget, finder det mere sandsynligt, at vedkommende vinder konkurrencen. Forskerne når frem til, at det hænger sammen med vores (sikkert ofte underbevidste) tro på, at verden er retfærdig, og derfor må uretfærdig lidelse blive udlignet ved senere at føre til mere held.

Når man tænker på alle de forfærdelige ting, der gemmer sig i menneskets underbevidsthed, så er det her en af de smukkere. Det er jo en dejlig tanke, at der findes en form for kosmisk retfærdighed, men det er desværre nok ikke helt rigtigt. Dem, der lider mest, er ikke mere heldige end andre, og vi kan ikke forvente, at vi snart rammes af lykken, bare fordi vi har skullet stå igennem dette forfærdelige år. Ellers skulle man da også tro, at heldet var vendt for længe siden. I stedet kan vi nu læser i aviserne, at der er kommet fulgeinfluenza til Lolland, og at danske mink har muteret virussen på en måde, så det kan true de fremtidige vacciner.

Betyder det så, at vi som sortseere skal læne os tilbage og vente på, at uheldet rammer? Nej, slet ikke. Det betyder nærmere, at vi skal holde op med at have ondt af os selv. Vi må selv sørge for, at 2021 bliver vores år, for verden gør det ikke for os. Vi må arbejde for, at smitten stopper, for at vaccinen bliver udviklet, for at CO2-udslippet falder, for at den liberale verdensorden kommer tilbage, og at P3 slukker for alt det forbandede hippe-di-hop.

Vi kan ikke bare vente på de bedre dage. Vi må selv skabe dem. /Andreas T. Kønig