Eduardo Soteras/AFP/Ritzau Scanpix
Freden hænger i en tynd tråd i Etiopien.
Det næstmest folkerige land i Afrika er på randen af en regulær borgerkrig, efter en konflikt mellem centralregeringen og den nordlige region Tigray er blusset op inden for den seneste uge. Torsdag meddelte Etiopiens militær, at de er blevet skubbet ind i en ”formålsløs krig” med Tigray, og fredag meddelte landets premierminister Abiy Ahmed, at militærets bombefly har angrebet flere mål i Tigray.
FN advarer nu om, at den eskalerede konflikt kan ende med at sende ni millioner mennesker på flugt, ligesom organisationen frygter, at det bliver vanskeligt at levere fødevarer og nødhjælp til landet på grund af den undtagelsestilstand, som den etiopiske regering har erklæret.
Hvad er det, der har fået premierminister Abiy Ahmed til at gå i krig? Han fik i 2019 Nobels Fredspris for at have indgået fred med nabolandet Eritrea, og han er af mange blevet betragtet som en stærk forkæmper for et mere demokratisk og stabilt Afrika. Nu risikerer en borgerkrig i hans eget land at destabilisere hele den omkringliggende region.
Magtfulde Tigray
Befolkningen i Tigray udgør sølle seks pct. af den samlede befolkning i Etiopien. Alligevel har regionen haft stor magt og indflydelse i landet de seneste mange år. I 1970’erne og 1980’erne kæmpede Tigray-Folkets Befrielsesfront (TPLF) imod det marxistiske styre, der stod i spidsen for Etiopien, og da styret blev væltet i 1991, var det TPLF, der stod i spidsen for den koalition, der overtog magten.
Under TPLF’s kontrol oplevede landet økonomisk fremgang og blev en stabil nation, men folket betalte også en pris for det. For regeringen undertrykte politiske modstandere, og de styrede hele magtapparatet i Etiopien. Demonstrationer mod regeringen førte til, at TPLF måtte afgive magten til den nuværende premierminister Abiy Ahmed, der kom til i 2018.
Ifølge New York Times slog Abiy Ahmed hårdt ned på TPLF’s tidligere styre. Personer fra den etniske Tigray-gruppe blev frataget magtposter, og mange blev også anholdt for korruption og lignende forbrydelser. Det skabte vrede hos TPLF, der nok havde mistet den føderale magt, men stadig sad på den lokale regering i den vigtige Tigray-region, der blandt andet huser landets største militærbase.
Siden er uvenskabet kun vokset, og det eskalerede for alvor, da Tigray i september afholdte lokalvalg og dermed gik mod den centrale regering, der havde udskudt valg på grund af coronavirussen. De etiopiske lovgivere har derfor straffet Tigray ved i oktober at skære i støtten til regionen, og det har ikke hjulet på konflikten.
Hvis det kommer til en regulær krig mellem Tigray og regeringen, så kan det blive meget alvorligt. NGO’en Crisis Group vurderer, at TPLF kan mønstre en paramilitær hær på ca. 250.000 mand, og ifølge TPLF er regeringssoldater udstationeret i den nordlige del af landet allerede afhoppet for i stedet at kæmpe for Tigray. USA og andre internationale spillere har forsøgt at gyde olie på vandene, men det har indtil videre ikke hjulpet.
Store konsekvenser
I de omkringliggende lande frygter man de flygtningestrømme, der pludselig kan vælte over grænsen, og hvis konflikten bliver alvorlig nok, er det ikke utænkeligt, at også Europa kan blive nødsaget til at skulle tage stilling til de mange millioner flygtninge.
Samtidig kan nabolandene hurtigt ende med at blive inddraget i den væbnede konflikt. Som nævnt vandt Abiy Ahmed Nobelprisen, fordi han stoppede krigen, som nabolandet Eritrea havde kæmpet mod det TPLF-styrede Etiopien. Der er stadig ondt blod mellem TPLF og Eritrea, og det synes derfor sandsynligt, at Eritrea kunne finde på at melde sig ind i konflikten på den etiopiske regerings side.
Konflikten kan også ende med at sende Abiy Ahmed endnu mere i den forkerte retning. For selvom han har både en nobelpris og et progressivt reformator-ry, så har han ifølge New York Times det seneste år grebet til en række mindre demokratiske midler. Oppositionsledere er blevet fængslet, journalister er blevet arresteret, og man har også set, hvordan internettet er blevet cuttet. Om Abiy Ahmed kan blive presset længere i den retning som følge af en borgerkrig vides ikke. Men det er næsten sikkert, at en væbnet konflikt ikke ville være godt for demokratiet i Etiopien. /Andreas T. Kønig