Minkmassakren truer demokratiet

For seks dage siden startede den danske statsminister en decideret minkmassakre. Hun gjorde det for at stoppe en farlig sygdom. Men i stedet afslørede hun en anden sygdom, der lige så stille har inficeret de vestlige demokratier og nu truer med at slå patienten ihjel.

Fra et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København fortalte Mette Frederiksen, at der i Nordjylland var blevet opdaget en ny minkvariant af COVID-19, som potentielt kan blive en kæp i hjulet for verdenssamfundets forsøg på at stoppe den verserende pandemi med en vaccine. ”Worst-case scenariet er, at vi får en pandemi, der starter forfra i Danmark,” sagde faglig direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak ved samme pressemøde. De små pelsede minkfætre truede lige pludselig med at gøre Danmark til det nye Wuhan, og det fik den danske regering til at tage en drastisk beslutning: ”Den danske minkbestand skal aflives,” lød det fra statsministeren.

To dage senere modtog de danske minkavlere et brev fra Fødevarestyrelsen, hvor det atter blev slået fast, at det er alle mink, der skal dø – ikke kun dem i de nordjyske smittezoner. Under overskriften ”Minkfarme uden for zonerne” lød det: ”Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt. (…) Du får 20 kroner i tempo-bonus per mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest 16. november.”

Det lille ord ”skal” får det unægteligt til at lyde som en ordre, og millioner af mink er da også allerede blevet aflivet som følge af regeringens instruks. Problemet er bare, at en sådan ordre er ulovlig. Regeringen har kun lovhjemmel til at beordre mink aflivet i smittezonerne, og dermed har Mette Frederiksen og co. forbrudt sig mod nogle af det liberale demokratis mest grundlæggende søjler: retssikkerheden og den private ejendomsret.

Fødevareminister Mogens Jensen har da også skøjtet noget rundt de seneste dage. Ifølge ministeren var det desværre udtryk for ”uklar kommunikation”, når det ikke fremgik, at der var tale om en opfordring og ikke en ordre.

Vi skal lige love for, at kommunikationen har været uklar. Søndag sagde Jensen til Ekstra Bladet: ”Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtningen. Derfor har man ikke kunnet afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.” Her lyder det unægteligt, som om regeringen med åbne øjne et gået imod loven. I dag lyder det en smule anderledes. Nu siger Jensen nemlig, at han slet ikke var klar over, det var ulovligt.

Så kan du selv vælge, hvad der er værst: Bevidst omgåelse af loven eller eklatant inkompetence.

En uhyggelig tendens

En ting er selve skandalen, noget andet er reaktionerne på den. For der har slet ikke lydt det ramaskrig, man kunne forvente, når en regering har beordret et erhverv nedlagt ulovligt.

Især blandt støttepartierne på venstrefløjen har der været stille. På Twitter skriver Enhedslistens Pernille Skipper fx: ”Der er begået fejl i håndteringen af den muterede virus. Manglende handling i tide og manglende lovgrundlag. Det vil enhedslisten selvfølgelig forfølge. Men lige nu skal vi have håndteret en potentielt global katastrofe. Det er uansvarligt at holde sundheden som gidsel.”

Man forstår jo umiddelbart godt den afdæmpede reaktion. Vi hørte jo alle Kåre Mølbak i Eigtveds Pakhus, og hvis målet er at stoppe en helt ny coronapandemi, så gælder alle kneb vel? Også ulovligheder. Målet helliger som bekendt midlet.

Den tankegang er en del af en farlig tendens, der er poppet op i det danske demokrati de seneste år. Vi mener alle, at vi værner om retssikkerheden og de liberaldemokratiske principper, men mange af os gør det bare kun, når de grundlæggende demokratiske spilleregler er i overensstemmelse med vores resterende holdninger.

Højrefløjen raser lige nu mod Mogens Jensen, men de skal ikke komme for godt i gang. For denne minkfadæse minder en helt del om den igangværende sag fra Instrukskommissionen, hvor Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsminister angiveligt ulovligt beordrede asylpar adskilt, hvis den ene part var mindreårig. Her har store dele af højrefløjen slet ikke villet tage stilling til, om det var lovligt eller ej. For ifølge dem var det moralsk rigtigt at adskille ”barnebrude.”

Denne tendens til at bruge sin ”moralske mavefornemmelse” til at beslutte, om noget er lovligt eller ulovligt, er poppet op i mange liberale demokratier. Se bare USA, hvor et stort mindretal for tiden taler om valgsvindel, fordi det ikke var deres kandidat, der vandt. Det er en sådan tankegang, totalitære regimer er lavet af.

Uanset hvor enig man er i, at det er fornuftigt at aflive samtlige danske mink, så må man stadig fordømme regeringen, når den har brudt sig mod retsstatens principper. Intet hæver den danske regering over loven. Heller ikke muligheden for, at Danmark kan blive et nyt hotspot for virus.

I disse år bør alle holde tungen lige i munden og huske på, hvilke forfærdelige implikationer det har, hvis ikke det liberale demokratis retsstatsprincipper kommer før alle andre holdninger. /Andreas T. Kønig