Skår i Mettes Machiavelli-vælde

Mørket er ved at sænke sig over soldronningen Mette Frederiksen.

Den danske regeringsleder har virket nærmest urørlig, siden hun rykkede ind i statsministeriet, og langt ind i 2020 så det ud til, at ikke engang force majeure i form af en økonomi-knusende pandemi kunne ryste Mette Frederiksen. Med hård hånd har hun ført Danmark relativt sikkert igennem den alvorlige sundhedskrise, og inde bag Christiansborgs kolde mure har hun kunnet varme sig på glohede meningsmålinger, der har givet hende og de resterende socialdemokrater op mod hver tredje danske stemme.

Frederiksen greb magten, centraliserede den omkring sig og sørgede for, at der ingen slinger i valsen var. I kritikeres øjne har det fået regeringen til at fremstå magtsyg, ja, i perioder næsten totalitær, men ingen har kunnet beskylde Mette Frederiksens slæng for inkompetence. Om noget har de næsten været for dygtige til at regere.

Sådan var det. Sådan er det ikke mere. For den lille uskyldigt udseende mink har slået skår i Mettes Machiavelli-vælde. Hvad der startede som endnu en stærk statskvinde-beslutning om, at alle mink skal dø i verdenssundhedens navn, er endt som et mareridt for minkavlere såvel som for regeringen.

Mette Frederiksen levede fint med, at kritikerne kaldte hende totalitær. For så længe hun handlede kompetent, så var befolkningen ligeglad med, at hun centraliserede magten og gik udenom Folketinget. Derfor er minkskandalen potentielt helt katastrofal for Frederiksen. For hvis vælgerne pludselig begynder at se hendes regering som ethvert andet småinkompetent danskerstyre, så kan hun ikke længere retfærdiggøre sit hårde greb om magten, og så vil langt flere danskere vende sig mod hende.

Lovbrud

Regeringen har måttet krybe til korset og sige, at de har været udfordret af manglende ”lovhjemmel”, da de beordrede alle danske mink dræbt. Andre typer, der også har en udfordring med manglende lovhjemmel, kunne være bankrøveren eller spritbilisten. De har alle det tilfælles, at de har gjort noget ulovligt.

Én ting er, at Frederiksens ellers så strømlinede regering er endt i en ulovlighed. Det er i sig selv slemt nok for regeringen. Men noget andet er, at krisehåndteringen har været noget nær katastrofal. Sjældent har man set et forløb som dette, hvor der er blevet sendt så mange ofte modsatrettede meldinger ud til højre og venstre.

Nu er det fx ikke længere sikkert, at det er alle mink, der skal lade livet. At hele bestanden skulle udryddes var ellers ikke til at tage fejl af, da Frederiksen meldte massakren ud på et pressemøde for ca. en uge siden, men nu er meldingen fra fødevareminister Mogens Jensen, at avlerne måske kan få lov til at beholde 56.000 af de godt tre mio. avlsdyr, der er i Danmark. Minkavlerne havde desuden fået at vide, at deres dyr skulle være slagtet senest d. 16/11, men nu hedder datoen pludselig d. 1/12.

Den nye dato giver minkavlerne større mulighed for at sælge skindet fra de døde dyr. Problemet er bare, at da den nye dato dukkede op, var mange af dyrene allerede slået ihjel. Samtidig giver minkavlerne ikke meget for Jensens forslag om muligheden for at beholde 56.000 avlsdyr. Om den melding siger Tage Pedersen, der er formand for Danmarks cirka 1.100 minkavlere, til TV Midtvest: ”Jeg er chokeret. Jeg er fortvivlet. Jeg er rasende.” For ifølge ham er 56.000 avlsdyr en ubrugelig dråbe i et stort hav, og han frygter, at regeringen kun åbner for den kattelem i et forsøg på at mindske kompensationen til minkavlerne.

Videnskabelig uenighed

Måske værst er det dog for regeringen, at nogle eksperter har sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at aflive de mange mink. Det var frygten for den såkaldte cluster 5-mutation, der fik regeringen til at reagere. Man frygtede, at de vacciner, der lige nu er under udvikling, ikke ville virke på denne mutation. Men i Berlingske siger professor og overlæge ved Rigshospitalet Jens Lundgren, at ”der er ikke datagrundlag til at konkludere, at en vaccine ikke vil virke,” og flere eksperter (inklusiv Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut) mener, at cluster 5 måske allerede kan være uddød. Den er nemlig ikke fundet siden d. 14. september.

Andre forskere støtter regeringens beslutning. De siger, at aflivningen er nødvendig, og regeringen ville nok kunne leve med denne videnskabelige uenighed, hvis det ikke havde været for de andre møgsager. Men når Mogens Jensen skøjter rundt sammen med resten af Frederiksens coronaberedskab, så får de kritiske eksperters udsagn pludselig en helt anden vægt i offentligheden.

Mette Frederiksen må gøre noget drastisk, hvis dette ikke skal ende som en katastrofe for den tidligere så stærke socialdemokratiske regering. For at fortsætte som enehersker, må Frederiksen være brutal som en enehersker. Hun må ofre en eller flere af sine egne, smide dem under bussen og hurtigt få lagt låg på denne simrende minkgryde. /Andreas T. Kønig