Kvaksalveri eller vidundermiddel: Coronamedicin kan ende som en dyr, ubrugelig fornøjelse

Ingen pandemi uden kvaksalveri.

Da svineinfluenzaepidemien ramte verden i 2009, blev der på verdensplan solgt for ca. 20 mia. kr. af lægemidlet Tamiflu. Også herhjemme hoppede vi med på Taimflu-bølgen. Danmark indkøbte for omkring 65 mio. kr., og Sundhedsstyrelsen anbefalede midlet til gravide og visse patienter med kroniske sygdomme.

Med så store summer på spil, skulle man gå ud fra, at Tamiflu var lidt af et vidundermiddel. Men år senere viste det sig, at slet ikke har den forebyggende og behandlende effekt, som myndighederne troede. Faktisk har studier vist, at Tamiflu næsten ikke har nogen effekt overhovedet. I 2014 fastslog engelske forskere, at influenzamidlet kun kan forkorte sygdomstilfælde med en halv dag.

Da COVID-19 ramte en uforberedt verden i slutningen af 2019 og 2020, var der ingen behandlingsmuligheder, og således ledte man med lys og lygte efter noget, der kunne hjælpe med at kurere den sygdom, der har lagt hele nationers hospitalssystemer ned. Først satte mange deres lid til malariamidlet Hydroxyklorokin. Fx kaldte den amerikanske præsident Donald Trump midlet for en ”kur mod COVID”. Studier har dog vist, at midlet tilsyneladende ikke har nogen god effekt på corona-patienter. Det har i hvert fald ikke været muligt for alvor at dokumentere sådan en effekt på nuværende tidspunkt.

I stedet begyndte verden at sætte sin lid til, at det var det eksperimentelle og dyre lægemiddel Remdesivir, der skulle holde sygdommen i skak, indtil der er færdigudviklet en vaccine. Det antivirale lægemiddel har set lovende ud, men nu er fagverdenen pludselig splittet. Nogle tror stadig fuldt og fast på, at det virker. Andre føler sig overbeviste om, at Remdesivir er coronaens udgave af Tamiflu.

Uenighed

Fredag i sidste uge meldte Verdenssundshedsorganisationen (WHO) ud, at de nu anbefaler sundhedsmyndigheder ikke at benytte Remdesivir. WHO konkluderer på baggrund af fire undersøgelser af lægemidlet, at det ikke har ”nogen meningsfuld effekt” på coronasmittede patienters dødelighed, brug for respiratorer eller indlæggelsestid på hospitalerne.

Ikke overraskende er medicinalfirmaet bag Remdesivir ikke enig i den konklusion. Det er måske ikke så underligt. Det amerikanske firma Gilead så deres aktieværdi stige hastigt i foråret, hvor undersøgelser viste, at Remdesivir forkortede sygdomstiden for COVID-patienter. Siden er det dog gået hastigt ned for aktien, og i denne uge er den faldet med 29 pct. i forhold til april, hvor den toppede.

Gilead siger, at det er ”unøjagtigt”, når WHO påstår, at medicinen ikke hjælper indlagte patienter. Firmaet kritiserer desuden WHO’s undersøgelsesmetoder, som de ikke mener er præcise nok. Den kritik afviser WHO, mens Gilead afviser, at der skulle være økonomiske bagtanker ved deres fortsatte opbakning til lægemidlet.

Gilead står dog ikke alene med deres foreløbige blåstempling Remdesivir. Fx har de amerikanske sundhedsmyndigheder valgt at gå imod WHO’s anbefaling. De vil fortsat behandle coronapatienter med Remdesivir. Det samme gør sig i øvrigt gældende i Danmark og resten af Europa – i hvert fald indtil videre.

En høj pris

Kampen om at få fat i Remdesivir har været hård. Ifølge Financial Times opkøbte USA hurtigt store dele af udbuddet, og det skabte ængstelighed blandt europæiske lande, der også gerne ville have fat i vidundermidlet. De førte til nogle gigantiske handler, som køberne nok ærgrer sig over, efter WHO er kommet med deres nye anbefaling.

Da WHO fortalte Gilead om resultaterne af deres undersøgelser, var medicinalfirmaet i gang med at forhandle en aftale på plads, der sikrede EU Remdesivir for én mia. euro. Den aftale kom på plads i oktober, men EU-kommissionen har sagt til Financial Times, at de på dette tidspunkt ikke var informeret om WHO’s studie. Gilead nægter at have gjort noget forkert i forbindelse med handlen, og EU-kommissionen har understreget, at der ikke er blevet forudbetalt for noget.

Andre lande har dog allerede lagt store summer i lægemidlet. Fx har det hårdt plagede Italien brugt 51 mio. euro på lægemidlet.

Remdesivir er bestemt ikke nogen billig behandling. En behandling tager gerne 5-10 dage. Hvis en patient kan nøjes med fem dage, vil medicinen have kostet ca. 15.000 kr. for et offentligt sundhedsvæsen og endnu mere for et privat.

Remdesivir kan risikere at blive en dyr fornøjelse, ligesom Tamiflu var det. Om det denne gang var pengene værd, ved vi først, når lægemidlet er blevet bedre evalueret. /Andreas T. Kønig