Så ruller den åbenbart uendelige saga om Danske Banks unoder på ny. Torsdag kunne TV2 og Berlingske afsløre (betalingsmur), at bankens bestyrelsesformand Karsten Dybvad ønskede at nedtysse den såkaldte gældssag. Selvsamme dag kom Finanstilsynet og påbød Danske Bank at betale for en uvildig undersøgelse af sagen. Det var da også på tide.
For nej, det ser – endnu en gang – ikke så heldigt ud for banken. Som det blev afsløret i sensommeren har Danske Bank brudt loven ved i årevis at opkræve både forældet og for meget gæld fra nogle af de allersvageste, gældsplagede kunder. I nogle tilfælde er de helt forkerte personer enddog blevet opkrævet. Der har været koks i inkassosystemerne, og banken har helt mistet overblikket over, hvem der egentlig skylder hvad.
På typisk storsindet vis havde Danske Bank tilbudt selv at gennemgå de op til 106.000 kundesager, som kan have været ramt af miseren. Men den gik altså ikke. Ifølge Finanstilsynet har Danske Bank ikke helt ekspertisen til selv at vurdere, om man har rettet op på fejlene i tilstrækkelig grad. Og – som tilsynet skriver – så er det nok ikke helt smart, hvis man skal have genoprettet tillid til banken. En uvildig undersøger må altså træde til. Heldigvis.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) udtaler i et interview til TV2 Nyhederne, at bankens håndtering af gældssagen har været ”træls at være vidne til”. Det tør vi nok sige. Selvom skandalen ikke når samme højder som hvidvasksagen, er der bare et eller andet ved gældsspørgsmålet, som umiddelbart gør den mindre abstrakt og mere forkastelig.
Klimagæld
Som antropolog David Graeber eksempelvis beskriver i bogen Debt: The First 5000 Years er gæld allestedsnærværende i historien og samfundets institutioner. Og hvad værre er: Der en stærk sammenhæng mellem gæld og moral. Det er jo ikke for sjov, at gældsspørgsmålet spiller en afgørende rolle i næsten alle verdens religioner. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
Gæld er hvad der motiverer os til at arbejde (så vi kan betale den af og undgå at få mere af slagsen), men er også på et dybere plan en del af vores eksistens. Ikke nok med at der skal gæld til for at skabe penge (spørg bare bankerne), så skaber gælden også os. Gælden er personlig, den udstiller vores utilstrækkelighed. Den hænger over vores hoveder som et damoklessværd og peger på en fremtid, hvor vi uundgåeligt skal stilles til ansvar. Så tror vi da nok, at Danske Bank virker skurkagtige, når de pådutter mennesker mere gæld, end hvad godt er. Det rammer lige ned i en smertelig, moralsk kerne.
Om det samme er på spil i spørgsmålet om klimaafgifter, skal vi ikke helt kunne sige. Vi må blot konstatere, at et flertal af danskerne ikke ønsker at betale dem. Det fortæller (betalingsmur) en ny måling udført af Megafon for Politiken og TV2 i hvert fald. Hele 77 pct. af de adspurgte ønsker eksempelvis ikke en klimaafgift på to kr. på en liter mælk, ligesom 67 pct. heller ikke synes, at et halvt kilo hakket oksekød skal være 13 kr. dyrere. Prisstigningerne svarer til det, som Klimarådets foreslåede afgift ville resultere i. Den afgift, som regeringen pure har afvist at implementere.
Er gassen mon begyndt at gå af klimaballonen? Tilbage i 2018 viste en måling fra Kantar Gallup, at 57 pct. af danskerne var positivt stemte over for, at staten lagde afgifter på varer, der er særligt belastende for klimaet. Kan det virkelig passe, at befolkningen er så vægelsindede? Måske er udsigten til klimaafgifter simpelthen blevet for konkret. Kommet for tæt på pengepungen. Én ting er at have en forkromet idé om klimaets velvære, noget helt andet er at få sat et prisskilt på. Pludselig bliver spørgsmålet jo helt personligt.
Her er imidlertid humlen: I modsætning til hos Danske Bank er der her ikke blevet snydt på vægten. Vi står faktisk alle i gæld til klimaet, om vi vil det eller ej. Som mennesker har vi alle været med til at smadre kloden. Det gør ondt at erkende, men på et tidspunkt må og skal der betales ved kasse et. Vi kan da ikke bare fortsætte som altid og samtidig forvente, at alt nok skal løse sig. Afgifter eller ej: at redde klimaet bliver ikke gratis. Og det bliver oprydningen i Danske Bank nok heller. Gæld! /David Dragsted