Var angrebet på Iran også et angreb på Biden?

Den amerikanske præsident Donald Trump har kun ca. 7 uger tilbage i Det Hvide Hus. Det er rigelig med tid til at starte en ny, ødelæggende konflikt i Mellemøsten.

Fredag blev chefforskeren for det iranske atomprogram, Mohsen Fakhrizadeh, slået ihjel i et angreb. Fakhrizadeh er blevet kaldt for en iransk udgave af den amerikanske forsker J. Robert Oppenheimer, der stod i spidsen for at gøre USA til en stormagt med atomvåben, og det er derfor nemt at forestille sig, hvorfor mange ønskede Fakhrizadeh død. Utallige lande frygter, at Iran en dag skal få adgang til brugbare atomvåben.

Ifølge Financial Times var attentatet på Fakhrizadeh professionelt og nøje planlagt. Atomforskeren blev dræbt, da han kom kørende i sin sorte Nissan ca. 60 kilometer fra den iranske hovedstad Teheran. Her blev han mødt af en blå pick up-truck. På ladet havde den et automatisk maskingevær, der begyndte at skyde mod Fakhrizadeh, og herefter blev en fjernstyret bombe i den blå bil detoneret. Det meldes også om, at der ved angrebet var op mod 12 gerningsmænd i biler, på motorcykler og gemt i landsskabet med deres sniperrifler. Hvis oplysningerne fra Financial Times holder vand, tyder det på, at gerningsmændene ikke tog nogen chancer. De ville være sikre på, at Fakhrizadeh ikke slap afsted i live.

Ingen har endnu taget skylden for angrebet, men iranerne er ikke i tvivl om, at det er den israelske efterretningstjeneste Mossad, der står bag. Om det er rigtigt er i sagens natur usikkert, men at Israel ønskede Fakhrizadeh død hersker der ikke megen tvivl om. Den israelske premierminister Netanyahu har igen og igen udpeget Iran som en eksistentiel trussel mod Israel på grund af Irans formodede udvikling af atomvåben, og Netanyahu har peget på atomforskeren som en af Israels største fjender.

Og hvis det er Israel, der står bag attentatet, kan det ses som værende ikke bare et angreb på Iran. Det er potentielt set også et angreb på USA’s næste præsident Joe Biden – eller i hvert fald på hans politik.

En israelsk genistreg

Angrebet har fået Iran til at love gengældelse, og hvis Iran pludselig gør alvor af de trusler, kan det give Trump og den amerikanske administration en undskyldning for at angribe Iran. Det vil føre til konflikt og et diplomatisk nedbrud, og det er måske lige præcis, hvad bagmændene bag drabet på Fakhrizadeh håber på. Sådan lyder gisningerne i hvert fald i The New York Times.

Den israelske regering har ikke været ubetinget begejstret over, at Joe Biden endte med at vinde det amerikanske præsidentvalg. Biden ønsker nemlig at vende tilbage til den atomaftale mellem Iran og blandt andet USA, der blev indgået i 2015. Den aftale valgte Trump at skrotte, da han blev præsident.

Aftalen var et forsøg på at forhindre Irans formodede arbejde med at udvikle atombomber. Ifølge aftalen skulle Iran afvikle dele af sit atomprogram, ligesom FN skulle have lov til at overvåge atomprogrammet. Til gengæld ville omverdenen løsne op for nogle af de stramme økonomiske sanktioner mod landet. Med USA’s udtrædelse af aftalen skruede Iran igen op for atomprogrammet, mens USA til gengæld skruede op for sanktionerne.

Den israelske premierminister Netanyahu er ikke fan er atomaftalen, og det meldte han endnu en gang offentligt ud, kort tid efter Joe Biden var blevet udpeget som vinder af det amerikanske valg. Kritikere af atomaftalen mener, at Iran under aftalen fortsat udvikler atomvåben i skjul, og når aftaleperioden udløber, vil Teheran derfor hurtigt kunne have brugbare a-bomber.

Spekulationerne går derfor på, at hvis det er Mossad, der har slået Fakhrizadeh ihjel, så er det ikke kun et forsøg på at sænke Irans atomprogram ved at slå dets leder ihjel. Det er også et forsøg på at fremtvinge en konflikt mellem Iran og USA. For hvis Joe Biden overtager et land, hvis diplomatiske relationer til Iran ikke består af meget andet end krudt og kugler, så bliver det særdeles svært for ham at indgå en ny atomaftale.

På sin vis er det en strategisk genistreg af Israel, hvis det altså ér dem, der står bag angrebet. For lige nu er der to mulige udfald, der begge er særdeles brugbare for Israel.

Det mest sandsynlige er, at Iran forholder sig i ro. De ønsker nemlig også en ny atomaftale. Hvis det sker, er det lykkedes Israel at fjerne en af landes største fjender. De har dræbt det vigtigste individ i det iranske atomprogram, og de har gjort det helt konsekvensfrit, fordi iranerne ikke tør gøre gengæld, når der er udsigt til udskiftning i Det Hvide Hus og dermed en ny aftale.

Alternativet er, at der faktisk kommer en form for angreb fra Iran. Det vil således føre til en diplomatisk krise og ingen ny atomaftale.

Begge scenarier er en sejr for Netanyahu. Noget tyder på, at han igen har ydmyget det iranske præstestyre. /Andreas T. Kønig