Domstole kan afgøre klimakampen

Klimaaktivister er blevet dødtrætte af nøl og dårlige undskyldninger fra verdens regeringer, så nu slæber de dem i retten. Senest har den europæiske menneskerettighedsdomstol beordret 33 europæiske regeringer at svare på et søgsmål fra en gruppe unge portugisiske klimaforkæmpere. Ordren understreger, at rettens vej også kan blive (betalingsmur) en farbar vej, hvis klimaforandringerne skal bremses.

Sagen blev officielt anlagt i september i år – lige efter at Portugal havde haft en rekordvarm sommer. De seks unge portugisere anklager i grove træk de europæiske lande for at gamble med deres fremtid. En sådan anklage er hørt før til alverdens klimamarcher, men denne gang er vinklingen anderledes juridisk: Ved ikke at gøre nok for at stoppe klimaforandringerne mener de unge portugisere, at de europæiske lande heller ikke gør nok for at beskytte deres fysiske og mentale velvære. Ja, faktisk diskriminerer landene mod aktivisternes ret til at leve et frit og bekymringsfrit liv. Eller sagt med andre ord: Deres menneskerettigheder er blevet krænket.

På papiret lyder det måske lidt søgt. Men sagen er i al sin symbolik blevet vurderet alvorlig nok til, at den nu står til en hastebehandling ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. I allerbedste fald kan søgsmålet tvinge europæiske regeringer til hurtigere at mindske udledningen af drivhusgasser. Og faktisk er sagen ikke videre uhørt: De seneste år er kampen om klimaet også blevet en kamp om jura og menneskerettigheder.

Miljødrab

Stadigt flere søgsmål knopskyder således rundt om i verden, der har (betalingsmur) til formål at stille regeringer juridisk til ansvar for deres klimaindsats. Aktivister er især blevet opildnet af en opsigtsvækkende sejr i Holland. Her stadfæstede den hollandske højesteret i december 2019, at regeringens daværende klimaplaner krænkede retten til liv. Der blev simpelthen ikke gjort nok for at mindske udledningen af CO2, hvilket en gruppe borgere havde fremlagt for domstolene – og fået medhold i. Vinderargumentet lød, at landet jo truede borgernes liv ved at klimanøle. Holland måtte nu hæve ambitionsniveauet.

Sideløbende med menneskerettigheds-argumentationen (som altså har vist sig overraskende potent) kæmper aktivister, ildsjæle og advokater også for at gøre naturen til et juridisk subjekt i egen ret. I øjeblikket arbejder et hold internationale advokater – anført af juraprofessor Philippe Sands fra University College London og forhenværende dommer ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) Florence Mumba – eksempelvis på at gøre ”ecocide”, miljødrab, til en international forbrydelse på linje med forbrydelser mod menneskeheden.

Målet er hermed at kunne tage større miljøkatastrofer som omfattende olieudledninger og rydning af regnskov op ved de internationale domstole. Ja, faktisk ønsker man at kunne stille de største miljø- og klimasyndere til ansvar. Det synes så simpelt, men lyder også opløftende radikalt: Med lov skal natur beskyttes. /David Dragsted