Olieeventyret er slut!

Nogle gange er det nødvendigt at gå foran. Se bare på de tre tidligere amerikanske præsidenter Barack Obama, George W. Bush og Bill Clinton. I corona-bekæmpelsens navn har alle tre lovet, at de vil lade sig vaccinere for rullende kameraer. USA frygter nemlig, at det godt kan blive lidt svært at overbevise visse skeptikere om at tage imod en coronavaccine. Utallige konspirationsteorier har ligesom givet praksissen et lidt dårligt ry. Ja, faktisk står det så slemt til, at en Gallup-måling fra midten af november viste, at 42 pct. af amerikanerne ikke ville tage imod en coronavaccine – selv ikke hvis den var gratis og tilgængelig lige nu.

Det er … lidt af en udfordring. Ergo må ekspræsidenterne træde til. For hvis de tør tage den, hvorfor skulle alle andre så ikke også gøre det? Intet beviser vel vaccinens sikkerhed, som at prominente magtmennesker hopper ombord. En god omgang kongens efterfølger skal man ikke kimse af.

Det samme lader nu til at være mantraet på Christiansborg; at kongens efterfølger er vejen frem. Og for en gang skyld tænker vi ikke på dubiøse mink-befalinger, men på noget lidt mere opbyggeligt: Et politisk flertal har besluttet (betalingsmur), at der ikke skal gives flere tilladelser til at hente olie og gas op af Nordsøen. Fra 2050 skal det være slut med fossile aktiviteter i det danske kongerige. Vi tror jo næsten ikke vores øjne: Det er jo en vaskeægte god klimanyhed!

Selvom beslutningen ret beset ikke kommer til at mindske det danske klimaregnskab så drastisk (det meste Nordsø-olie eksporteres, hvorfor det ikke tæller direkte med i CO2-opgørelserne), er symbolikken ikke til at tage fejl af. Klimaminister Dan Jørgensen er da heller ikke sen til at skære sejren ud i pap: ”Vi er EU’s største olieproducent, og derfor vil det give genlyd ude i verden”, udtaler han eksalteret til DR. Og for en gangs skyld må vi faktisk give den evigt branding-glade Klima-Dan ret. Danmark er nu blevet er klimamæssigt foregangsland.

Det er budskabet, der tæller

Vi har måske ikke været lige så heldige som Norge, men de danske olieaktiviteter har stadig været en lukrativ forretning gennem årene. Når vi nu helt vælger at afskrive den i 2050, sender det et umiskendeligt signal til omverdenen: Man kan faktisk godt sætte klima over oliepenge uden at sætte alting over styr. Kuren mod den globale opvarmning er slet ikke så farlig, som mange lande ellers går og tror. Måske burde Dan Jørgensen få Obama og kompagni til at sprede det gode budskab, når de ellers er blevet færdige med vaccinerne. Hellere det end en ny madlavningsvideo med Mogens Jensen.

Og ja okay, der er da selvfølgelig nogle få hår i suppen. Det, som flertallet bestående af Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti ret beset har besluttet, er at aflyse den såkaldt 8. udbudsrunde, der ville have givet olieindustrien mulighed for at fortsætte boringerne i Nordsøen helt frem til 2056. Når nu målet hele tiden har været at gøre Danmark klimaneutral og fossilfri i 2050, ville det da også have været mærkeligt, hvis udbuddet var gået igennem. Dertil kommer, at der egentlig kun var ét olieselskab tilbage i budkrigen, og at regeringen reelt har ventet i halvandet med at tage stilling til sagerne. Desuden har Klimarådet lige fra i sommers sagt, at vi bør droppe udbudsrunden. Og de økonomiske vismænd sagde noget lignende sidste efterår. Så svær en beslutning kan det heller ikke have været.

Men nu vil vi nødig lege lyseslukkere midt i al euforien. For en gangs skyld har regeringen faktisk leveret en vaskeægte home-run i klimakampen. Man kunne jo håbe, at det også vil få dem væk fra hockey-manien. Sidst vi tjekkede var det i hvert fald svært at lave en befrier med en plasticstav. Måske er det endda tid til at genoverveje det med klimaafgifterne? For hvis pointen er at agere foregangsland og fange omverdenens opmærksomhed, er det så ikke bedst at fortsætte med de gode tiltag, når først vi står i rampelyset? /David Dragsted