Julen er i fare

I vores samfund eksisterer der den meget omfattende misforståelse, at julen er mest stressende for de voksne.

Vi forstår, hvor misforståelse kommer fra. For det synes jo elementært: De voksne skal købe gaver, pynte op, bage kager, se sit hjem invaderet af normalt uønsket familie, samtale med normalt uønsket familie og lade, som om hyggen består uagtet den normalt uønskede familie.

Det ér stressende. Men det må være vand i forhold til det, børn udsættes for år efter år. 24 på hinanden efterfølgende dage sidder de foran fjernsynet og ser en, måske to, julekalendere. Hyggeligt. Skulle man tro. Men overvej det lige. Tæt på hvert eneste år er temaet det samme: Julen er i fare.

Dét må være stressende! Hvert eneste år at skulle frygte for julens fortsatte eksistens. For børn er julen jo ikke bare en merkantil lysfest. De små synes nærmest at opfatte julen som et overjordisk fænomen, der skaber balance i verden. Hvilken gyserfilm i alt for mange afsnit det så ikke må være at se julekalender.

Det kræver nerver. Dem er der heldigvis mange børn, der besidder. Det er vi desværre ikke så mange voksne, der gør, og det er noget rod, for i år er vi allesammen fanget i et vaskeægte julekalendermareridt. Julen ér faktisk i fare.

På et pressemøde i går fortalte statsminister Mette Frederiksen, at coronasmitten nu er så slem i Danmark, at 38 kommuner skal lukke delvist ned fra i morgen. Denne delvise nedlukning indebærer fx, at restauranter, barer, biografer og teatre skal lukke i Aarhus, Odense, København og på store dele af Sjælland.

Her bliver skolebørn fra femte klasse og opefter ligeledes sendt hjem, arbejdspladserne opfordres kraftigt til at gøre det samme med de voksne, og du kan godt regne med at blive fed denne jul, for dit lokale fitnesscenter er snart lige så lukket som din svigermors kropssprog, når hun ikke vinder mandelgaven.

Heldigvis blev julen ikke som sådan aflyst på pressemødet. I stedet lød anbefalingen fra myndighederne, at man godt kan holde juleaften, men at man maksimalt bør samles ti mennesker. Myndighederne har også udgivet en fin lille julepjece, hvori der blandt andet står om d. 24. december: ”overvej om I fx kan danse om juletræet af flere omgange, om I kan skiftes til at synge, eller om I kan nynne.”

Det lyder jo ikke så slemt. Men hvis dette forløb følger julekalenderens berettermodel, så er vi altså bange for, at der endnu er masser af tid til konfliktoptrapning. Pressemødet var d. 7. december, så der er mange afsnit tilbage af julekalenderen, inden det bliver jul. Smitten kan nå at blive værre, og inden vi ved af det, går det heller ikke at nynne.

Det er dog ingen rigtig julekalender uden håb. Og der er i den grad håb. Måske ikke for denne jul, men så i hvert fald for den næsten. I Storbritannien er den første person nu blevet vaccineret med medicinalfirmaet Pfizers længe ventede COVID-vaccine. Det er den snart 91-årige Margaret Keenan, der som den første har fået stikket. Hun har fødselsdag i næste uge og kalder det ifølge BBC ”den bedste tidlige fødselsdagsgave.”

Der hele skal nok blive godt igen. Det gør det altid i julekalendere. Og se det på den lyse side. I år har du og børnene noget, i rigtig kan gå og være fælles om: den stressende angst for at julen ikke bliver til noget. /Andreas T. Kønig