AFP/Ritzau Scanpix
Tro kan flytte bjerge. Godt samarbejde kan gøre dem højere.
Efter årtiers uenighed har Kina og Nepal i fællesskab endelig slået fast, hvor højt verdens højeste bjerg egentlig er. På grænsen mellem de to lande tårner Mount Everest sig i dag op 8.848,86 meter over havets overflade. For et par dage siden var det lige godt en meter lavere.
Det kan synes som en ligegyldighed. Sådan en lille meter har næppe stor betydning. Jo, på papiret skal bjergbestigeren nu hive sig en ekstra armslængde op for at nå toppen af verden, men det er næppe denne sidste vertikale armstrækker, der knækker hende.
Alligevel er det lidt af en videnskabelig bedrift, at man tilsyneladende er nået til enighed om bjergets højde. At måle sådan et bjerg er nemlig ikke så nemt, som man skulle tro. Mange har forsøgt, mange er nået frem til noget forskelligt, og her finder vi årsagen til uenigheden.
Det første bud på afstanden fra top til bund blev givet i 1856, da Britisk Indien nåede frem til, at Everest strækker sig 8.840 meter op i luften. Den måling var dog det, vi vil kalde ”et slag på tasken”. De britisk-indiske landmålere havde nemlig den udfordring, at nepaleserne ikke ville give dem adgang til deres land – simpelthen fordi Nepal var bange for at blive invaderet eller annekteret. Man forstår dem godt. Hvis en flok koloniliderlige briter i tropehjelme, ridestøvler og khakifarvede bukser havde banket på vores dør i 1856, så havde vi nok heller ikke lukket op.
Siden da er Mount Everest blevet målt en række gange – hver gang med små afvigelser. Den seneste autoritative måling sagde 8.848 meter, men heller ikke den har alle været tilfredse med.
Derfor besluttede de kinesiske og de nepalesiske myndigheder at igangsætte en ambitiøs måling, der én gang for alle skulle slå fast, hvor højt det høje bjerg egentlig er. De to lande sendte landmålere, udstyret med GPS-udstyr, afsted mod bjergets top. Herefter blev der brugt mange måneder på at diskutere og analysere dataresultaterne. En langsommelig og særdeles vanskelig proces, men nu er der enighed: 8.848,86 meter.
Det høje diplomatiske bjerg
Vi ser visse sammenfald mellem målingen af Mount Everest og forsøget på at nå frem til en brexitaftale.
I dag rejser den britiske premierminister Boris Johnson afsted til Bruxelles, hvor han sammen med EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen skal forsøge at bestige, hvad der i hvert fald ligner verdens højeste diplomatiske bjerg. De skal blive enige om, hvordan EU og Storbritanniens forhold skal være, når briternes udtrædelsesperiode slutter d. 31. december i år.
Parterne er den seneste tid kommet nærmere hinanden. Tirsdag blev de enige om et af brexits vanskeligste spørgsmål, nemlig hvad man skal stille op med grænserne ved Nordirland. I den forbindelse har briterne lovet, at de nok skal overholde den udtrædelsesaftale, der allerede ér blevet indgået. Johnson havde ellers truet med at bryde international lov og ignorere dele af aftalen. Noget der skabte stor vrede og postyr i EU-systemet.
En god portion af brexitaftalen er altså allerede på plads. Men det er de sidste emner, der volder problemer. Briterne og EU kan ikke blive enige om fiskeri, konkurrence, og hvordan man sikrer, at begge parter overholder aftalen, når først den er indgået. Kilder har fortalt BBC, at det lige nu ser ud til, at EU og Storbritannien ikke kan nå til enighed.
For os der kigger med udefra, virker det fuldstændig tåbeligt, at parterne endnu ikke er nået til enighed. Hvor svært kan det ærligt talt være at lave sådan en aftale?
Det er lidt ligesom med landmåling af bjerge. Her forestiller man sig også, at det ikke er meget vanskeligere end at folde det meget lange målebånd ud. Men i virkelighedens verden kræver det analyser, diskussioner og kompromisser. For EU og Storbritannien er det på ingen måde ligegyldigt, om bjerget måler 8.848,86 meter eller 8.840 meter.
I det mindste kan man vel så være sikker på, at når man faktisk har målt bjerget ordentligt, så står resultatet fast. Ikke? Uhm, ikke helt …
For det viser sig, at Mount Everest rent faktisk ændrer højde på grund af de tektoniske plader, der bevæger sig under det. Derfor kan man ikke vide sig sikker på, at der ikke snart igen er uenighed om højden på Everest. Og sådan vil det også være med brexit. Selvom parterne indgår en aftale, kan vi være sikre på, at EU og Storbritannien for fremtiden vil udkæmpe hårde kampe om deres indbyrdes forhold. For i politik rykker de tektoniske plader sig også. /Andreas T. Kønig