Tyskland: Kolonialisme på museet

I hjertet af den tyske hovedstad Berlin er der i årevis blevet arbejdet på at genopbygge det gamle preussiske kongeslot, som skal huse det milliarddyre megamuseum Humboldt Forum. Således er det et af Europas største kulturelle projekter, der i dag bliver realiseret, når der afholdes åbningsceremoni i det gamle palads – selvfølgelig elektronisk på grund af corona.

Den tyske kulturminister har drømt om, hvordan museet skulle ”elektrificere hele byen på samme måde, som det var tilfældet med Centre Pompidou i 1970’erne i Paris”. Museet har da også allerede elektrificeret tyskerne. I hvert fald har det sat strøm til en heftig debat. For åbningen af Humboldt Forum er druknet i årelange diskussioner om den kunst, der skal udstilles på de mange kvadratmeter. Kritikerne mener nemlig, at blodet fra Tysklands kolonialistiske fortid drypper fra de mange kunstgenstande.

Blod på kunsten

Det var bestemt ikke meningen, at museet skulle være kontroversielt. Tvært i mod er det designet til at være et inkluderende centrum for verdenskunsten. Stedets ca. 20.000 museumsgenstande kommer hovedsageligt fra Berlins Etnologiske Museum og det tyske Museum for Asiatisk Kunst. Ifølge Financial Times havde folkene bag håbet, at Humboldt Forum ville skabe ”dialog mellem verdens kulturer”, og at museet på den måde ville reflektere Berlins ry som en åbensindet og tolerant by med stor diversitet.

Men allerede længe inden museet stod færdigt, begyndte debatten om stedet at blusse op. Grundessensen i diskussionen minder om den, som mange andre museer og kunstinstitutioner i Europa også har været ramt af: hvordan udstiller man genstande, der er blevet stjålet fra andre kulturer af europæere under kolonialtiden.

Med Hulboldt Forum startede debatten med en relativt lille gruppe utilfredse kritikere. Men da den anerkendte franske kunsthistoriker Bénédicte Savoy i 2017 trak sig fra museets advisory board ved at sammenligne museet med en reaktor i Tjernobyl, blev diskussionen landsdækkende. Ifølge Savoy gør museet som det ukrainske kernekraftværk og gemmer sin blodige fortid bag en kappe af bly, og siden da er kritikken blevet ved med at hagle ned over stedet. Bénédicte Savoy er derimod blevet rådgiver for den franske præsident Emmanuel Macron, der har givet et løfte til flere tidligere kolonier om, at landet vil aflevere en række plyndrede genstande tilbage.

Det er ikke kun kunsthistorikere, der har set sig sure på Humboldt Forum. I sidste uge krævede Nigeria at få tilbageleveret en gruppe skulpturer og plaketter af bronze, der engang dekorerede det kongelige palads i Benin, inden det blev plyndret af britiske styrker i 1897.

Blod på bygningen

Selve museets bygning har også været stærkt omdiskuteret.

Det preussiske kongeslot Hohenzollern Stadtschloss blev bombet af de allierede under Anden Verdenskrig, og resterne blev smadret af de østtyske myndigheder efter krigens afslutning. I stedet byggede kommunisterne Republikkens Palads, men det blev revet ned i 2008, da der blev fundet omfattende mængder asbest i bygningen. I stedet besluttede man at genopbygge Hohenzollern Stadtschloss, men ikke alle synes, det var en god idé.

Financial Times citerer den tyske professor ved Hamburg Universitet Jürgen Zimmerer for at kalde det et ”preussisk Disneyland.” Ifølge Zimmerer er stedet et bevis på Tysklands problemer med at gøre op med landets imperialistiske fortid. Fx mener han ikke, at Tyskland i tilstrækkelig grad har bearbejdet landets forbrydelser mod de etniske grupper Herero og Nama, som fandt sted i det daværende Tysk Sydvestafrika. ”Kejseren fik sit palads tilbage, men der er stadig ingen mindesmærker for Herero og Nama”, siger professoren.