Keld Navntoft/Ritzau Scanpix. Dronning Margrethe efter afholdelse af nytårstalen 2020/2021 på Amalienborg i København den 31. januar 2020. På årets sidste dag holder Hendes Majestæt Dronningen sin traditionsrige nytårstale, der strækker sig tilbage til Christian 9.s tid. **Dækningen er i år leveret af Kongehuset på grund af de særlige omstændigheder vedrørende corona-situationen i Danmark** (foto Keld Navntoft/Kongehuset)
Det forsvandt ligesom i virvaret, men 2020 var også året, hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe II næsten sprang ud som klimabenægter: ”Jamen, at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om”, udtalte dronningen i et interview i Politiken tilbage i foråret. Citatet faldt mange for brystet, da forskningen ret entydigt peger på, at klimaforandringerne, ja, altså er menneskeskabte. Whoopsie Daisy.
Som historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen dengang påpegede, blev dronningen dog ikke partipolitisk med udtalelsen, ”for hun er nærmest uenig med alle de politiske partier på det her punkt”. Det var da altid noget. Måske var det derfor, at dronningen igen dristede sig til at give sit slet skjulte klimabesyv med ved den seneste nytårsaftale. ”Klimaet har fået det bedre under krisen – det er værd at lægge mærke til, og det er vigtigt, at vi fortsat passer godt på naturen”, lød det nu. Desværre havde Daisy bare heller ikke ret denne gang. Klimaet har ikke fået det bedre – snarere tværtimod.
Selvom verdens CO2-udledning er faldet under coronakrisens nedlukninger, er den samlede reducering stadig negligerbar. Beregninger viser, at udledningerne er faldet med mindre end 10 pct., hvilket ikke er nok til at se målbare klimaforbedringer. Sagen er, at klimaforandringerne fordrer det langsigtede perspektiv: Vi ser først om flere årtier, om nuværende reduceringer har en effekt. Og blot ét godt år vil ikke gøre meget fra eller til. Eller som professor i klimamodellering ved Aarhus Universitet Peter Langen forklarer til DR: ”Det er lidt ligesom at stå ved roret i en supertanker og give et lille ryk. Det ændrer ikke noget ved kursen. Du skal hive kraftigt i det her ror, og du skal blive ved med at hive i mange år, før det for alvor betyder noget for klimaet på lang sigt.”
Falske klimanyheder
Dronningen er altså faldet lige lukt i det, vi kan kalde delfin-fælden. Under forårets nedlukninger begyndte virale historier om delfiner i Venedigs kanaler at florere. Naturen var ved at helbrede sig selv, lød meldingen. Menneskets pludselige inaktivitet havde den heldige bivirkning, at dyrelivet igen kunne komme ovenpå. Problemet var bare, at historien var for god til at være sand (og derudover havde nogle lidt ubehagelige, økofascistiske undertoner – men det er en lidt anden historie). Delfinerne var ikke vendt tilbage. Så hurtigt virker helbredelsen ikke. De midlertidige, mindskede CO2-udledninger er et skridt i den rigtige retning, men de er langt fra tilstrækkelige.
Det, som er ”værd at lægge mærke til” i dialogen om klimaforandringer og COVID-19, er ikke, at inaktivitet er et gode, men snarere at undtagelsestilstanden er kommet for at blive. 2020 har budt (betalingsmur) på varmerekorder og vilde skovbrande, ikke på bedre klima. Hvis vi skal nå dertil, kræver det snarere en kontinuerlig reduktion af CO2-niveauet lig den, vi har set i 2020 – og sandsynligvis mere til. Nedlukningen viser, hvilken monumental indsats der skal til for at redde klimaet; men at krisen i sig selv skulle have reddet klimaet, det er vi ikke ganske overbeviste om. I øvrigt mener Føljeton fortsat, at den royale institution bør ødelægges. /David Dragsted