Nyhedsanalysen
Weekendnyhed - mandag - Lockdown
Det går bedre med smitten i Danmark. Sidst på ugen fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at ”tiltagene virker, og vi kan se, at vi har tøjlet smittekurverne”. Men selvom det generelle smitteniveau falder, så har den mere smitsomme britiske coronamutation desværre fået bedre fat i Danmark. Det skal vi være bange for, for den har været rigtig hård ved Storbritannien. Mandag fortalte premierminister Boris Johnson, at en ny hård nedlukning af landet er nødvendig. Det sker, efter mere end 60.000 briter var meldt smittet på et enkelt døgn. Den voldsomme smitte menes at være et resultat af den nye coronavariant, der altså nu er på fremgang i Danmark.
…