Frankrig: Opgøret med den pædofile elite

Frankrig er på mange måder et bundkonservativt land, men når det kommer til sex, så har de passionerede franskmænd ry for at være mere frisindede. Især i dele af den intellektuelle franske elite ser de det som et adelsmærke stadig at være rundet af ånden og oprøret fra den seksuelle revolution.

Men tiderne er skiftet, og ”frisindet” er kammet over. De seneste år er der startet et opgør mod personer i den franske elite, der enten har dækket over eller selv begået voldsomme seksuelle krænkelser. For det kan godt være, at visse dele af eliten selv betragter sig som progressive bohemer, men nu begynder resten af samfundet at kalde dem for pædofile sexforbrydere.

For en uge siden dukkede den nyeste sag op, da en af landets mest kendte intellektuelle, Olivier Duhamel, kom under anklage for pædofili og incest. I en ny bog skriver Duhamels steddatter, advokaten Camille Kouchner, at hendes tvillingebror fra 14-års alderen var udsat for vedvarende seksuelle overgreb begået af stedfaderen Duhamel. Overgrebene skal angiveligt have fundet sted for tre årtier siden, og selvom Duhamel og stedsønnen ikke deler blod, så risikerer Duhamel alligevel at blive dømt for incest under fransk lov.

Den i dag 70-årige Duhamel var indtil anklagerne ramte en del af ledelsen på det prestigefyldte universitet for statskundskab SciencesPo i Paris. Han er en ofte benyttet ekspert i diverse medier og et kendt ansigt i den franske debat. Han har selv været sparsom med at kommentere på beskyldningerne, men skriver på Twitter, at han har trukket sig fra sin stilling på universitetet efter ”personlige angreb”, og i en kommentar til mediet L’Obs siger han: ”Jeg har intet at sige. Alt hvad jeg siger, vil under alle omstændigheder blive, jeg ved ikke, forvrænget.”

Camille Kouchners tvillingebror er ikke stået frem i offentligheden, men han har overfor avisen Le Monde bekræftet, at søsterens udlægning af historien er sand. Søskendeparret er børn af Bernard Kouchner, som er medstifter af Læger Uden Grænser og tidligere udenrigsminister i Frankrig, og forfatteren Évelyne Pisier, der altså senere giftede sig med Duhamel.

Bernard Kouchner fortæller gennem sin advokat, at han beundrer datterens mod, og at det er ”en tung hemmelighed, der har holdt os nede alt for længe og nu endelig er blevet løftet af vores skuldre.” Ifølge bogen har familien haft svært ved at fortælle den frygtelige hemmelighed, fordi de har haft svært ved at løsne sig fra kærligheden til Duhamel. De har været bange for, hvad der skulle ske med ham, når sandheden kom ud.

En pædofil reddet af præsidenten

Men Camille Kouchner nævner i bogen også en anden årsag til, hvorfor det ikke har været nemt at snakke om. Nemlig accepten af den slags gerninger i Frankrigs højere luftlag. Hun anklager de intellektuelle, der ofte bor ved Seinens vestbred i Paris: ”Det magtfulde mikrokosmos i kvarteret Saint-Germain-des-Prés blev hurtigt orienteret. Mange vidste, hvad der var sket, og mange lod, som om det ikke var sket. Tavsheden skyldes ikke kun, at de er kujoner. Nogle af dem kunne lide tavsheden. Tavshedens forpligtigelse bekræftede dem i at tilhøre en særlig verden.”

Hvem Kouchner taler om, vides ikke. Hun kommer heller ikke med nogen beviser, og Duhamel er i sagens natur uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Men uanset hvad har det intellektuelle Frankrig en grim historik på dette område. Mest opsigtsvækkende er måske historien om den franske forfatter Gabriel Matzneff, der sidste år kom under anklage for misbrug af børn.

Egentlig er det utroligt, at konsekvenserne først ramte Matzneff i 2020. I sine bøger har han nemlig åbent skrevet om sin seksuelle forkærlighed for børn. Om hvordan han har stalket unge piger ved Paris’ skoler og haft seksuel kontakt til 8-årige drenge fra Filippinerne. Han har sågar skrevet en bog med titlen ”Under 16”, hvor indholdet er lige så lidt subtilt som titlen.

Alligevel var Matzneff længe inde i varmen hos alle de rigtige. Han har været hyldet af journalister og kritikere. Han har endda været på besøg i Élyséepalæet hos daværende franske præsident François Mitterrand, og tilbage i 1986 roste Mitterand ham til skyerne i en artikel i det lille litterære magasin Matulu.

Her kalder den daværende præsident den pædofile forfatter for ”skamløs forfører”, hvilket dog må forstås positivt. Matzneffs forhold til præsidenten skal efter sigende også have hjulpet ham ud af fedtefadet, da det franske politi i 1986 ville forhøre ham om forhold til mindreårige. Andre personer i Frankrigs elite, som fx modeskaberen Yves Saint Laurent, har ifølge New York Times angiveligt også hjulpet Matzneff, når tingene er brændt på.

Først da udgiveren Vanessa Springora sidste år skrev og udgav en bog, hvor hun fortalte, at hun som 14-årig havde været offer for Matzneffs tilnærmelser, kom den i dag 84-årige for alvor i problemer. Hans forlæggere smed ham på porten, han blev kaldt i retten, og få vil længere have noget med ham at gøre.

I Frankrig er det i princippet ulovligt at have sex med en person under 15, men der er ikke decideret nogen seksuel lavalder, og sex med en mindreårig er ikke automatisk voldtægt, som det er mange andre steder. Derfor er gråzonerne større og flere. Men med sagerne mod Duhamel og Matzneff er Frankrig endelig begyndt på det forsinkede oprør mod den franske elite, der tilsyneladende ikke kan finde grænsen mellem frisind og pædofili. /Andreas T. Kønig

Artiklen her er en del af vores europæiske nyhedsbrev Feuilleton. Det udkommer senere i dag med denne og andre historier. Du kan skrive dig op lige her.