Japans olympiske udfordring

OL er igen i fare. Smittetallene i Japan stiger, og landet planlægger først at skyde sit vaccineprogram i gang til marts. Hvordan Tokyo allerede skal kunne agere værtsby til sommer, kan de færreste derfor svare på. Samtidig er den folkelige modstand voksende. Op mod 80 pct. af japanerne mener nu, at sommerens lege enten skal aflyses eller udskydes. Men maskineriet er allerede sat i gang. En aflysning vil både være et smerteligt nederlag og en exceptionelt dyr manøvre for Japan. Det er noget af en hovedpine, premierminister Yoshihide Suga står med.

Det skortede ellers ikke på forhåbningerne, da man sidste år besluttede at udskyde OL til sommeren 2021. Coronasituationen ville vel se bedre ud til den tid, og legene ville dermed være symbolet på verdens sejr over pandemien, lød ræsonnementet. Samtidig undgik man, at Tokyos enorme forberedelsesarbejde gik tabt – for slet ikke at tale om de små 100 mia. kr., som værtskabet koster.

Men nu nærmer deadline sig, og skepsissen vokser. Fremtrædende medlem af Den Internationale Olympiske Komité Dick Pound (det hedder han altså) har allerede ytret sine bekymringer, og det samme har som sagt den japanske befolkning. Selvom Japan længe har håndteret coronakrisen eksemplarisk, er Tokyo nu i undtagelsestilstand som følge af en eksploderende smittekurve. Samtidig daler Yoshihide Sugas popularitet. Premierminsteren – der overtog embedet tilbage i september – klandres blandt andet for at have lanceret en kampagne, der skulle få japanerne til at booke flere indenrigsrejser under pandemien. Målet var at kickstarte økonomien, men tiltaget synes snarere at have kickstartet smittespredningen. Den nuværende tiltro til Sugas coronahåndtering er af samme grund begrænset.

Ilden løber

Med udsigterne til et japansk parlamentsvalg til oktober vil det derfor ikke overraske, hvis Suga bøjer sig for folkestemningen og afblæser sommerens festivitas. Men så simpel er sagen alligevel ikke. Som Time Magazine blandt andet bemærker, vil det være en alvorlig bet for Japan at skulle opgive OL-drømmene, når nu nabolandet Kina skal afvikle vinter-OL i Beijing næste år. Symbolikken i et sådant japansk nederlag vil utvivlsomt gøre ondt – særligt når Tokyo bryster sig af at være en af de bedst forberedte OL-byer nogensinde.

For ja, med OL i Tokyo har der længe været lagt i kakkelovnen til, at Japan skulle blære sig med bæredygtig teknologi og deslige. Belønningen for at afvikle det hundedyre arrangement er god PR, og det stod Japan til at få i spandevis. Men så længe coronakrisen er ude af kontrol, kan der godt blive langt til klapsalverne. OL handler også om at sælge en idealtilstand – men hvordan ser idealet ud, når 15.490 atleter skal flyves ind fra hele verden under en pandemi?

Andre sportsarrangementer som fx Tour de France og EM i håndbold er allerede blevet afviklet under coronakrisen, men i størrelsesomfang er OL et helt andet bæst – både med og uden tilskuere. For slet ikke at tale om, at mange atleter har haft svært ved at træne op til begivenheden under coronakrisen. Allerede til marts skal atleter begynde at løbe med den olympiske ild, så der er ikke noget at sige til, at både Japan og IOC er begyndt at få varmen. Beslutningen skal snart træffes. OL er i forvejen blevet skudt i skoene, at begivenheden er alt for omkostningstung for værtsnationen. Og hvad vil prisen ikke være, hvis pandemien stadig raser, når legene begynder? /David Dragsted