Et godt stykke inde i spillefilmen Superman fra 1978 begynder hovedpersonen at miste grebet om tingene. Det burde selvfølgelig ikke kunne ske; Superman/Clark Kent (spillet af Christopher Reeve) har jo superkræfter, han kan flyve, han har røntgensyn og bærer en ret lækker dragt med kappe og S-logo.
Det er superskurken Lex Luthors skyld. Luthor har fået tiltusket sig noget grøn kryptonit, som i større doser er dødeligt for folk, der som Kal El (Supermans fødenavn) kommer fra planeten Krypton.
Så tingene går altså i ged for Superman. Mens han er optaget af at bringe et kæmpe missil til sprængning ude i rummet, hvor det ikke kan gøre skade, rammer et andet missil San Andreas-forkastningen i Californien, hvorved et voldsomt jordskælv bliver udløst med massive skader til følge.
Superman fikser det hele – stort set. For han kommer akkurat for sent til at redde sin veninde Lois Lane, hvis bil er røget ned i en af jordskælvets kløfter, hvor hun lider en frygtelig kvælningsdød. Nu tager fanden ved den pæne, kontrollerede Superman. I sit raseri flyver han ud i Jordens ydre atmosfære, hvor han ved hjælp af sin superfart får Jorden til at rotere den anden vej, således at tiden går baglæns. Hans Krypton-far, Jor-El, har forbudt ham at blande sig i mennesket historie med tilbagevirkende kraft, men han er ligeglad. Lidt efter er Lois Lane atter i live, og alt er godt igen. Superman er i hvert fald glad.
En blitz af dekreter
Hvis nogen på kloden går rundt med de evner, ved vi det af gode grunde ikke. Det tætteste, vi kommer på noget, der minder om det, er nok, at USA’s kommende præsident Joe Biden har tænkt sig at udstikke det, som The New York Times kalder en ”10-day blitz” af dekreter og bekendtgørelser, som i en håndevending og uden Kongressens indblanden skal omstøde en række af forgængeren Donald Trumps mest deprimerende tiltag. Det drejer sig om den internationale atomaftale med Iran (Joint Comprehensive Plan of Action) fra 2015, som Trump trak USA ud af i sin regeringstid. Det drejer sig om Parisaftalen om klimaet, som 197 lande (inklusive USA) underskrev i 2016, men som Trump arbejdede målrettet på at sabotere fra dag 1.
I hænderne på en fyr som Donald Trump er der godt nok noget urovækkende over det amerikanske præsidentembedes magtbeføjelser, men når de så bliver brugt til en omstødelse, som det nu er tilfældet, er det godt nok en lettelse. Biden har også planer om at gøre det let at få statsborgerskab for 11 mio. indvandrere, der de seneste fire år har befundet sig i et limbo i USA. Desuden vil han beordre de af statens styrelser, der har med udlændinge og flygtninge at gøre, til hurtigt at hjælpe flygtningebørn med at blive genforenet med deres forældre efter en lang, uempatisk og totalt unødvendig adskillelse ved grænsen.
Okay, Joe Biden er ikke helt Superman. Selv om han lader til at være i glimrende form af en mand på 78 år, så kan han ikke skrue tiden tilbage, og gudskelov går han ikke rundt med kappe på. Men hans executive orders om at omstøde nogle af Trumps mest hovedrystende beslutninger er da balsam for sjælen på en mandag.
Den russiske Superman
Hvis vi skal pege på en politiker, der pt. minder mere om Superman, så må det være den russiske oppositionsleder Alexej Navalnyj. Han opfører sig i hvert fald, som om han har superkræfter. Efter at have brugt måneder i Tyskland på at komme sig efter staten Ruslands forsøg på at slå ham ihjel med nervegiften Novichok, fløj han søndag hjem til Moskva. Og der skete præcis det, som han regnede med: Myndighederne stod klar i lufthavnen og anholdt ham med det samme. I 2014 fik Navalnyj en betænkelig dom for underslæb, og forklaringen på tilbageholdelsen i lufthavnen var, at han ikke er dukket op til en eller flere prøveløsladelseshøringer (hvilket han af gode grunde ikke har været i stand til).
Navalnyj sagde på en video forleden, at han aldrig har så meget som overvejet, om han skulle vende hjem. ”Og nu sidder Putin, der beordrede mig myrdet, og råber i sin bunker, at hans tjenere skal gøre alt, hvad de kan for at undgå, at jeg vender tilbage. Hans tjenere gør, hvad de plejer: Opfinder nye kriminelle anklager mod mig.”
Sandheden er, at Alexej Navalnyj gør Vladimir Putin hundeangst. På grund af inkompetence i den russiske stats efterretningstjeneste er det ikke lykkedes Putin at lukke luften ud af Navalnyj, og han bliver kun stærkere og stærkere. Putins frygt er, at folket går på gaden og kræver ham løsladt. Tænk, hvis der kommer ukrainske og hviderussiske tilstande med endeløse demonstrationer i Rusland! Sikke en start på ugen. /Oliver Stilling