Nyhedsanalyse

Valg i Uganda: Intet internet, ingen sejr

Yasuyoshi Chiba/AFP/Ritzau Scanpix. Musician-turned-politician Robert Kyagulanyi also known as Bobi Wine reacts after casting his ballot at a polling station in Magere, Uganda, on January 14, 2021. - Ugandans began voting in a tense election on January 14, 2021 under heavy security and an internet blackout as veteran leader Yoweri Museveni pursues a sixth term against a former pop star half his age. The internet went down on the eve of the vote, with some parts of the country reporting complete disruptions or significant slowdowns, after one of the most violent election campaigns in years. (Photo by Yasuyoshi Chiba / AFP)

En af Afrikas længstsiddende præsidenter/diktatorer har, til ingens større overraskelse, sikret sig yderligere fem år ved magten. Sidste uge vandt Yoweri Kaguta Museveni som ventet valget i Uganda, efter hans regime havde slået hårdt ned på oppositionen og tilmed slukket for internettet. Dermed kan den 76-årige diktator igen indtage (betalingsmur) præsidentembedet, hvor han har siddet i 35 år. For ugandere giver det anledning til både nye og velkendte klagesange; særligt da en ihærdig reggaesanger ellers havde givet nyt håb til landet.

For ja, den 38-årige musiker/politiker Bobi Wine – med det borgerlige navn Robert Kyagulanyi – havde op til valget markeret sig som Musevenis fremmeste udfordrer i mange år. Med sin musikalske stjernestatus og sine løfter om et bedre, mere retfærdigt Uganda fik Bobi Wine mobiliseret særligt yngre vælgere i hovedstaden Kampala og andre større byer. Den succesrige valgkampagne kom dog ikke uden omkostninger. Bobi Wine er af flere gange blevet anholdt af myndighederne, alt imens de resulterende protester har medført mindst 54 dødsfald blandt demonstranter.

Som New York Times bemærker, er den hårdhændede behandling af Bobi Wine og andre oppostionsskikkelser symptomatisk for Østafrika under coronakrisen. Mens omverdenen har haft travlt med at håndtere pandemien, har flere ledere benyttet lejligheden til at slå ned på politiske modstandere. I Tanzania er oppositionslederen Tundu Lissu blevet sendt i eksil efter præsidentvalget i oktober, i Etiopien er udfordreren Jawar Mohammed blevet fængslet, og det samme er oppositionspolitikere og journalister i Djibouti.

Onlinedemokrati

Desuden har det nok ikke hjulpet på det, at demokratiet i USA har slået små sprækker, senest med stormen på kongressen. Pludselig har det været mindre presserende for præsidenterne at foregive, at man har haft rent mel i posen. Hvorfor gøre det, når ikke engang verdens vigtigste demokrati kan holdes op mod de vanlige standarder? Som den nobelprisvindene forfatter Wole Soyinka spåede i The Guardian, ville et af ofrene for den amerikanske ballade netop være det ugandiske valg.

Yoweri Museveni tog i hvert fald drastiske midler i brug for at sikre sig sejren. Efter først af have bandlyst brugen af sociale medier blev internetstikket i sidste uge helt trukket i Uganda. Ikke nok med at det blev så godt som umuligt at fortælle omverdenen om eventuelt valgsvindel, så blev Bobi Wine også forhindret i at mobilisere sin vælgerskare online.

For at legitimere internetslukningen benyttede Museveni sig interessant nok af en meget lignende argumentationsrække, som da Twitter valgte at bandlyse Donald Trump: Hvis ikke man gjorde det, risikerede man yderligere vold. At Uganda slukker for internettet er ikke uhørt, men timingen er slående. Kampen om internettet og de sociale medier er blevet (betalingsmur) vigtigere end nogensinde – uanset man befinder sig i USA eller Uganda. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12