Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
EU forventes i dag at godkende COVID-vaccinen fra den anglo-svenske medicinalvirksomhed AstraZeneca. Håbet var, at det skulle blive en gamechanger for den europæiske vaccineindsats. EU har haft problemer med at få leveret doser nok fra de allerede godkendte vacciner, så leverancen fra AstraZeneca var udset til at være det supervåben, der kunne kværke sygdommen og sørge for, at de dyre og tandudtrækkende nedlukninger snart kunne ophæves.
Men festdagen er aflyst. For AstraZeneca har meddelt EU, at de ikke kan levere det antal doser, som Bruxelles havde gået og håbet på. De er faktisk ikke engang tæt på at kunne levere, fordi de har problemer med deres produktion.
EU har bestilt 80 mio. doser af vaccinen til leveringen inden marts, men medicinalgiganten siger nu, at de kun kan levere 31 mio. doser. Og det ser ikke meget bedre ud på den anden side af marts. Her er meldingen fra AstraZeneca, at leverancen i andet kvartal sandsynligvis også kommer til at ligge 50 pct. under det aftalte.
”Det aftalte” … Det er netop det begreb, der har ført til et voldsomt sammenstød mellem EU og AstraZeneca. Lederne af medlemslandene og EU-kommissionen er nemlig rasende på AstraZeneca, fordi de mener, at vaccineproducenten ikke har overholdt deres del af aftalen. AstraZeneca ser til gengæld anderledes på det. Ifølge dem fremgår det af kontrakten, at de vil levere vaccine til EU ”efter bedste evne”, og de mener derfor ikke, at de er juridisk bundet til at levere det aftalte antal vacciner, som EU mener at være berettiget til.
Den udmelding har nærmest kun gjort EU endnu mere rasende. I dag har formanden for EU-kommissionen Ursula von der Leyen var ude og sige, at der intet sted i aftalen står noget sådan som ‘efter bedste evne’. ”Kontrakten er krystalklar,” udtaler von der Leyen.
EU har kritiseret AstraZeneca for at bryde med deres ”kontraktuelle, samfundsmæssige og moralske forpligtigelse”, og Bruxelles er også begyndt at rasle med den juridiske sabel. Unionen har truet med eksportrestriktioner på vacciner, således at AstraZeneca ikke uden videre kan sende doser ud af kontinentet. Hvor voldsomme disse eksportregler kommer til at være, er dog endnu usikkert. I EU er der nemlig stor uenighed om, hvad der vægter højest: principperne om frihandel eller kampen for vaccinerne. Det forventes, at eksportrestriktionerne vil blive vedtaget i dag.
Brexit spøger
Dette drama gør ekstra ondt på EU, fordi det får dem til at fremstå som den tabende part i brexitkrigen. I tiden efter brexit er det afgørende for Bruxelles at få fremhævet fordelene ved at være en del af EU, ligesom de skal have fremhævet de ulemper, som har ramt Storbritannien i forbindelse med deres udmelding. På den måde vil man undgå, at andre lande får samme idé som briterne.
Men lige når det kommer til vacciner, så går det mere snorlige i Storbritannien, end det gør i EU. Det skyldes blandt andet AstraZeneca. For det britisk-svenske selskab har ikke de samme problemer med at levere til briterne, som de har til EU.
Det har fået EU til at rynke på brynene, men ifølge AstraZeneca har der også været problemer med leveringerne til Storbritannien. Når de ikke har føltes lige så voldsomme, så skyldes det, at Storbritannien lagde deres ordre tre måneder før EU, hvilket har givet vaccineproducenten tid til at få styr på problemerne.
AstraZeneca får produceret sin vaccine i Storbritannien, Holland og Belgien. Problemerne med produktionen er lige nu i Holland og Belgien, mens det kører anderledes pænt på de britiske øer. Men til EU’s store frustration, kræver briterne, at vaccine produceret på britisk jord først og fremmest skal gå til britiske borgere. Det er en del af deres aftale med AstraZeneca.
Når det kommer til vacciner, er det således lige nu EU, der mangler Storbritannien, og ikke Storbritannien, der mangler EU. Det er absolut ikke det scenarie, de har drømt om i Bruxelles. /Andreas T. Kønig