Hvis Proust forelskede sig i Facebook

I Marcel Prousts uendeligt lange klassiker À la recherche du temps perdu – nærmere bestemt i andet bind, À l’ombre des jeunes filles en fleurs – analyserer romanens smaskforelskede fortæller kærlighedens luner. Fortælleren kan ikke leve uden den unge pige Gilberte, men hun kan snildt leve uden ham. Ja, faktisk er hun begyndt at være lidt småirriteret, fordi han hele tiden er i nærheden. Fortælleren lægger derfor en plan, der skal gøre ham uundværlig for Gilberte: Han vil helt undlade at se hende.

Tanken er, at Gilberte i fortællerens fravær vil indse, hvor meget hun faktisk elsker ham. Desto længere tid han er væk, desto stærkere vil denne indsigt blive. Uheldigvis opdager fortælleren bare, at fraværet også har den modsatrettede effekt på ham: Når han fjerner sig fra forelskelsens kilde, bliver det rosenrøde blik mindre stålfast. Så selv hvis tricket virker, og Gilberte til sidst falder pladask for ham, vil han ikke længere være interesseret i hende. Kærligheden er i sandhed paradoksal, konkluderer den franske aristokrat.

Vi ved ikke helt, hvordan À la recherche du temps perdu ville se ud, hvis den blev skrevet i dag. Men Prousts paradoks passer altså ret godt på vores forhold til de sociale medier.

I begyndelsen var alt så vidunderligt let. Vi brugte ubekymret tiden på Farmville og Det Arabiske Forår, smaskforelskede i Facebooks mange muligheder. Så kom techlashet med den bitre erkendelse af, at kærligheden ikke var gengældt; at techgiganterne bare udnyttede os for vores data. Sidenhen har vi forsøgt at distancere os med uendelige thinkpieces om overvågningskapitalisme og krav om regulering. Måske i håbet om, at forholdet endnu kan genoprettes. Men med det resultat, at alle er blevet dødtrætte af at vente, og at ingen længere er forelskede.

Så nu kan vi ikke længere åbne en digital avis, uden at se beskyldningerne flyve i alle retninger. Torsdag fik FN’s generalsekretær Antonio Guterres sagt, at han ser med stor bekymring på de sociale mediers magt. Det fik formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen minsandten også skrevet i et åbent brev. Apples adm. direktør Tim Cook var ude med riven efter Facebook, som han mener udnytter folks data. Og Facebook planlægger samtidig at sagsøge Apple for magtmisbrug. Det er jo som at se skænderierne i skilsmissefilmen Marriage Story, bare med SoMe-brugerne i midten som det ombejlede barn.

Som Prousts fortæller ville sige, er der imidlertid ingen bedre kur mod et knust hjerte end en ny omgangs hvedebrødsdage. Hvis man havde sat sin lid til den nye polske Facebook-pendant Albicla, bød denne uge dog også på dårligt nyt. Albicla er ikke bare pro det polske regeringsparti PiS, tjenestens datasikkerhed har også vist sig at være noget tis. Og hvem skulle dog have troet det? Med en tilsvarende foragt for sine brugere, bliver Albicla altså heller ikke løsningen på kærlighedskvalerne. Men måske er det også bedst. Hvis de sociale mediers fortryllelse skal brydes helt, bliver vi nok bare nødt til at holde lidt afstand. /David Dragsted