Kan amerikansk fodbold tackle krisen?

Natten til mandag løb en af de største årlige sportsbegivenheder atter af stablen. Efter en mærkværdig sæson i COVID-19’s tegn, lykkedes det mirakuløst nok den amerikanske fodboldliga NFL at afvikle den 55. udgave af Super Bowl. Alt var på sin vis, som det plejede. Det stort anlagte pauseshow – denne gang med popstjernen The Weeknd i hovedrollen – blev dissekeret og diskuteret på livet løs. Et hav af dyrt producerede reklamer skulle minde alle om, at Super Bowl også er kommercialismens festdag. Og til sidst vandt superstjernen Tom Brady det eftertragtede Vince Lombardi-trofæ nok en gang.

Ikke alt ånder dog fred og fordragelighed for den amerikanske fodbold. Selvom sporten fortsat er amerikanernes foretrukne, går den bekymrede snak også i krogene: Er den amerikanske fodbold ved at miste sin kulturelle betydning?

Problemet blev på sin vis indkapslet i dette års reklamer: Som Vox bemærker, var der her en mærkelig berøringsangst over for den igangværende pandemi. Ord som ”COVID-19” skulle man lede længe efter. Kun subtile referencer til verdenstilstanden syntes tilladte. Selvom reklamerne ikke har en direkte indflydelse på sporten, kan deres symbiotiske tilknytning ikke fornægtes – dertil har NFL, trods alt, for mange spilstop. Af samme grund syntes tavsheden så meget desto mere slående. Super Bowl forsøger som produkt fortsat at levere den store, amerikanske eskapisme. Men det er netop virkelighedsfornægtelsen, der truer med at bringe sporten i knæ.

Antiracisme og hovedskader

Ja, knæet er faktisk én af problemstillingerne, som NFL har bakset med. Efter quarterback Colin Kaepernicks protest i 2016 – hvor Kaepernick knælede under nationalsangen som en protest mod politivold og racisme – har ligaen haft sit hyr med at håndtere Black Lives Matter-debatten. Kaepernick blev gjort til paria af NFL-holdenes rige, hvide ejere, hvilket skabte røre blandt spillere og fans. Først efter sommerens voldsomme Black Lives Matter-protester kom den afgørende reaktion imidlertid fra ligaens side. Pludselig var der ingen grænser for, hvor meget NFL støttede kampen for sortes rettigheder. Ifølge flere kritikere kom kovendingen alt for sent; den virkede både for kynisk og kalkuleret. Så hvor meget kerer NFL sig egentlig om sine spillere?

Dette spørgsmål går igen i den verserende debat om spillernes sikkerhed. Det forgangne årti har et øget fokus på hovedskader givet fans en gradvist dårligere smag i munden. Meget tyder på, at hyppige hjerneskader giver flere spillere langvarige sundhedsmæssige problemer. Og hjerneskader er der nok af i den hårde kontaktsport. Særligt frygter man, at såkaldt kronisk traumatisk encefalopati (CTE) er udbredt. CTE menes blandt andet at medføre hukommelsessvigt, humørsvingninger og et væld af kognitive problemer. Det øgede fokus på sygdommen ser allerede ud til at have skabt en nedgang i highschool-elever, der dyrker amerikansk fodbold – hvilket på sigt kan påføre NFL-rekrutteringen et hårdt slag.

Endnu værre er det potentielle slag, som debatten kan påføre sportens renommé. Hvis amerikansk fodbold ikke længere kan ses som et uskyldigt tidsfordriv, men snarere bliver en livsfarlig kamp, risikerer man at frastøde seerne. Det samme er formodentlig tilfældet, hvis NFL glemmer at forholde sig til den sociale virkelighed, som sporten også er en del af. Super Bowl var en succes, men skyklapperne bliver stadig taget i brug. Og det kan blive et problem, hvis den amerikanske fodbold også fremover skal bevare sin relevans. /David Dragsted