Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix. The social audio app Clubhouse is pictured near a star on the Chinese flag in this illustration picture taken February 8, 2021. REUTERS/Florence Lo/Illustration
For en kort bemærkning havde kineserne fået et ucensureret internetvandhul, hvor de kunne diskutere forbudte emner som koncentrationslejrene i Xinjiang og massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Det sociale medie Clubhouse havde fundet vej gennem landets store firewall, så techsmarte kinesere kunne mødes og sludre politik med folk fra eksempelvis Hongkong og Taiwan. Fornøjelsen var dog kortvarig. Mandag blokerede den kinesiske regering øjensynligt for tjenesten, og med et trylleslag var det lille kinesiske forår ovre, førend det begyndte. Til gengæld har hændelsen blot skabt endnu større hype og opmærksomhed omkring Clubhouse.
Og hvad er Clubhouse så? Såmænd et nyt socialt medie, som på et lille års tid har udviklet (betalingsmur) sig til en potentiel milliardforretning, som kan bryste sig af at have både Elon Musk og Mark Zuckerberg som brugere – og altså også (midlertidigt) kinesiske demokratiforkæmpere. Formlen for tjenestens succes er tilsyneladende simpel: Ved at brande sig som en eksklusiv klub for kendte og smarte mennesker, har Clubhouse skabt en forventningsfuld aura omkring sig, som folk ikke kan få nok af. Man kan kun komme med, hvis man får en invitation. Og hvem vil ikke gerne være med i hulen? Desuden jagter Clubhouse en af tidens største trends: Lyd.
Lukket rum
Groft sagt kan Clubhouse beskrives som en mærkelig, auditiv blanding af Snapchat og LinkedIn, hvor friske typer mødes i lydbårne, midlertidige chatrum for at få sig en sludder for en sladder. Ja, alternativt kan du tænke på tjenesten som Zoom uden video, men med seje mennesker i stedet for din chef eller underviser. Pointen er, at brugere kan hoppe direkte ind i temabårne samtaler, lytte som de har lyst, og eventuelt bede om at få ordet, hvis de har noget at tilføje. Det passer perfekt ind i en coronatidsånd, hvor alle hungrer efter menneskelig kontakt – og hvor alle er blevet ivrige ”content creators”, hvad end det så vil sige.
Som det viste sig i Kina, kan Clubhouse faktisk godt resultere i livlige demokratiske samtaler brugere imellem. Frygten er dog også, at det sociale medie snarere vil udvikle sig til podcasten fra helvede. Clubhouse indbyder groft sagt til, at typer som Elon Musk kan gå på slap line med andre techbros og blokere kritiske røster fra samtalen.
Som techjournalist Casey Newton bemærker, lever vi allerede i en æra af såkaldt ”kontekst-kollaps”. Vores onlinefællesskaber er splittet i en endeløs strøm af rum, hvori der findes vidt forskellige normer og forventninger til folks opførsel. Og at have en ny, endeløs strøm af lukkede, eksklusive klubværelser hjælper næppe på den situation. Det forhindrer dog ikke Twitter og andre gamle kendinge i skruppelløst at kopiere Clubhouses koncept. Dertil lyder idéen selvsagt alt for smart. /David Dragsted