Den smertefulde succes

Et af de mest meme-værdige albumcovers fra den seneste årrække står amerikanske DJ Khaled for. Suffering from Succes (2013) hedder synderen, hvorpå DJ Khaled ses i fuld hiphopmondering med guldkæder og pels, alt imens han indtager en lettere lidende positur. Billedet er virkelig barokt. Det er både alt for mættet og alt for gumpetungt i sin symbolik. Men i det mindste får DJ’en sit budskab igennem: nogle gange kan for meget succes faktisk være en dårlig ting.

Det kan de i øjeblikket bevidne i Island. Den lille nordiske nation havde planlagt at være frontløber i en stor undersøgelse af flokimmunitet, og alt så egentlig ud til at spille. Medicinalvirksomheden Pfizer skulle overtales til at hastelevere 500.000 vaccinedoser, så 70 pct. af den islandske befolkning kunne blive coronavaccineret inden udgangen af marts. Regeringen har et tæt samarbejde med virksomheden deCODE, der specialiserer sig i at studere det menneskelige genom. De hjælper i forvejen islændingene med at sekventere og spore alle nye smittetilfælde på øen. Ergo ville det være en ren formsag at følge flokimmunitetens udvikling, i takt med at Pfizer-vaccinen introduceres.

Der var bare ét problem med det islandske pitch: landet har allerede håndteret pandemien alt for godt til, at Pfizer fandt forslaget interessant. Medicinalvirksomheden mente, at der var for få smittetilfælde på øen til, at undersøgelsen ville give mening. For som deCODE-direktør Kari Stefansson retorisk spørger i et interview hos Bloomberg: ”Hvordan kan du vise, at en vaccine giver god beskyttelse, når der ikke er nogen infektioner”? Stefansson skyder selv skylden på sin samarbejdspartner, Islands chefepidemolog Thorolfur Gudnason. Landets smitteinddæmningssystemer har simpelthen været for vellykkede, mener Stefansson. Ring til DJ Khaled; en ny succes-flagellant har meldt sig på banen.

Om i køen

I Danmark har vi også været lidt for succesrige, men det er desværre i en mindre flatterende disciplin. Efter at indvandrerdebatten har været det brandvarmeste politiske emne de seneste … ja, årtier, kunne noget i hvert fald tyde på, at et latent fremmedhad er begyndt at sætte sig lidt fast.

Som Information her til morgen kan fortælle (betalingsmur), viser en ny undersøgelse udført af forskere fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, at et chokerende højt antal danskere mener, at ”behandlingskrævende COVID-19-patienter med et muslimskklingende navn, der er kommet til Danmark inden for det seneste år, bør komme bagerst i hospitalskøen”. Godt 20 pct. af undersøgelsens adspurgte er faktisk af den overbevisning. Og særligt slående er det, at blot syv pct. mener, at det samme skal gøre sig gældende for nyligt indvandrede med ikke-muslimskklingende navne.

Det er mildest talt chokerende. Og det synes forskerne tilsyneladende også. For som ph.d.-studerende Mikkel Haderup Larsen siger til Information: ”Vi blev overraskede over, at så mange mener, at muslimske indvandrere ikke bør prioriteres lige så højt som andre, når nu forsøget omhandler et helt basalt behov for hospitalshjælp”.

Nu er det ikke, fordi vi vil til at pege fingre eller komme med de store forkromede sociologiske analyser på en tirsdag. Men det er da måske værd at overveje, om ikke der bliver malet vel rigeligt med fjendebilleder og symbolske strammergreb i indvandrerdebatten, når nu hver femte dansker end ikke ønsker deres medborgere de mest basale, livsnødvendige rettigheder. Samfundet kan jo sagtens tabe, selvom man ret beset har vundet diskussionen. /David Dragsted

p.s.

Du har måske allerede hørt det på vandrørene: Føljeton må i denne måned sige farvel til vores nuværende chefredaktør Andreas T. Kønig. Men frygt ej: Føljeton går frejdigt videre med undertegnede – David Dragsted – som ny chefredaktør. Tusind tak til Andreas for den store indsats – vi kommer til at savne dig!