Scanpix
Eksperimentet med at isolere alle landets børn er ved at slå fejl. Monumentalt fejl. Efter at have været adskilte fra hinanden i månedsvis – uden daglig og social kontakt til jævnaldrende – er titusindvis af danske børn nu ved at bukke under. Forskere fra Syddansk Universitet har målt og vejet en skoleklasse under corona-nedlukningen og resultatet rammer tungt: I gennemsnit har eleverne i en 8. klasse i København nemlig taget 7,6 kilo på, heraf 3,3 kilo i rent fedt.
Den lange inaktivitet og passivitet hjemme foran skærmene har sat sig så dybe spor i børnenes kroppe og lagt grunden til alvorlige livsstilssygdomme: ”Børnene har øget deres fedtprocent markant, og de har fået et meget højere blodtryk. Det er lidt bekymrende tal for den aldersgruppe,” siger Malte Nejst Larsen, der er postdoc ved Institut for Biomekanik på Syddansk Universitet.
Rent kropsligt er landets børn og unge altså ved at pådrage sig alvorlige mén og fysiske følgeskader af nedlukningen, men problemerne med en faretruende fedemepidemi stopper ikke her. Mentalt er skadevirkningerne om muligt endnu større. For slet ikke at tale om det faglige efterslæb. Og det er tilmed ikke kun i forvejen udsatte børn, der vanrøgtes. Mistrivslen er et udbredt fænomen, der ifølge eksperter risikerer at trække lange spor.
Skolesundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen er én af dem, der har brudt tabuet: ”De generelle problemer, som jeg oplever en forøgelse af hos børnene, handler eksempelvis om pludselig at have fået svært ved at sove om natten, have udviklet stresssymptomer, fået lavere selvværd og en gennemgående ensomhedsfølelse. Ensomheden er et kæmpestort problem”. Hun advarer om, at børnene er blevet ofret under corona-nedlukningen. Selvmord og selvskade følger uundgåeligt i den kommende tid.”
Men mistrivslen er ikke tilfældig – eller blot en uheldig bivirkning. Politikerne har konsekvent prioriteret hensynet til ældre over alt andet. Prioriteringen af ældre på bekostning af børn sker officielt på grund af coronapandemiens livstruende effekt på folk over 60 år med skavanker, livsstilssygdomme og diverse diagnoser. Covid-19 er kun dødelig for ældre, og derfor har politikerne prioriteret at tilrettelægge hele coronabekæmpelsen efter at skærme pensionister.
Børnenes folkesundhed er ikke bare kommet i anden række, men er henover perioden reelt blevet ignoreret. Og det er heller ikke tilfældigt. Som samfundsredaktør på Berlingske, Bent Winther, skriver i en analyse: ”De store ‘boomer’-årgange er en magtfaktor, som har sat sig solidt på de politiske partier og det besluttende Danmark”, og han understreger, at ”den uformelle kontrakt mellem generationerne i det danske samfund er udfordret”.
Politikerne forholder sig til de mest aktive vælgere, og gruppen af ældre er i dag blevet den dominerende interessegruppe, anført af Ældresagen, som for længst er blevet Danmarks største lobbyorganisation. Og tendensen er klar: Inden 2030 vil op mod en tredjedel af den samlede befolkning være over 60 år, og dermed vil de +60-årige komme til at udgøre en endnu mere magtfuld gruppe.
Skævvridningen under corona-nedlukningen kan således ses som et varsel om en fremtid, hvor ældres velfærd prioriteres på direkte bekostning af børn og unge. Men i virkeligheden er forskydningen allerede sket. En analyse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, dokumenterer, at stort set alle penge, der er blevet investeret ekstra i sygehusvæsenet i løbet af de seneste 20 år, er blevet øremærket til folk over 70 år.
Den seneste udvikling i Kolding kommune, hvor nogle få børn har vist sig at være smittede med den britiske mutation, har hurtigt fjernet fokus fra mistrivslen blandt alle landets børn. Selv om intet tyder på, at skolebørn selv får alvorlige symptomer – og størstedelen af ældre i risikogruppen nu er blevet vaccineret – overvejer flertallet på Christiansborg nu seriøst at forlænge nedlukningen af skolerne for de lidt større børn.
Coronakampen har udstillet en generationskløft, hvor de fysiske og mentale effekter på alle dem uden stemmeret, børnene, slet ikke tæller med samme vægt som hensynet til den stadig mere aktive efterkrigstidsgeneration, ”boomerne”, der evner at vinde politikernes opmærksomhed. Men sådan er politik: Dem, der kan stemme, bestemmer, mens børnene pænt må vente, indtil det bliver deres tur. Samfundssindet rækker ikke til alle aldersgrupper. I hvert fald ikke på Christiansborg. /Lars Trier Mogensen