Brexit har sendt aktiehajerne mod Amsterdam

Europa har fået et nyt finanscentrum. Efter skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien trådte i kraft, er de nålestribede, britiske jakkesæt flygtet fra City of London, den engelske hovedstads finansdistrikt. I flere årtier har stedet ellers været epicenter for aktiehandel, børsspekulation og løssluppen kapitalisme. Men set på de kolde tal har Amsterdam pludselig fået overhånden: på blot to måneder er den daglige aktiehandel i den hollandske hovedstad vokset fra en volumen på 2,6 mia. til 9,2 mia. euro, mens London-handlen er styrtdykket fra 17,5 mia. euro til ”sølle” 8,6 mia. euro. Det er lige til at få teen galt i halsen af.

Alt imens Storbritannien symbolsk har vundet vaccineslaget over EU, står landets vigtige finansindustri forsmået tilbage i den større skilsmissekrig. I den endelige aftale mellem briterne og EU, blev vilkårene for fremtidig børshandel på tværs af landegrænserne ikke videre defineret. Det var, som om det blev forudsat i det tavse, at EU ville anerkende de britiske børser på lige fod med sine egne, at en såkaldt ”equivalence”-klausul ville komme på plads. Men sådan skulle det ikke gå; EU bebudede, at aktiehandel i euro kun måtte ske i EU-regi – og at London-børserne altså skulle sendes ud i kulden. Og så sagde de britiske finansfolk ellers ”Vaarwel” til London og ”zullen we handelen?” til Amsterdam.

Money talks

Og hvorfor så lige Holland? Af praktiske årsager, først og fremmest. Selvom andre kontinentale finansmekkaer som Paris og Frankfurt ligeledes byder sig til, er Amsterdam godt rustet til den britiske invasion. Skatteforholdene er fordelagtige, folk taler flydende engelsk, og internet-infrastrukturen er god (en vigtig detalje i finanssektoren, hvor tid om noget er penge). For slet ikke at tale om de symbolske, historiske vinkler: Den organiserede, europæiske aktiehandel begyndte oprindeligt i Holland i 1600-tallet, da Nederlandske Ostindiske Kompagni valgte at blive børsnoteret. Tilsvarende er der en stolt (og i et kolonialistisk lys ret problematisk) tradition for lukrative britisk-hollandske samarbejder – med oliegiganten Royal Dutch Shell som det nok mest prominente eksempel.

Ikke alle er dog lige begejstrede for det nye hollandske handelseventyr. I en leder i den hollandske avis NRC Handelsblad ser man med bekymring på, hvor altdominerende finanssektoren i London har været, sammenlignet med øvrige industrier. Ifølge avisen, ville Holland være ilde stedt med en lignende udvikling, da spekulationen risikerer at gå udover landets produktivitet. Tilsvarende frygter flere, at Amsterdam vil blive udsat for en galopperende gentrificering, sådan som det er sket i City of London og omegn, hvor kun de allermest pengestærke har råd til at bo.

I EU må man dog klappe i sine hænder: selvom London stadig er en finansiel storspiller, er magtbalancen tydeligvis ved at tippe – og pludselig har EU fået et nyt potent argument for, hvorfor Brexit var en britisk brøler. /David Dragsted