Kan Lula vippe Bolsonaro af pinden?

USA er sluppet af med Donald Trump, men Brasilien døjer stadig med Jair Bolsonaro – en præsident, der på mange måder er mere Trump end Trump. Bolsonaro har et uansvarligt laissez-faire forhold til coronapandemien med en dertilhørende vaccineskepsis og en næsten barnlig modvilje over for masker. Højrepopulisten er et løsgående missil, når det kommer til kontroversielle udsagn; han er snart sagt imod alle progressive idealer. Under hans ledelse er Brasilien blevet et af de hårdest Covid-19-ramte lande i verden, mens rydningen af Amazons-regnskov er accelereret med bekymrende hast. Bolsonaro er kort fortalt en type som ikke kun brasilianerne, men hele verden bør været bekymret for.

Indtil nu har det skortet på udfordrere til Bolsonaro, når Brasilien skal til valg igen næste år. Lige indtil i mandags, hvor den populære, venstreorienterede ekspræsident Luiz Inácio Lula da Silva pludselig fik en uventet håndsrækning af den brasilianske højesteret.

Lula – som han normalt bare kaldes – blev i 2017 kendt (betalingsmur) skyldig i korruption ved byretten i Curitiba. Domsfældelsen var en del af den større Operação Lava Jato-efterforskning, som har sendt chokbølger gennem landet med afsløringer af omfattende korruption blandt byggefirmaer, brasilianske lovgivere og det statsejede olieselskab Petrobras. Lula blev idømt en fængselsstraf og fik frataget muligheden for at stille op over for Bolsonaro – der omvendt kunne bruge Operação Lava Jato som det perfekte kampagneværktøj. Den populistiske outsider lovede, at han ville rydde op i systemet. At han ville dræne sumpen, så at sige.

Nu er det imidlertid blevet Lulas tur til at rydde op. Højesteretsdommer Luiz Edson Fachin har vurderet, at retten i Curitiba slet ikke havde beføjelserne til at dømme Lula, og med ét er der atter vendt op og ned på det politiske landskab i Brasilien. Ret beset er Lula ikke blevet frikendt, men han er blevet fri til at stille op som præsident. Og det har han tilsyneladende tænkt sig at gøre.

Den brasilianske Biden

Onsdag gik Lula i hvert fald til angreb på Bolsonaro med en brandtale, der var svær ikke at tolke som en ny valgkampagne. ”Det her land er i en tilstand af fuldkommen tumult og forvirring, fordi der ikke er nogen regering. Jeg gentager: det-her-land-har-ikke-nogen-regering”, formanede Lula, inden han blandt andet fik besunget vaccinernes fortræffeligheder og luftet sine visioner for et Brasilien i balance. Som en skarp kontrast til Bolsonaros mandschauvinistiske rablerier fik Lula tilmed talt om, at kvinder skal respekteres, at racisme skal bekæmpes og at LGBT-rettigheder skal fremelskes. Ja, han lød på mange måder som en anden Joe Biden. Som en fornuftens stemme i det nuværende populistiske kaos.

Hvis man skal tro på meningsmålingerne, kan meget da også tyde på, at Brasilien endnu engang vil følge en politisk udvikling lig den amerikanske. Efter fire år i demagogen Bolsonaros vold, er brasilianerne øjensynligt rede til noget mere venstreorienteret, velkendt og stabilt. Og så hjælper det da også, at Lula var ekstremt vellidt i sin tid som præsident op igennem 00’erne, hvor landet oplevede stor økonomisk vækst.

Udfordringen for Lula vil være, at korruptionsanklagerne stadig klistrer sig til ham, hvilket Bolsonaro kan bruge som en oplagt skydeskive. Omvendt risikerer Bolsonaro dog også, at netop det stridsspørgsmål kommer til at ramme ham som en boomerang. Mediet The Intercept har tidligere afsløret, at dommeren, som i sin tid dømte Lula, i smug rådgav anklagerne i sagen. Og efter Bolsonaro blev valgt som præsident, blev selvsamme dommer udnævnt som justitsminister i højrepopulistens regering. Som i enhver god sump bliver billedet mudret – og det taler ikke nødvendigvis til Jair Bolsonaros fordel. Det trækker op til et begivenhedsrigt brasiliansk valg i 2022. /David Dragsted