Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
I går sendte Dansk Folkeparti et billede ud på deres sociale medier. Ikke et hvilket som helst billede, nej, det var et billede af Pia Kjærsgaard (DF), Pernille Vermund (N) og Inger Støjberg (UFG). Under billedet stod der noget i retning af, at “Dansk politiks svar på Anne, Sanne og Lis står sammen i kampen mod smittetrykket i Vollsmose og ikke mindst mod de kulturelle udfordringer, der hersker i landets ghettoer!“ Hvabehar. Nu skal vi passe på med ikke selv at tage Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen som gidsler, men da vi så det, følte vi os ret overbeviste om, at hverken Anne, Sanne eller Lis ville være henrykte over den sammenligning.
Vi var i øvrigt heller ikke sikre på, at vi forstod sammenligningen, så vi forsøgte at trevle den op. Altså – Anne, Sanne og Lis er tre kvinder, og det er Inger Støjberg, Pia Kjærsgaard og Pernille Vermund jo også. De er kolleger men optræder ikke altid sammen. De har ting kørende hver for sig, men folket elsker at se dem sammen. Ja, den var vel god nok. Pludselig dæmrede det: Måske er Pia, Pernille og Inger faktisk højrefløjens Anne, Sanne og Lis.
Bedst som vi havde overbevist os selv om, at budskabet måtte ramme den lige i røven hos kernepublikummet, blev teksten så fjernet. Men okay, vi kan omvendt også godt se, hvordan det kunne ramme lidt skævt. Så lad os ikke hænge os yderligere i det.
Forårsrengøring i Botanisk Have
Noget vi til gengæld kan hænge os i er, at højrefløjens… Pia, Pernille og Inger nok ikke ville bryde sig om, hvad de i går kunne læse i Jyllands-Posten, nemlig at Københavns Botaniske Have vil afkolonisere (betalingsmur) sin plantesamling efter britisk eksempel. Det vil man gøre ved at nuancere historierne om planternes ophav, da mange af dem er hentet hjem fra danske kolonier, hvor de blev dyrket af slaver.
Ligesom den britiske højrefløj ville vores trio nok betegne initiativet som “identitetspolitik“ og den slags er de mest optagede af, når de skal bedrive den. Det kan man ligesom Pia Kjærsgaard fx gøre fra Folketingets talerstol ved at bruge smittetallene i Vollsmose til at tale om “ghettoer“ og parallelsamfund og helt undlade at nævne, at Vollsmose, ganske hurtigt efter smittetallene begyndte at stige, blev den mest coronatestede bydel i Danmark.
Man kan også lave en plakat med påskriften “Bliv væk! Nej tak til IS-terrorister og deres familier“ for at melde ud, hvor man står på spørgsmålet om, hvorvidt de danske børn, der sidder i syriske fangelejre, skal hentes hjem. Mulighederne er faktisk mange.
Det, der kan være vigtigt at huske på, inden man får kaffen galt i halsen over Botanisk Haves beslutning er, at alt hvad der hedder “afkolonisering“ eller (hvis man vil lege den leg) “identitetspolitik“ faktisk handler om et stykke historisk oprydningsarbejde. En oprydning, der ikke ville være behov for, hvis ikke Danmark havde noget at rydde op efter.
Hvis man synes den slags oprydning er åndssvag at spilde tid på, er det måske værd at have in mente, at det helt kan undgås, hvis man kommer problemerne i forkøbet. Hvis man helt undlader at opildne til strukturel forskelsbehandling – hvis man henter børn hjem fra syriske fangelejre eller lader være med at deltage i VM, når det bliver spillet på et stadion, der er bygget under slavelignende forhold – ja, så er der simpelthen mindre at undskylde for om 100 år. Færre forklarende bronzeplader, der skal sættes på planter og færre fodnoter i lærebøgerne. Og hvis ikke man vil gøre det af etiske årsager, så kan man jo gøre det for at undgå, at højrefløjens Anne, Sanne og Lis finder guitaren frem og skriver en protestsang. /Asta Kongsted