Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix.
Naser Khader er en pudsigløjerlig størrelse i dansk politik. Og sikke en rejse, han har været på. Engang kunne han næsten gå på vandet – ligesom sit idol Jesus. Målt på folkelig popularitet toppede han i midten af 00’erne, hvor han var medlem af Det Radikale Venstre, stiftede den sekulære organisation Demokratiske Muslimer, kom på forsiden af Euroman og i en leder blev kaldt “vor tids Kennedy“ af David Trads, der var chefredaktør på den hedengangne gratisavis Nyhedsavisen. Historien om den perfekt integrerede syriskfødte indvandrer, der var kritisk over for islam, og som var så glad for det danske folkestyre, at han havde fået tatoveret ord som demokrati og frihed rundt omkring på sine lemmer, gik rent ind.
Billedet begyndte vel at krakelere, da han var med til at stifte Ny Alliance i 2007. I Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm Dagbog fra midten (2009) om partiets tilblivelse fremstår Khader som lidt af fjols, for at sige det mildt (se eller gense filmen her og døm selv).
Så meldte Khader sig ind i Det Konservative Folkeparti i 2009, og man kan vel sige, at han med sine ekstreme udlændingepolitiske ytringer har banet vejen for, at fx en type som Marcus Knuth har fundet det naturligt at søge over til de konservative, efter at han ikke længere følte sig hjemme i Venstres folketingsgruppe.
Det mærkelige er, at mens almindelige danskeres veneration for Naser Khader gennem årene har været konstant dalende, så er han blevet ved med at optræde i medierne – både som ekspert (fx i mellemøstlige anliggender) og i hyggelige interviews og portrætter. Det skyldes formentlig, at han på det nære, overfladiske plan er en dødhygsom og vennesæl fætter; han er lattermild, han udstråler varme og umiddelbarhed, han kan connecte med folk, og han husker ens navn og ansigt. Han har noget, som mange danske journalister er nogle suckere for, så selv om der i årevis har floreret historier om ham, der ikke var så rare, har man bare ringet til Khader, hvis der var et hul i avisen eller sendefladen, der skulle udfyldes. Han kan altid levere varen. Og han er en fed fyr, hvis man ser bort fra hans mere dæmoniske side.
Trusler
Søndag stod otte kendte og ikke-kendte danskere frem i Berlingske (betalingsmur) med personlige oplevelser af grænseoverskridende opførsel fra Naser Khaders side. Det, der går igen i deres beretninger, er, at de har følt sig direkte eller indirekte truet efter eksempelvis at have ytret sig kritisk over for ham på sociale medier. Den unge samfundsdebattør og forfatter Tarek Ziad Hussein havde i december sidste år et kritisk indlæg om Naser Khader på Facebook. Et par dage senere modtog han et opkald fra en chef om, at Naser Khader havde kontaktet chefen for Politik- og Ledelsessekretariatet i Justitsministeriet via sin e-mailadresse i Folketinget. I henvendelsen kaldte Khader Hussein for islamist og ville vide, hvem der var hans chef – med henblik på at klage over ham.
Justitsministeriet har siden oplyst Tarek Ziad Hussein om, at Khader har trukket mailen tilbage, men som han (Hussein) siger til Berlingske: “Nu kan en nuværende eller kommende chef se i min personalemappe, at en højtstående folketingspolitiker har klaget over mig og beskyldt mig for at være islamist (…) Det er simpelthen ikke i orden at bevæge sig over den her røde streg og kontakte min arbejdsgiver. Magthavere skal kunne tåle kritik.“
I Berlingskes artikel er der flere lignende historier om Naser Khader over et spænd på 15 år. Religionsforskeren Tim Jensen var i 2006 kritisk over for Khader og Demokratiske Muslimer, og pludselig modtog rektoren på hans universitet en længere klage fra Khader. “Det var rigtig ubehageligt, at Naser Khader gik direkte til rektor. Jeg fik noget af et chok den morgen, da jeg åbnede min mail. Naser Khader var og er stadig en magtfuld politiker,“ siger Tim Jensen i dag.
Og hvad så nu? Tja, man afventer lidt en udmelding eller bare en slags reaktion fra Konservatives formand Søren Pape Poulsen. Demokratisk underskud er ikke noget, man normalt forbinder med partiet. Søndag formiddag var Pape faktisk ude på Facebook, men det var med en længere tirade, at det var for dårligt, at regeringen endnu ikke har smidt en række kriminelle udlændinge uden opholdstilladelse på Udrejsecenter Kærshovedgård ud af landet. Det lignede et røgslør. Men det er nok bare at vente. Sagerne om Khader hober sig op. Denne gang driver det ikke bare over. /Oliver Stilling