Kan kunstig intelligens kontrolleres?

I instruktør Alex Garlands geniale sci-fi Ex Machina arbejder techmilliardær Nathan på en kunstig intelligens af én simpel årsag: Den kunstige intelligens kommer uanset hvad. Det er kun et spørgsmål om tid. Og derfor kan man vel lige så godt være den første, der udvikler den. Nathan hiver den små-ensomme Caleb ind til at teste resultatet. Kan AI-robotten Ava gå for at være et ægte menneske? Testen (spoiler-advarsel!) viser sig at være en succes. Ava får ikke bare snøret Caleb, men også sin skaber Nathan – og understreger dermed milliardærens defaitistiske pointe: Den kunstige intelligens skal nok få krammet på os før eller siden.

Står det til Europa-Kommissionen, behøver vi dog ikke at være helt så imødekommende som Ex Machina’s Nathan. Onsdag præsenterede formand Ursula von der Leyen og ledende næstformand Margrethe Vestager et nyt, ambitiøst lovforslag, der skal sætte grænser for kunstig intelligens i EU. For lige så håbefuld man er omkring den fremvoksende teknologi, lige så bekymret er man for dens skyggesider. Kommissionen vil sikre, at den kunstige intelligens rent faktisk bliver en gevinst for menneskeheden. Eller, som det hedder et sted i udspillets forklarende memorandum: “Kunstig intelligens skal være et redskab for mennesker og en godgørende kraft i vores samfund med det ultimative formål at forbedre menneskers velbefindende.“

Tænk på børnene!

Vejen til dén vidtløftige målsætning skal findes gennem en række bandlysninger og begrænsninger af forskellige typer AI-teknologi. Eksempelvis vil man slå hårdt ned på diskriminerende algoritmer, der kan foretage automatiske – og problematiske – frasorteringer i jobansøgninger, forsikringssager og deslige. Tilsvarende skal ansigtsgenkendelse og andre overvågningsteknologier under luppen; herunder sociale pointsystemer, som kan belønne og straffe borgere for deres opførsel. Og i det mere abstrakte hjørne vil man forbyde manipulation af mennesker gennem “underbevidste teknikker“. Man vil kort fortalt ikke have noget teknisk fikumdik, der kan pille ved folks friheder.

Hvordan lovteksten i sidste ende vil udforme sig (og om den overhovedet bliver til noget) vil være et politisk slagsmål de næste par år. Men lige nu er det intentionen, der er vigtig. EU har længe haltet bagud på udviklingen af kunstig intelligens, sammenlignet med Kina og USA. Ved at sætte fokus på reguleringen, satser kommissionen imidlertid på at kunne sætte en vigtig fod i døren. Ligesom EU er blevet fakkelbærere inden for databeskyttelse takket være GDPR-lovgivningen, vil man være verdensførende inden for “troværdig“ AI ved selv at sætte rammerne for, hvad troværdighed er. Mens USA og Kina har travlt med at udvikle kunstig intelligens uden nogle nævneværdige etiske kvababbelser, vil EU være politibetjenten, der sætter grænser for galskaben. Manøvren vil næppe være populær hos nogle af stormagterne. Til gengæld kan den være med til at holde EU inde i AI-kapløbet. For vi forestiller os, at selv Ava vel må give fortabt i mødet med det europæiske bureaukrati. /David Dragsted