Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Landet inddeles i sogne, og retten til den fri abort er igen op til diskussion. Vi er ikke helt sikre på, om vi er landet i Kristendemokraternes utopi, eller om vi simpelthen er gået igennem en tidsportal uden at lægge mærke til det. Under alle omstændigheder skal vi lige finde os til rette i denne nye virkelighed – og vi fornemmer, det kommer til at tage noget tid.
Mandag kom Kristendemokraterne igen i Folketinget efter at have været politiske bænkevarmere siden 2011. Det er den tidligere løsgænger Jens Rohde, der lægger mandat til gildet, og han har ikke tænkt sig at spilde tiden som KD’s nye repræsentant. Knapt havde han sat sig i den varme skriftestol, før han i Politiken og på Twitter kastede sig ud i en diskussion om retten til abort. I sidstnævnte forum fik han følgeskab af Søren Pind, og side om side begyndte de at diskutere, hvorvidt der foretages for mange aborter i Danmark – i en tiltagende skinger tone.
Nu er det ikke fordi, vi mener, at kun kvinder må føre ordet, hvis abort endelig skal diskuteres. Men vi mener nok egentlig, at hvis abort endelig skal diskuteres, så bør det ikke kun være af mænd. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, hvor ofte det er mænd, der svinger taktstokken i diskussionen om kvinders reproduktive rettigheder og andre “kvindeproblemer“, og hvor uforstående de er overfor den problematik. Ja, Søren Pind virkede helt fornærmet over, at man ikke engang kunne diskutere abort – et standpunkt, der er lettere at indtage, når man kan sove trygt vel vidende, at der aldrig vil komme en strikkepind i nærheden af ens livmor.
Djævlen har ikke brug for flere advokater
Hvis det virkelig ligger Pind og Rohde på sinde at nedbringe antallet af aborter, kunne de passende se på, hvad man kan gøre for at nedbringe antallet af uønskede graviditeter. I den forbindelse er prævention under samleje et effektivt våben, og her er det oftest sådan (tilgiv os vores womansplaining), at det bliver gjort til kvindens ansvar at sørge for prævention. De præventionsmuligheder, der findes til kvinder, er i vid udstrækning dyre, hormonelt forstyrrende og i nogle tilfælde direkte sundhedsskadelige. Så skadelige, at studier om hormonprævention til mænd før er blevet droppet – den slags risici skal de sgu ikke trækkes med! Kondomer har derimod ingen bivirkninger.
Desuden er det sådan, at kvinder kun kan blive gravide et par dage om måneden i et begrænset antal år af deres levetid, mens mænd i princippet kan gøre kvinder gravide hver dag igennem hele deres voksne liv. Gudskelov for den tiltagende ringe sædkvalitet, fristes man næsten til at sige. Påfaldende er det i hvert fald, i hvor høj grad uønsket graviditet og abort gøres til et “kvindeproblem“. Hvis man brugte lidt ressourcer på at undervise mænd i, at prævention er et fælles ansvar, kunne det være, at antallet af aborter ville dale – helt uden at tage nogen rettigheder fra nogen. Smart!
Vi er helt med på, at en lille debat om abort ikke tager kvinders ret til abort fra dem. Men man skal ikke tage fejl af, at sådanne “små uskyldige samtaler“ startet af mænd, der nyder at lege djævlens advokat i spørgsmål, der ikke har nogen personlige omkostninger for dem, kan ende med at blive noget af en glidebane. Hvis (og det er et stort hvis) det er vigtigt at efterprøve beslutninger, der egentlig fungerer godt for de fleste, så foreslår vi, at man en gang om året efterprøver alle beslutninger, der nogensinde er truffet. Også selvom de, der tilgodeses af dem, ikke har lyst til det: revselsesretten, dødsstraf, kvinders valgret, stavnsbåndet, sikkerhedsselekravet – tag det da op til debat!
Her på stedet går vi normalt ikke af vegne for en lille smule værdirelativisme. Men der findes også ting, som simpelthen bare er gode, som de er. Den fri abort er en af en af dem. /Asta Kongsted
PS: Føljeton holder fri i morgen, Store Bededag. Til gengæld er vi tilbage i kampform 1. maj.