Foto: Mahmud Hams/AFP/Ritzau Scanpix
“Palæstinensisk familie, der mistede hjem efter luftangreb, trøster sig med, at det her alt sammen er meget kompliceret.“
Sådan lød en overskrift, som man forleden kunne læse – ja, gudskelov hos det amerikanske satiremagasin The Onion. Men som barsk parodi var den ramt lige på kornet. I den forgangne uge kunne man se en række toneangivende vestlige medier bruge en utrolig mængde energi og tankekraft på – bevidst eller ubevidst – at forsøge at fremmane et billede af Israels uforholdsmæssigt voldsomme luftbombardementer af civile mål i Gaza by som værende et produkt af to ligeværdige parters diplomatiske uformåen, og nu måtte de så begge håndtere konsekvenserne.
Og sådan er det med Israel-Palæstina-konflikten: Man kan hurtigt dykke ned i historien og fx starte i 1920, hvor zionister begyndte at opkøbe jord i Mandatområdet Palæstina, og man kunne pege på nogle løse ender i FN’s delingsplan fra 1947 og doble op med nogle geografiske tilfældigheder i forlængelse af Seksdageskrigen i 1967, og pludselig tegner der sig noget, der ligner et superkomplekst billede, hvor “de sgu nok alle sammen er lige gode om det“.
Men Israel er en besættelsesmagt, og selv om landet de seneste mange år har strammet grebet om og suget luften ud af de besatte områder Gazastriben og Vestbredden, som tilsammen udgør Det Palæstinensiske Selvstyreområde, er man fortsat med at udvide med nye ulovlige bosættelser på Vestbredden og i det østlige Jerusalem, hvilket ifølge FN er et klart brud på folkeretten. Midt under muslimernes ramadan, der sluttede onsdag, forsøgte ultraortodokse jødiske bosættere med støtte fra israelske militærfolk at tvinge arabiske beboere ud af deres hjem i kvarteret Sheikh Jarrah i Østjerusalem, hvor de har boet siden 1956, hvor det var jordansk område.
Mandag i sidste uge stillede Mohammed Deif, der leder af Hamas’ militære gren, al-Qassam-brigaderne, den israelske regering et ultimatum. Hvis ikke de israelske styrker blev trukket tilbage inden kl. 18, ville Israel komme til at betale en “høj pris“. Herefter iværksatte Hamas et raketangreb, der nu her en uge senere er løbet op i 3.100 raketter affyret fra Gazastriben. I alt 10 personer i Israel meldes døde. Israel svarede straks igen, men som nævnt med en uforholdsmæssig styrkemæssig overlegenhed. Indtil videre er der meldt om 188 døde palæstinensere, herunder 55 børn og 33 kvinder, efter hundredvis af israelske luftangreb på Gaza By. Ifølge FN’s mellemøstudsending Tor Wennesland er godt 34.000 palæstinensere blevet fordrevet fra deres hjem på grund bombardementernes ødelæggelser.
Konflikten er en appelsin i Israels premierminister Benjamin Netanyahus turban. Som The New Yorkers korrespondent i Jerusalem, Bernard Avishai, skriver i en kommentar, er det lidt under 14 dage siden, at præsident Reuven Rivlin gav partiet Yesh Atids formand mandat til at forsøge at lave en regering, og “Netanyahu vidste udmærket, at hans eneste chance for at spænde ben for denne regering, hvis medlemmer hovedsageligt ville kunne finde sammen om at være i opposition til ham, var at skabe en atmosfære, der ville sætte Israel-Palæstina-konflikten på dagsordenen“. Og siden har han og hans ultra-højreorienterede kumpaner i det israelske parlament Knesset ikke misbrugt en lejlighed til at stille sig op og tale om Israels sikkerhed.
FN’s generalsekretær António Guterres siger, at konflikten er på vej mod en “ukontrollerbar sikkerhedskrise og humanitær krise“, og her kunne man forestille sig, at FN’s Sikkerhedsråd kunne træde i karakter. Men USA støtter Israels “ret til selvforsvar“.
Journalisten Jeremy Scahill fra mediet The Intercept sætter det på spidsen: “Israel er atommagt bevæbnet med de mest sofistikerede og dødbringende våben, man kan forestille sig. Og landet opererer med en blankochek fra sine økonomiske og militære velgører: Den amerikanske regering. Præsident Joe Biden har en lang historie for at forsvare Israels værste forbrydelser. Og som præsident faciliterer han nu de morderiske forbrydelser mod menneskeheden, som hans ‘gode, gode ven’ Netanyahu begår.“ /Oliver Stilling