Nyhedsanalysen
Danmarks økonomi går tilbage
Danmarks økonomi går tilbage. Bruttonationalproduktet (BNP) faldt i årets første kvartal med 1,3 pct., viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Faldet skyldes hovedsagligt nedlukninger, der fik forbruget til at dale. Cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, kalder dog faldet mindre end ventet og ser positivt på udsigterne for dansk økonomi: “De generelle vækstforudsætninger er i øjeblikket stærke.“