Philippe Wojazer/Reuters/Ritzau Scanpix
Den newzealandske kea er en særegen fugl. Ikke nok med at den er relativt intelligent og nysgerrig, så er den også den eneste papegøje i verden, som lever i alpine områder – hvilket egentlig er lidt af et mysterium. Nu tyder ny forskning imidlertid på, at keaen kan være rykket til bjergene af én god grund: For at slippe væk fra os mennesker.
Forskere fra University of Otago i New Zealand har undersøgt papegøjens genomer og til deres overraskelse opdaget, at den rent biologisk ikke adskiller sig sønderligt fra dens søsterfugl, kākāen. Med andre ord er der intet til hinder for, at keaen kunne leve andre steder i landet. Den er som sådan ikke tilpasset de bjergrige egne, men er snarere lidt af en generalist, som også ville kunne overleve i lavere højdedrag. Biologerne spekulerer derfor i, om keaen er gået alpint af mere misantropiske årsager. Det ville i hvert fald være forståeligt, for vi mennesker har også elsket at hade papegøjen.
Keaen har tidligere været kendt for at angribe og dræbe får, da den nyder at spise fårenes fedt. Tidligere blev store dusører derfor udloddet til folk, der formåede at skyde papegøjen. Med tiden gjorde dén uldne praksis keaen så truet, at den nu blot findes i nogle få tusind eksemplarer og tilmed er totalfredet. Forskerne er ikke klar til at konkludere noget endegyldigt, men eftersom keaen prompte er blevet pløkket ned i mødet mennesker, ville det give god mening, hvis den pludselig søgte mod bjergene for at få lidt ro. I øvrigt er den selvsamme papegøje i stand til at udføre simpel sandsynlighedsregning. Vi sagde jo, at der var tale om en intelligent fugl.
Den gode nyhed er, at keaen dermed også er bedre udrustet til at håndtere klimaforandringerne end hidtil troet. Når gletsjerne smelter i de alpine områder, er det normalt dårligt nyt for det herboende dyreliv, men papegøjen vil i princippet bare kunne flyve videre. Og så må fårehyrderne jo leve med, at de atter bliver mødt af deres gamle nemesis. Det er jo sådan set selvforskyldt.
Onsdag kunne man eksempelvis læse i The Guardian, at G7-landene er fortsat med at investere flere milliarder dollars i fossile brændstoffer under coronakrisen på trods af deres vidtløftige grønne løfter. Ja, faktisk har landene brugt godt 189 mia. dollars på olie, kul og gas mellem januar 2021 og marts 2021, mens blot 147 mia. dollars er gået til grønne energiformer i samme periode. Og på miljøfronten står det også skidt til. En ny FN-rapport konkluderer, at et areal svarende til Kina skal rewildes, hvis de nuværende mål for at redde verdens natur og økosystemer skal indfries.
Vi ved godt, at det nærmer sig rendyrket papegøjesnak, når vi sådan taler om klimaforandringer og biodiversitetskriser. Hver dag byder tilsyneladende på en ny nedslående rapport, som i ét væk bliver videreformidlet uden videre omtanke. Fremtiden ser dyster ud, og vi ved snart ikke, hvad vi skal gøre af vores magtesløshed. Det ville faktisk være fristende at gøre som keaen og Nietzsches Zarathustra: søge mod isolationen i bjergene og filosofere over menneskets dårskab. Men så nemt slipper vi vist ikke. Når keaen kommer tilbage fra sit eksil, bør vi mennesker kunne se den i øjnene og berette, at vi faktisk arbejder for en bedre og mere bæredygtig fremtid. Man kan eventuelt også smide et forsonende får oven i hatten. /David Dragsted