Nan Goldins smertetærskel

Der findes en række rørende fotografier på udstillingen Memory Lost, som den ikoniske amerikanske fotograf Nan Goldin lige nu er aktuel med i New York. Fotografiet af et par, der står i tæt omfavnelse på en strand i den blå time er et af dem. Fotografiet af to manegeheste og den Cirque de Soleil-agtig menneskekæde i deres periferi er et andet. Begge motiver er slørede, ligesom de fleste fotografier på udstillingen er det. Subtilt og intimt skildrer de fotografens eget liv som stofmisbruger og implicerer, at det kan være svært at holde kameraet stille, hvis nu man er under påvirkning af OxyContin, den receptpligtige og stærkt vanedannende smertestillende medicin, som i 1990’erne katapulterede USA ud i den opioidkrise, landet stadig kæmper mod.

Producenten bag OxyContin er medicinalvirksomheden Purdue Pharma, og i mange år var de nogle af de mest aggressive i deres markedsføring af de stærke opioider. Pillerne blev branded som et vidundermiddel uden bivirkninger, og en stor del af firmaets budget gik til at købe læger alt fra dyre middage til billige frokoster på en travl dag som bestikkelse for at udskrive OxyContin til deres patienter (uagtet om de havde brug for det eller ej). Det virkede, andre medicinalvirksomheder sprang på den fede forretningsfidus, og i dag er godt en halv million amerikanere døde af overdoser relateret til brug af opioider.

Purdue Pharma erklærede sig så sent som sidste år skyldige i bestikkelse af læger og markedsføring på et falsk grundlag, men epidemien raser fortsat, og selvom virksomheden har lidt under retssagerne, kom deres stenrige ejere i sidste uge et skridt tættere på at åle sig ud af problemerne. Det vender vi tilbage til. Ansvarsfralæggelse er nemlig lidt af et varetegn for Sackler-familien, som ejer Purdue Pharma, og det har Nan Goldin fået nok af.

Udover at have været afhængig af deres piller i årevis, har Goldin måttet se sin pushers navn hænge over døre på alle de fine kunstinstitutioner, hun har slået sine folder hos. Når de ikke producerer det potente smertemedikament, er Sackler-familien nemlig en af de største filantropiske familier i USA. Går du ind på et museum på Manhattan eller i London, vil det med stor sandsynlighed have en fløj eller en samling der er købt og betalt af familien, og det samme gælder i parentes bemærket for en række hospitaler og eliteuniversiteter i USA. De penge, der med den ene hånd er blevet tjent på at holde enorme mængder af mennesker i narkomisbrug, er med den anden hånd blevet givet til kunstverdenen. Så for Goldin er den kobling personlig.

I forbindelse med at hun blev ædru, har Goldin siden 2017 kørt den aktivistiske gruppe Prescription Addiction Intervention Now (PAIN), som sætter fokus på opioidkrisen og koblingen til Sackler-familien, der flittigt har forsøgt at holde familienavnet adskilt fra Purdue Pharma. Bl.a. grundet Goldins aktivisme, er kunstverdenen så småt vågnet op fra deres pengeinducerede opioidslummer. Guggenheim i New York, Tate-museerne og National Portrait Gallery i London klippede i 2019 som reaktion den forgyldte navlestreng til Sackler-familien, og det gode navn har i det hele taget set bedre tider. Alligevel er der noget der tyder på, at Sackler-familien har fundet en sidste måde at vriste sig fri af Purdue Pharma.

Prisen for immunitet

Efter Purdue sidste år erklærede sig skyldig i ulovlig markedsføring og salg af OxyContin, blev en konkursbegæring indgivet på baggrund af de store erstatningssager, de nu står overfor. En tabersag for Purdue og også for Sackler-familien, som i sidste ende ville stå med regningen. I amerikansk konkurslov findes der dog noget, der kunne ligne et smuthul for familien. I stedet for en konkurs, kan man nemlig søge om at lade sit konkurstruede firma genopstå som en offentligt ejet fond ved at frasige sig ejerskab – en løsning, der kan virke tiltalende, hvis man står på en dyr synkende skude.

Under protester fra statsanklagere gav en dommer i New York i slutningen af maj familien lov til at undersøge muligheden for at indgive den såkaldte “Kapitel 11“ konkursbegæring, der ville kappe deres bånd til Purdue. For deres frihed har de tilbudt at betale 4,275 mia. dollars i løsesum. En klækkelig mængde penge, men billigt sluppet holdt op imod de 11 mia. dollars familien er værd. Og et decideret røverkøb når man får øje på, at de som et lille appendiks til aftalen kræver at blive personligt immune overfor alle fremtidige sagsanlæg relateret til opioidkrisen.

Flere har indvendt, at det kan skabe en farlig præcedens for andre medicinalvirksomheder, som på samme måde vil kunne vriste sig fri af ansvar for deres skruppelløse salg af farlig medicin. Eller som Nan Goldin har udtalt: “Hvis de slipper afsted med det her, kommer det bare til at åbne døren for alle verdens rovdyr, alle milliardærerne.“ /Asta Kongsted