Nyhedsanalysen
fw - tirsdag
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarede tirsdag om, at flere lande, herunder Uganda, Zimbabwe, Bangladesh og Trinidad og Tobago, ikke kan fortsætte deres vaccinationsprogrammer i øjeblikket, da man er løbet tør for coronavacciner. Ifølge seniorrådgiver Bruce Aylward har WHO’s vaccinesamarbejde, Covax, indtil videre leveret 90 mio. vaccinedoser på verdensplan. Blot 2 pct. af den samlede befolkning på det afrikanske kontinent er indtil videre blevet vaccineret.