Michael Steele/Reuters/Ritzau Scanpix
Ydmygelsen er total. Du krydser målstregen efter 137 kilometers benhård cykling og løfter armene i eufori; overbevist om, at guldet er i hus. De sidste mange år har du trænet op til triumfen, haft OL i baghovedet som dét sted, hvor du skal cementere din egen overlegenhed. Kort efter jubelscenerne bliver du dog præsenteret for en næsten uforståelig nyhed: Du har alligevel ikke vundet ved kvindernes linjeløb. En upåagtet østriger, der ikke engang kører som professionel rytter, har snydt dig. Det er Æsops fabel om haren og skildpadden om igen. Og du er uforvarende blevet forvandlet til den arrogante gnaver.
Nej, det var vist ikke rart at være den hollandske cykelrytter Annemiek van Vleuten ved søndagens olympiske lege i Tokyo. Sammen med sine landsmænd var van Vleuten favorit til at toppe podiet ved kvindernes linjeløb, men et bizart kommunikationskoks skabte lidt af en sensation: Den upåagtede amatørrytter Anna Kiesenhofer løb med guldet, efter at have siddet i udbrud det meste af dagen. Det var vel nærmest kun østrigeren selv, der havde regnet med dén udvikling. De andre ryttere havde tilsyneladende glemt, at Kiesenhofer var med i løbet, hvorfor de hollandske favoritter end ikke forsøgte at hente hende. Da Annemiek van Vleuten kom i mål, troede hun af samme grund, at sejren var i hus – også selvom Kiesenhofer for længst var begyndt at juble.
Efter løbet måtte de to danske deltagere, Emma Norsgaard og Cecilie Uttrup Ludwig, indrømme, at de simpelthen ikke kendte Anna Kiesenhofer. Og sådan var der vist flere andre cykelryttere, der havde det. Underdog-fortællingen bliver kun bedre af, at Kiesenhofer er Ph.d. i matematik og til daglig underviser på det schweiziske universitet École polytechnique fédérale de Lausanne. Hun træner på egen hånd og udnytter sine akademiske evner til at nørde tal og statistik, der kan hjælpe hende på cyklen. Ja, som cykelekspert Brian Nygaard skriver på Twitter, er østrigeren lidt af en renæssancekvinde. Nu kan hun også kalde sig OL-guldvinder. Sommetider kan det godt betale sig at stå alene.
Det kan folk over 60 i øvrigt tale med om. Som man her mandag morgen kunne læse i The Guardian, viser en ny undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers of Sociology i hvert fald, at det for mange ældre har været værre at holde virtuel kontakt med familien under coronapandemien, end slet ikke at have nogen kontakt. Undersøgelsen peger i hvert fald på, at folk over 60, som kun har kommunikeret med deres kære digitalt, har oplevet en øget ensomhed og et forværret mentalt helbred, sammenlignet med dem, som slet ikke har snakket med nogen. Ifølge forskerne har det i mange tilfælde været for stressende for de ældre at skulle forholde sig til al den teknologi uden at have mulighed for at se folk i den virkelige verden. Opdagelsen hjælper næppe Annemiek van Vleuten. Men det kan i det mindste bekræfte hende i, at det kan være svært at holde styr på, hvor folk er henne i livet, når man ikke har set dem hele dagen. /David Dragsted