Jamen, selvfølgelig. Præsidenten for Hvideruslands nationale olympiske komité hedder Lukasjenko til efternavn. Viktor Lukasjenko er ældste søn af præsident Aleksandr Lukasjenko – også kendt som “Europas sidste diktator“. Billed-googler man sønnen, ser man det straks: Han er måske ikke ligefrem sin far op ad dage (junior fremstår mere vellevned-kvabset, og blikket er mere desorienteret end samvittighedsløst), men hans moustache er en minutiøs kopi af faderens.
Viktor Lukasjenko har ikke haft jobbet som præsident for den hviderussiske olympiske komité så længe. Han blev ‘valgt’ til det i februar, dagen efter at EU havde forlænget sanktioner mod Hviderusland med et år, mens hans fars regering havde travlt med at slå hårdt ned på de massive folkelige demonstrationer, som var kommet i kølvandet på landets forlorne præsidentvalg i august 2020 (som gav præsidenten 80 pct. af stemmerne). Hvem var Viktor Lukasjenkos forgænger? Det var såmænd hans far, som havde siddet på posten siden 1997 – næsten lige så længe som han har været præsident.
Der er ikke noget at sige til, at den hviderussiske OL-sprinter Kristina Timanovskaja vægrer sig ved at vende hjem til Hviderusland. “Jeg frygter at blive sat i fængsel i Hviderusland,“ udtalte den 24-årige løber søndag til det uafhængige hviderussiske nyhedsmedie Zerkalo. “Jeg frygter ikke at blive fyret eller smidt af det nationale hold, jeg frygter for min sikkerhed. Og jeg tror ikke, at det er sikkert for mig at være i Hviderusland.“
Kristina Timanovskaja skulle deltage i 200 meter-løb ved dette hendes første Olympiske Lege. Men angiveligt fordi flere hviderussiske løbere ikke havde taget et tilstrækkeligt antal antidopingprøver og var blevet udelukket fra at deltage, fik hun pludselig at vide, at hun skulle være med i 4×400 meterløbet – en disciplin og distance, som ligger langt fra 200 meter, og som hun aldrig har trænet til.
Efter at hun på Instagram kritiserede sine trænere og beskrev situationen i den hviderussiske lejr som “totalt kaos“, opsøgte de hende på hendes hotelværelse og bad hende pakke sine ting, for nu skulle hun retur til Hviderusland. Hvis hun ikke rejste hjem, ville hun miste sin plads på landsholdet, sagde de, ligesom der ville være “andre konsekvenser“. Kristina Timanovskaja fortalte til Zerkalo, at hun havde fået at vide, at beslutningen var taget på et “højere niveau“ end både det hviderussiske atletikforbund og sportsministerium.
Der er ikke noget mere ucharmerende end mænd, der ‘eskorterer’ kvinder mod deres vilje. De fik Timanovskaja med ud i Tokyos lufthavn, men her lykkedes det hende at få kontakt til japansk politi og sende et nødråb til den internationale olympiske komité via sin Twitter-profil.
Til The New York Times udtaler Pavel Slunkin, der er tidligere hviderussisk diplomat og nu arbejder for EU-rådet, at Timanovskajas kritik går på bureaukratisk uagtsomhed og altså ikke nødvendigvis er politisk, men at det sådan set er ligegyldigt. “Regimet forfølger alle, der kritiserer det offentligt.“ Desuden går præsident Aleksandr Lukasjenko meget op i sport, hvilket ikke stiller hende bedre.
Nu er Kristina Timanovskaja vel nærmest at betegne som en god gammeldags afhopper, som vi husker dem fra Den Kolde Krig. Hun er måske ikke nogen gigaberømthed a la balletdanserne Rudolf Nurejev eller Mikhail Baryshnikov, men hun er en atlet, der hopper af. Det sidste nye er, at hun har søgt asyl på den polske ambassade i Japan. Polen – af alle steder? Bevares, det er helt sikkert bedre end Hviderusland. /Oliver Stilling