Foto: Scanpix/REUTERS/Jalil Ahmad/File Photo
Der er ikke noget at sige til, at USA’s tidligere præsident George W. Bush for nogle år siden begyndte at male portrætter af sårede amerikanske krigsveteraner. Da han ikke har undskyldt, er det vel – bevidst eller ubevidst – hans måde at sone for, at USA’s militær gik ind i Afghanistan og Irak på hans vagt i henholdsvis 2001 og 2003. Nu er USA ved at trække sig ud af Afghanistan, og her 20 år og mange billioner dollars senere er der ikke sket nogen fremskridt af varig samfundsmæssig karakter – overhovedet. Den fundamentalistiske Taliban-bevægelse, som det lykkedes amerikanerne at skubbe fra magten i 2001, synes stærkere end nogensinde. NATO vurderer, at antallet af Taliban-krigere løber op i 85.000. I de seneste uger, mens USA stadig er ved at trække sine styrker ud af Afghanistan, har Taliban gjort store indhug i områder over hele landet og taget kontrollen fra regeringsstyrkerne, der ikke råder over kapacitet, tilstrækkeligt udstyr og moral til at holde islamisterne stangen.
Eksempelvis kæmper byen Herat i den vestlige provins af samme navn netop nu for sit liv. Magasinet Foreign Policy bragte tirsdag et interview (betalingsmur) med Ismail Khan, en 75-årig tidligere minister for energi og vand, som har set sig nødsaget til at genoptage sit gamle hverv (hvis man kan kaldet det det) som krigsherre. Han synes ikke, at regeringen og regeringsstyrkerne har gjort nok for at bekæmpe talibanerne, så for mindre end en måned siden appellerede han til byens borgere om at indgå i en modstandsbevægelse. “Herats befolkning svarede ved finde deres våben og gøre klar til modstand. Sammen med politiet og regeringens sikkerhedsstyrker fik vi stoppet Talibans fremmarch. Og det er det, vi gør nu – redder vores folk og Herat,“ siger han.
På spørgsmålet om, hvorvidt Taliban har forandret sig, svarer den gamle krigsherre, at bevægelsen er, som den altid har været. “De bruger benytter sig stadig af vold, og de forbryder sig mod menneskerettigheder og kvinders rettigheder.“ Men: “De lader til at være endnu mere voldelige og endnu mere stolte – og den attitude og tilgang tager de med i deres kamp. Hver gang de tager kontrollen over distrikter eller regioner, er de mere grusomme, end de nogensinde har været.“
Samtidig meldes der om voldsomme gadekampe i hovedbyen Lashkar Dah i den sydlige Helmand-provins, hvor 40 civile meldtes dræbt tirsdag. Provinsen var et fikspunkt for den britiske og amerikanske militærindsats, hvorfor det ville være en fjer i hatten for talibanerne at få den under deres kontrol. Også Kandahar, Afghanistans næststørste by, er under pres, bl.a. med raketangreb på lufthavnen søndag. Det er ikke sikkert, at Taliban ville kunne holde byerne, men symbolikken i at angribe dem på en gang og skabe kaos overalt er tydelig. Civilbefolkningen er på flugt i tusindvis, og flere menneskerettighedsorganisationer advarer om, at en humanitær katastrofe lurer. Det doktrinære Taliban slår ned på alle former for frihed og alt, hvad der lugter af vestlige værdier, og ingen afghanere, der har stået den militære internationale koalition bi, kan vide sig sikre. Afghanistan er helvedes forgård.
Danmarks moralske pligt
Af samme årsag er det dybt beskæmmende, at den danske regering ikke straks hjælper alle lokale, som har hjulpet danske soldater i Afghanistan. I dagens udgave af Politiken gør fire generaler (betalingsmur) opmærksom på, at det er vores moralske pligt. “De afghanere, der kæmpede med os, var vores allierede. Jeg personligt vil forvente, at statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren siger: Vores land er åbent for dem, der har hjulpet os,“ siger general Knud Bartels, der var forsvarschef fra 2009 til 2011.
Danmark kan sagtens hjælpe disse afghanere nu og her og så evt. tage deres respektive sager op til revision senere. Som Bartels også siger: “Man starter ikke ved at opstille barrierer og sige, at så må man ansøge, og så må man udfylde formularer. Der må jeg indrømme, at der siger jeg fra.“
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) svarer, at ingen lades i stikken, og at der er forskellige ordninger og tilbud om hjælp, og at “det er simpelthen forkert at give indtryk af, at Danmark ikke hjælper dem, der har hjulpet os“. Kofod har indkaldt til politiske drøftelser om de lokalt ansatte afghanere – men først i midten af næste uge. Nølerierne kan koste menneskeliv. /Oliver Stilling