Scanpix
Ene mand var han tæt på at skubbe Venstre i en reelt grønnere retning. Uhyre tæt på. Men missionen mislykkedes. I går valgte serie-iværksætteren Tommy Ahlers at forlade dansk politik og trække sig fra Venstres folketingsgruppe.
Ahlers har mistet tålmodigheden med tempoet i dansk politik, ikke mindst i forhold til den grønne omstilling. Derfor har han nu tjekket ud, lige inden det for alvor begyndte at kunne rykke. Som en sand iværksætter er han hoppet videre, så snart andre projekter så ud til at kunne give større personlig gevinst.
I de kommende måneder skal S-regeringen og Venstre forhandle om to afgørende aftale-komplekser, som hver især vil få udslagsgivende indflydelse på Danmarks videre CO2-reduktioner. Og i begge forløb har Tommy Ahlers haft et langt mere klima-progressivt afsæt end både klimaminister Dan Jørgensen (S) og særligt Venstres økonomiske chefforhandler, tidligere vækstminister Troels Lund Poulsen. Med sin oprigtige tiltro til erhvervslivets evne til at kunne omstille sig har Tommy Ahlers skilt sig ud på Christiansborg.
Modsat de to professionelle levebrødspolitikere ser 45-årige Tommy Ahlers stort set kun fordele ved den grønne omstilling. Han har ligefrem sammenlignet den transformation, som vores samfundsøkonomier kun lige er begyndt på, med internettets gennembrud – og dét er meget positive ord fra en erhvervsmand, der selv har tjent et flercifret millionbeløb på mobil-nettet: “Klima er den vildeste samfundsomvæltning, og jeg tror, mulighederne i det grønne bliver større end internettet, fordi det i fremtiden kommer til at gennemsyre al nytænkning i erhvervslivet,“ lød det typisk fra Tommy Ahlers lidt tidligere på året.
Men nu er det altså slut – inde på Christiansborg. Han har mistet troen på, at han kan påvirke Dan Jørgensen (S) og Troels Lund Poulsen (V). I stedet vil han tilbage i rollen som investor og iværksætter, men vel at mærke for at kunne gøre en større og mærkbar forskel i forhold til den grønne omstilling: “Jeg har mødt mange af de iværksættere og virksomheder, der hver dag kæmper for at udvikle og udbrede grønne løsninger,“ skriver Ahlers på Facebook: “De løsninger, der gør, at vi har en reel chance for at løse klimakrisen. Og jeg kan ikke lade være med at føle, at de gør en større forskel, end jeg gør som klimaordfører.“
Det er en nådesløs erkendelse: Det grønne erhvervsliv er i dag rykket langt foran politikerne, og selv som klimaordfører for Danmarks andetstørste parti ville han næppe kunne ændre mere, end hvad han vil kunne som privatinvestor med sine egne penge. Det er en meget hård dom fra en insider.
Viljen til at træffe de mest påtrængende beslutninger er tydeligvis ikke til stede på Christiansborg, og han fremhæver selv nøleriet med en CO2-afgift, som han og stort set alle fageksperter mener vil kunne fremtvinge en effektiv og markedsdrevet klimaomstilling, ganske enkelt ved at få prissat klimaforurening, så bæredygtige løsninger automatisk bliver billigst.
“Et eksempel er CO2-afgiften. Den burde vi have brugt mange flere kræfter på allerede nu,“ udtaler Ahlers til Berlingske. “Vi var nogle af de første – sammen med De Radikale – der meldte ud, at den skulle vi have. Den afgift skulle vi være nået længere med og ikke have lagt ud i en kommission og vente flere år på, at der kommer noget konkret.“
Udmeldingen er dyster for dem, som stadig tror på glansbilledet af Danmark som et grønt foregangsland. For det er svært at se Tommy Ahlers’ exit som udtryk for andet, end at efterårets forhandlinger er på vej mod så få og svage beslutninger, at han ikke selv ville kunne stå på mål for resultatet. Inden det snart afslører sig, hvor lidt det politiske flertal i Folketinget egentlig vil være med til, har Tommy Ahlers nu meldt sig ud af den politiske kamp. Han slipper behændigt for at skulle forklare det forventelige nederlag.
Personer betyder noget i politik. Det er afgørende for udfaldet af forhandlinger, hvem der har siddet rundt om bordet. Frem for at Tommy Ahlers sidder med – og dermed ville kunne presse på for at få gennemført tiltag, som rent faktisk accelererer den grønne omstilling – vil de nu i stedet være den gamle garde af levebrødspolitikere, som i ro og mag kan rulle forhandlingerne tungt videre i et mere traditionalistisk spor. Med Ahlers’ afgang falder ambitionsniveauet i klimapolitikken, simpelthen fordi Socialdemokratiet aldrig vil turde træffe vidtgående beslutninger alene med venstrefløjen.
For Venstre er Tommy Ahlers’ farvel sort i sort. Både partiformand Jakob Ellemann-Jensen selv og en lang række politiske iagttagere har for længst indset, at en skarpere grøn profil kunne være opskriften på blå fremgang. Professor i statskundskab Kasper Møller Hansen, som netop har stået bag den store undersøgelse af folketingsvalget i 2019, konkluderede forleden: “Hvis der skal vindes vælgere over midten, skal V eller måske K skrue gevaldigt op for klimadagsordenen.“ Men nu vil det stik modsatte uundgåeligt ske.
De borgerlige partier havde én og kun én spydspids på den grønne front. Og han har nu givet op. Fritidslandmanden Troels Lund Poulsen (V) behøver nu ikke længere at tage grønne hensyn, men kan nøjes med at slå bremserne i – og det vil passe S-regeringen fint, som da også allerede har bebudet, at den kommende landbrugsreform ikke bliver så grøn, som partierne bag forståelsespapiret har håbet på.
Bundlinjen er, at Tommy Ahlers tabte i den interne magtkamp i Venstre mellem landbo og storby, de gamle og de nye, og mellem det traditionelle sorte og det innovativt grønne. Og frem for at tage kampen op har han som mangemillionær valgt den lettere løsning – ved at forlade dansk politik lige inden det for alvor begyndte at blive svært og skelsættende. /Lars Trier Mogensen