Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix
De fleste forældre kender til trylleformularen, der kan få et obsternasigt barn til at spise op: “Tænk på de sultne børn i Afrika.“ Der er tilsyneladende ikke noget som perspektivforskydning og empati, der kan få appetitten på gled. Er situationen særligt slem, kan den kreative børneopdrager måske endda true med at fjerne den fyldte tallerken og sende den med ekspresforsendelse til Burkina Faso. Ikke at vi taler af personlig erfaring, men vi forestiller os, at alene tanken om, at mors torsk i fad kan være så eftertragtet en handelsvare alligevel vil kunne få maven til at rumle.
Det er ikke rart at indrømme, men noget kunne altså tyde på, at de såkaldt vestlige lande har forvandlet sig til det forkælede barn ved middagsbordet. Mens resten af verden hungrer efter vaccinedoser (så sundhedsarbejdere og udsatte befolkningsgrupper kan få deres første stik), tager lande som Tyskland, Frankrig, Israel og Storbritannien nu tilløb til at vaccinere borgere for tredje gang. Med den særligt smitsomme Delta-variant i omløb lyder argumentet, at et “booster-skud“ vil kunne beskytte befolkningen mod yderligere infektioner. Bedst som man troede, at den vestlige vaccine-sult så småt var blevet stillet (og overskydende coronavacciner dermed kunne sendes til andre, mere trængende lande), har “vesten“ alligevel fået appetit på en ekstra portion Pfizer og Moderna.
Debatten om booster-stikkene har nu fået Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at reagere. Onsdag anmodede generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus de rige lande om at sætte uddelingen af den tredje dose på pause indtil udgangen af september, så den globale vaccine-ulighed kan blive bare lidt mere udlignet. Og allerhelst så alle lande kan få vaccineret mindst 10 pct. af deres befolkning mod Covid-19:
“Jeg forstår godt alle regeringers bekymring om at beskytte deres befolkninger mod Delta-varianten. Men vi kan ikke – og vi burde ikke – acceptere, at lande, der allerede har brugt størstedelen af den globale vaccineforsyning, bruger endnu mere af den, mens verdens mest sårbare mennesker forbliver ubeskyttede,“ lød Ghebreyesus’ opsang. Han påpegede også, at af de sammenlagt fire mia. vaccinedoser, som indtil videre er blevet uddelt globalt, er omkring 80 pct. gået til høj- og mellemindkomstlande, der udgør mindre end halvdelen af jordens samlede befolkning.
Situationen er, mildest talt, problematisk. Forskere er fortsat uenige om, hvorvidt et booster-stik overhovedet er nødvendigt. Eksempelvis er meldingen i de nyeste retningslinjer fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, at det endnu er for tidligt at fælde en dom over booster-spørgsmålet. Til gengæld er der gode argumenter for at få vaccineret hele verden så hurtigt som muligt. Som vi har set med Delta-varianten, skal der ikke meget til, førend en ny coronamutation kan give pandemien et ekstra skub – og det tjener derfor alle landes interesse, at vaccinerne bliver både hurtigt og ligeligt fordelt.
Billedet bliver ikke bedre af, at USA eksempelvis barsler med idéen om kun at lade fuldt vaccinerede turister komme ind i landet. Der skal ikke meget til at forestille sig, at sådanne krav vil sprede sig. Og pludselig ser uligheden så meget desto værre ud: Ikke nok med, at mennesker i mange lande slet ikke har adgang til en vaccine, så må de også finde sig i, at de bliver degraderet til andenrangs(verdens)borgere. For slet ikke at tale om – som Washington Post påpeger – at det kan blive mere økonomisk profitabelt for medicinalvirksomhederne at sælge en tredje booster-dose til de rige lande end første stik andre steder i verden. Grådigheden kan hurtigt komme til at kaste grus i det globale vaccinemaskineri.
Med køleskabe, der begynder at være fyldt til randen med Pfizer, må vi i de rige lande nok begynde at kigge lidt mere kritisk på vores egen tallerken. Skal vi bare booste løs? Eller skal vi hellere tænke på mindre privilegerede menneskers behov – og for en gangs skyld gøre alvor af ekspresforsendelsen? /David Dragsted