Philip Davali/Ritzau Scanpix
Nå, så har forskere ellers fundet tegn på, at Golfstrømmen nærmer sig et kollaps. Det er, alt andet lige, ekstremt dårligt nyt. For som The Guardian skriver, ville “en sådan begivenhed have katastrofale konsekvenser verden rundt, alvorligt forstyrre regnfaldene som milliarder af mennesker afhænger af for at få mad i Indien, Sydamerika og Vestafrika; øge antallet af storme og sænke temperaturerne i Europa; og hæve havniveauet ved det østlige Nordamerika. Det ville også true Amazonregnskoven og de antarktiske iskapper yderligere“. God fredag, i øvrigt.
Det er er klimaforsker Niklas Boers fra Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung, der står bag det nedslående budskab. I en undersøgelse udgivet i Nature Climate Change beskriver han, hvordan strømmene i det såkaldte Atlantic Meridional Overturning Circulation, det enorme havsystem i Atlanterhavet, nærmer sig en nedlukning (og nej, dem skal vi helst ikke have flere af). Kort fortalt er systemet blevet ustabilt, hvilket bl.a. skyldes øgede havtemperaturer, og at smeltevand fra Grønlands gletsjere forstyrrer saltbalancen – to faktorer, der er afgørende for cirkulationen.
Hvornår et kollaps præcis kommer på tale, kan der fortsat kun gisnes om. Men ifølge Boer er den eneste rigtige ting at gøre at “holde udledninger på så lavt et niveau som muligt“. For, som han siger, “øges sandsynligheden for denne ekstremt indflydelsesrige begivenhed for hvert gram CO2, vi sender ud i atmosfæren“.
Kuren er med andre ord den samme, vi hele tiden har kendt til. Hastigheden, hvormed vi skal ordinere den, er blot blevet vigtigere end nogensinde. På det punkt er forskerne rimelig enige: Det må ikke ske, at Golfstrømmen stopper, at den gode gamle Atlantic Meridional Overturning Circulation bliver ødelagt. Egentlig burde det nok også give sig selv, at det vil gå vildt for sig, når et havsystem med akronymet AMOC kommer ud af balance.
Ingen tid til at læse
Et sted, hvor der også bliver gået en skrøbelig balancegang i disse dage, er i retssagen mod DF’s næstformand, Morten Messerschmidt. Den tidligere europaparlamentariker står tiltalt for EU-svig for 98.835 kr. og dokumentfalsk i sin tid som formand for det europæiske parti Meld, og på retssagens andendag var det særligt et spørgsmål om underskrifter, der kom i centrum.
På den ene side påstår Messerschmidt, at et omdiskuteret sommergruppemøde i Skagen i 2015 var et fællesarrangement mellem DF og Meld, hvorfor det var ganske kosher at modtage 98.835 kr. i støtte fra EU. På den anden side mener anklagemyndigheden, at arrangementet ikke havde noget med EU at gøre, hvorfor man ikke var berettiget til støtten. Og i retten havde anklagerne taget flere dokumenter med, der tilsyneladende modsiger Messerschmidts forklaring om, at sommerarrangementet var et samarbejde mellem Meld og DF. Eksempelvis blev Melds årsrapport for 2015 fremlagt, hvori det fremgår, at Skagen-mødet udelukkende blev gennemført af Meld – en rapport, som er blevet underskrevet af Messerschmidt på hver eneste side.
Hvordan forklarede DF-kronprinsen så den umiddelbare uoverensstemmelse? Jo, ved at påstå, at han simpelthen ikke læste årsrapporten. Han bladrede den snarere hurtigt igennem, så han kunne sætte sin signatur og få formaliteterne hurtigt ud af verden. Ifølge Messerschmidt svarede (betalingsmur) det blot til at underskrive et skatteregnskab, hvor man går ud fra, at ens revisor har styr på sagerne. “Den (Melds afrapportering til Europa-Parlamentet, red.) er udfærdiget af Verbeke (Melds generalsekretær, Michael Verbeke, red.), og jeg skriver under i tillid til, at det er korrekt,“ lød det bl.a. fra Messerschmidt.
Et lignende forsvar blev i øvrigt også brugt på retssagens første dag: “Jeg får 100 mails, jeg skal tage stilling til om dagen. Når man er på farten op til et folketingsvalg, så sidder man ikke og tjekker, om det hele er korrekt,“ forklarede Morten Messerschmidt her, ligesom han også indrømmede, at han ikke havde læst en række centrale bilag, for “er I klar over, hvor mange bilag, der er tale om?“.
Hvad sagen mod Messerschmidt ender med, må vi vente og se til fredag i næste uge. Ligesom vi altså også må afvente, hvad Golfstrømmens skæbne bliver. En lidt ubehagelig mistanke begynder dog at melde sig. Tænk, hvis Messerschmidts læseaversioner rent faktisk er symptomatisk for den bredere politiker-stand. Skyldes klimakrisen, at dommedagsrapporter som den fra Potsdam slet ikke bliver læst af de mennesker, der reelt kan gøre noget ved CO2-udledningerne? Har alverdens klimaeksperter simpelthen talt for døve øren de sidste mange årtier, fordi folk som Messerschmidt ikke kan få sig selv til at læse bilagene? Nej, det bliver alligevel en lidt for tung og utrolig tanke. Det er jo fredag. Skål! /David Dragsted