Selv efter han har forladt skuden, bliver FC Barcelonas tidligere præsident Josep Maria Bartomeu ved med at kaste skygger henover den hæderkronede catalonske klub. Han ville nok egentlig være en stærk kandidat til titlen som den mest forhadte mand i Barcelona. Nogle ville måske endda mene, at han er en af de værste fodboldpræsidenter nogensinde.
Det skabte ramaskrig sidste sommer, da Lionel Messi – en af historiens bedste fodboldspillere og FC Barcelonas ubetinget største stjerne – pludselig annoncerede, at han ønskede at forlade klubben. FC Barcelona havde haft en (efter deres standarder) halvsløj sæson, kulminerende med et ekstremt ydmygende nederlag på 8-2 til den tyske storklub FC Bayern München i Champions League. Flere store indkøb havde præsteret under niveau, og Bartomeus beslutninger blev stadig mere upopulære. Da det kom frem, at en klausul i Messis kontrakt muligvis ville gøre det muligt for stjernespilleren at forlade klubben gratis, var det på mange måder dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Messi endte i sidste ende med at blive i FC Barcelona, men Bartomeus dage var talte. Ved klubbens næste præsidentskabs-afstemning kom den noget mere populære Joan Laporta til, som nu fik den lidet taknemmelige opgave at skulle rydde op efter sin forgænger. For det blev stadig mere tydeligt, at Barca befandt sig i grelle økonomiske problemer; en situation, som var blevet yderligere forværret af coronakrisen. Under Bartomeus ledelse havde FC Barcelona købt den ene dyre stjernespiller efter den anden – bl.a. Ousmane Dembélé, Antoine Griezmann og Philippe Coutinho – som ikke havde slået igennem på den måde, man havde håbet. Samtidig var spillernes lønninger stukket af. Det krævede ikke nogen stor revisor for at regne ud, at udviklingen ikke var holdbar.
Præcis hvor grelt det stod til i FC Barcelona blev dog først for alvor tydeligt i sidste uge, da klubben annoncerede, at Lionel Messi var på vej væk. Og at nyheden denne gang var god nok. Forklaringen lød, at “finansielle og strukturelle udfordringer“ havde forhindret spiller og klub i at indgå en ny kontrakt. Selvom Messi havde tilbudt at halvere sin løn, kunne man simpelthen ikke få det til at løbe rundt.
Søndag måtte ikonet derfor tage en stærkt tårevædet afsked klubben, hvor han har spillet hele sin karriere, scoret 672 mål og vundet 10 spanske mesterskaber foruden fire Champions League-trofæer. Samtidig lød den dystre melding fra præsident Laporta, at man selv uden udgifterne til Lionel Messi er på spanden. FC Barcelona har en gæld på chokerende 1,2 mia. euro, og klubben bruger langt flere penge på spillerlønninger, end hvad den spanske liga tillader. Alt tyder derfor på, at Barca endnu ikke er færdige med deres brandudsalg. Og det kan blive svært at få andre klubber til at hoste de store summer op, når situationen synes så desperat.
I kulissen spøger flere politiske forklaringer på Messis pludselige exit. Kan det eksempelvis tænkes, at den spanske liga bevidst straffer Barcelona, som hævn for klubbens deltagelse i den (foreløbigt) kuldsejlede europæiske superliga? Eller var det snarere Barca, der forsøgte at få La Liga til at lempe på reglerne med truslen om, at Messi ellers måtte forlade klubben? Messi trækker jo egenhændigt seere fra hele verden til de spanske kampe, så mon ikke, man kunne presse ligaen til at gøre en undtagelse?
Efter søndagens pressemøde synes der dog ikke at herske megen tvivl: Trusler eller ej, Messi er på vej væk. Sandsynligvis til den franske storklub Paris Saint-Germain – en klub, der med oliepenge og advokater i ryggen har anderledes nemt ved at leve op til reglerne om finansiel “fair play“. Tilbage står FC Barcelona med den totale ydmygelse. Ikke nok med, at man går en usikker økonomisk fremtid i møde, så har man nu også mistet sit allervigtigste aktiv – både sportsligt og marketingsmæssigt. Ingen kan erstatte Lionel Messi. Og så bliver han endda sendt afsted uden yderligere fanfare. Det føles som en sidste hævnakt fra Bartomeu – og som det værst tænkelige tegn på FC Barcelonas fald fra tinderne. /David Dragsted