Daniel Mihailescu/AFP/Ritzau Scanpix
“Og så, når et menneske møder den halvdel, der netop er hans egen, hvad end hans orientering er, hvad end det er mod unge mænd eller ej, så sker der noget vidunderligt: de to afskæres fra deres fornuft af kærligheden, af en følelse af samhørighed med den anden, og af begær, og de vil aldrig skilles fra hinanden igen, ikke engang et enkelt øjeblik”.
Yikes for en ubehjælpelig oversættelse, men sådan går det, når man ikke har det danske eksemplar af Platons Symposion ved hånden, og derfor med rystende hånd selv må oversætte Aristophanes’ bevingede ord om den kærlighed, der opstår mellem to halvdele, der endelig genforenes.
Ak, få er altså lykkedes med at beskrive kærligheden og længslen helt som antikkens store filosoffer og poeter. Bevares, der er da ikke noget galt med det godmodige klap i numsen, du giver din bedre halvdel en torsdag aften, når Deadline er slut. Men det har ikke helt det storladne schwung, som når Platons Aristophanes har ordet. Her fortæller han om, hvordan mennesket (der kom i tre skikkelser: kvinde, mand og androgyn) af en hævntørstig Zeus blev splittet i to. Resten af livet skulle de løbe rundt i håbet om at blive genforenet med deres anden halvdel og i genforeningen finde kærligheden. Den lesbiske digter, Sapfo, ville nok heller ikke være imponeret over Deadline-manøvren. Det var trods alt hende, der fandt på ordet “bittersød“ og mente, at det passede perfekt på kærligheden.
Hvad skal man dog finde på at tilføje, når WorldPride 2021 i denne weekend kulminerer i Københavns gader og alt, hvad der er at sige om kærlighed, tilsyneladende allerede er blevet sagt 600-300 år før vor tidsregning? Vi er glade for, I spørger, for vi har faktisk et forslag.
Misforstå os ikke, vi synes, at fortællingen om det splittede menneske, der leder efter sin bedre halvdel, er ret vidunderlig. Men mon ikke tiden er ved at være moden til et opgør med de evige to (og deres evige to børn)? Det synes selv beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) tilsyneladende, for sammen med beskæftigelses- og ligestillingsordførere fra Enhedslisten, Radikale Venstre og SF fortalte han i denne uge, at de vil ændre lovgivningen på barselsområdet. Fremover vil regnbuefamilier kunne dele barselsorloven på måder, der giver bedre mening for dem, og imellem flere end to personer.
Det er en vigtig sejr i forhold til at skabe bedre vilkår for LGBTQ-familier, ligesom det er et vigtigt værdimæssigt opgør med forestillingen om, at familier kun kommer i én, kerneformet størrelse. Med det følger en frihed, som kommer alle til gavn. For kærligheden, den bittersøde, er altså mere end far, mor og børn.
Det er netop en frihedskamp, der gemmer sig bag festen og glimmeret, der kommer til at flyde i alle landets gader weekenden over. Friheden til selv at definere, hvem man vil være, hvordan og hvem man vil elske og hvordan man bliver mødt, mens man gør det. Og for retten til at lade det valg være foranderligt, skævt og queer. Festkultur er modkultur, så smæk lidt glitter i fjæset og meld dig under fanerne, din lille, frihedselskende rebel. Glædelig Pride! /Asta Kongsted