Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Pape Poulsen (K) er ”nærmest lykkelig”. Det fortalte han onsdag til TV2, efter Højesteret stadfæstede Landsrettens beslutning om at opløse banden Loyal to Familia (LTF). Dommen er historisk, fordi det nu ved Højesteret er slået fast, at LTF er en gruppering, der pga. omfattende og alvorlig kriminel aktivitet kan siges at have et ulovligt øjemed. LTF kan derfor opløses med lovhjemmel i Grundloven, og det er på den baggrund, Pape har fået julelys i øjnene.
Fremover vil medlemmerne af LTF nemlig kunne smides i fængsel for at befinde sig på det samme sted, og den tidligere justitsminister var ikke sen til at bebude, at man bør kigge på ”om vi har andre grupperinger i det her land, hvor vi kan gøre noget lignende”. Dommen er et signal til banden om, at den organiserede kriminalitet ikke accepteres, og den er givetvis også vigtig for rets- og retfærdighedsfølelsen i samfundet. Samtidig understregede landsdommer Finn Morten Andersen dog ved sin domsafsigelse sidste år, at beslutningen havde været svær, og at foreningsdannelse er en frihedsrettighed, der ikke skal tages let på.
Papes glæde – manden strålede virkelig – var dog så smittende, at vi selv fik lyst til at kigge os om efter “andre grupperinger“, man eventuelt kunne gøre ulovlige.
Den som fisen lugte kan
Et oplagt bud er vores pruttende venner i landets svine- og kostalde. Nye tal udregnet af Greenpeace viser, at især kvægs udledning af den aggressive drivhusgas metan er langt større end vi hidtil har vidst. ”Metan slår virkelig hårdt igennem i drivhusgasregnskabet på den korte bane. Så hvis vi vil undgå farlige temperaturstigninger, burde vi investere i tiltag og strategier, der reducerer metan. Når landbrugsforhandlingerne begynder, vil jeg kraftigt anbefale politikerne at kaste et ekstra blik på metan fra især køerne”, siger professor ved Aarhus Universitet Jørgen Eivind Olesen til Politiken (betalingsmur). Og i dag begynder de så endelig, Folketingets forhandlinger med landbruget.
Det er den eneste sektor, der endnu ikke er indgået en klimaaftale for, og som en akavet fætter til familiefesten, står koen stadig ovre i hjørnet og råprutter. Forhandlingerne vil derfor være en oplagt lejlighed til at få rusket lidt op i gruppedynamikken. I takt med, at andre sektorer minimerer deres udslip, vokser andelen, landbruget og især kvægproduktionen står for, så meget desto mere. Hvis ikke fisens ejermand vil, må vi tage sagen i egen hånd og simpelthen gøre gruppen – eller måske bare deres prutter – ulovlige.
Nu, hvor vi har fået talt os varme, får vi altså også lyst til at indføre et forsamlingsforbud mod en anden gruppe. Den amerikanske højesteret listede onsdag ved midnat en kendelse ud om, at de ikke har tænkt sig at modsætte sig den kontroversielle abortlovgivning, delstaten Texas i maj vedtog. Loven gør abort efter sjette uge ulovlig, og graviditet som følge af incest og voldtægt er ikke undtaget.
I bedste “social justice warrior“-stil foreskriver loven desuden, at almindelige borgere kan sagsøge folk, der hjælper kvinderne til at få foretaget en abort. Det kan være alt fra den Uber-chauffør, der kører hende til klinikken, eller veninden, der låner hende penge til indgrebet. Den retskafne sagsøger behøver ikke have en relation til hverken kvinden eller hendes medsammensvorne, for at kunne hive dem i retten, og vi kan ikke lade være med at forestille os eksalterede Jesus-freaks, der foretager civile anholdelser i Austins gader, mens beskyldninger om barnemord flyver igennem luften. Undskyld vores franske, men både de gamle røvhuller fra landets højesteret og lovforslagstillerne fra Texas, som argumenterede med et fast greb om Bibelen, kunne for vores skyld få lov selv at komme en tur på anklagebænken.
Den eneste, der dog rent faktisk kommer derned at sidde, er Inger Støjberg. I dag indledes rigsretssagen mod hende, der skal afgøre, om hun brød ministeransvarsloven ved at afgive den ulovlige instruks om at adskille unge asylansøgende par. På sin egen Facebook-profil takker Støjberg i dag for ”den store opbakning” under et billede af hendes karakteristiske orange hårknude og ordene ”Nej tak til barnebrude”. Vi vil undlade at kloge os på, hvad en passende domsfældelse her ville lyde på. Til gengæld vil vi stadig gerne modsætte os, at sagen bliver omtalt som et spørgsmål om “barnebrude“. Ja, det ville faktisk gøre os nærmest lykkelige. /Asta Kongsted