Djævlen i bataljen

[digt om 9/11 som mest handler om at det er min
ekskærestes fødselsdag og at jeg generelt tænker mere
på hende end verdenssamfundet hvilket alligevel spejler
at der kan være begivenheder som ’at slå op’ der vil føre til at der er følelser som ikke længere virker ok at ha og at
det ’at slå op’ kan føles ligesom to tårne der styrter og at
intet nogensinde igen blir det samme]
–       Casper Eric, fra digtsamlingen 7/11

“Hvor var du den 11. september?“ Det er et spørgsmål, de fleste kan svare på; der var et før og et efter. I dag er det 20 år siden, at to fly fløj ind i World Trade Center. Men det er nu også så længe siden, at en hel generation er vokset op uden at kunne knytte en anekdote til dagen. De unge har altid levet med, at der har været krig mod terror og mod Vesten. Det føles også, som om krigen mod terror har kørt i ring. 20 år senere står amerikanerne det samme sted – da de trak sig ud, kom Taliban ind igen. 20 år senere bliver journalister og kvinder, der demonstrerer mod den nye Taliban-regering, pisket.

Men måske er de demonstrerende kvinder alligevel et udtryk for, at Afghanistan ikke er slået tilbage til start? “Vi har snakket meget om, at Taliban har ændret sig og er blevet mere politisk taktiske, men det mest interessante er, at Afghanistan selvfølgelig også har ændret sig, og at der er kommet en rettighedsdagsorden, de ikke kan se bort fra. Og det er ikke en særlig kløgtig strategi at forsøge at holde masserne nede, indtil der er skabt stabilitet. Det vil ende med at være en trykkoger,“ siger Mona Sheikh, seniorforsker på Dansk Center for Internationale Studier (DIIS), til DR. Kvinderne dukker ikke nakken, de går på gaden og råber “frihed!“

Djævlens suppleant

Taliban virker som personificeringen af djævlen selv. Ham – altså djævlen – kunne man i øvrigt også se til premieren på Operaen Faust på Det Kongelige Teater i torsdags. Det vil sige, ham der skulle synge partiet som Mefistofiles var syg, så i stedet havde djævlen fået en suppleant i form af en instruktørassistent, der mimede, mens en anden sang fra fløjen. Det blev historien ikke mindre ondskabsfuld af. Goethes fortælling om Faust, der sælger sin sjæl til djævlen for at opnå magt og ungdom, har inspireret alt fra komponisten Gonoud til tv-serien Frasier. I et afsnit udbryder Frasier: “Faust var en idiot. Jeg bliver en stjerne!“, da han indgår en pagt med sin agent.

Faust begærer den unge og fromme Marguerite, han er en godt gammeldags klam person (i modsætning til Naser Khader, hvis han selv skal sige det) og med smiger og kostbare juveler lykkes det ham at komme i mamelukkerne på hende. Så snart Faust har fået sin nydelse efterlader han hende, gravid og udstødt af samfundet. Det er en fortælling om krænkelser og magtmisbrug, som en operainstruktør snildt vil kunne overføre til nutiden, den kunne evt. foregå på Harvey Weinsteins kontor eller Jeffrey Epsteins ø.

På samme tidspunkt hvor Marguerite blev udnyttet af Faust på de skrå brædder, blev fjerde afsnit af Gift ved første blik vist. Her kunne man se seriens ældste ægtepar og største turtelduer, Jonna og Carsten, spise morgenmad på bryllupsrejsen, mens de talte om, hvor gode de var til at kommunikere. Men “vi skal nok ikke komme ind på det der #MeToo-emne, det har jeg det virkelig stramt med,“ siger Jonna, hvorefter hun bliver ved med at komme ind på det.

Hun fortæller, hvordan hun til en julefrokost var blevet raget på låret, hvorefter hun havde rejst sig op og sagt: “Gider du godt lade være med at rage på mine lår?“ Og som Jonna videre forklarer: “Så satte jeg mig ned. Da vi var færdige med at spise kørte han hjem. Hvorfor kan andre kvinder ikke rejse sig op?“ Her prøver Carsten så at forklare noget om kvinder, der endelig har fået et arbejde, som de måske er bange for at miste. Nogle har ikke Jonnas styrke til at sige fra, uddyber Carsten. Hvortil Jonna svarer: “Så skal de bare have et spark.“

Vi er ikke ude på at hænge Jonna ud. Hun er bare et godt eksempel på alle dem, som ikke har forstået #MeToo-bølgen. De demonstrerende kvinder i Afghanistan har eksempelvis ikke brug for “et spark“, de vil bare gerne have basale rettigheder, selvom det har store konsekvenser. Faust vil nok heller ikke være Jonnas kop the, medmindre Carsten kan holde hende i hånden og forklare, at Marguerite altså var magtesløs over for Faust og hans djævelske ven.

En, der i øvrigt skal tilbringe årsdagen for 9/11 med vold (og som generelt er lidt djævelsk), er den tidligere præsident Donald Trump. Han skal nemlig kommentere en pay-per-view boksekamp i Florida. Man skulle tro, han var fra en generation, der ikke kan huske, hvor de var 11. september. Ja, faktisk ligner Trump en forsmået ekskæreste, der endnu ikke er kommet sig over det knock-out han fik, da størstedelen af befolkningen “slog op“ med ham. Djævlen har mange suppleanter, du vil typisk kunne høre ham nægte at lære af fortidens fejl og udbryde: “X var en idiot. Jeg bliver en stjerne!“ /Lise Benthin Præstgaard